Red Barnet klar med håndsrækning til kommuner og fagfolk, der lige nu modtager et stort antal flygtninge
21.3.2022 06:38:18 CET | Red Barnet | Pressemeddelelse
Lærere, pædagoger, frivillige, børn og forældre spiller en afgørende rolle i modtagelsen af børn, der er flygtet fra bomber og kaos og nu skal finde sig til rette i skoler, daginstitutioner og fritidsliv rundtomkring i Danmark.
På taggodtimod.dk, som Red Barnet lancerer i dag, kan fagprofessionelle, frivillige voksne og børn nu hente viden, materialer, vejledninger og inspiration til den vigtige opgave, de står overfor i deres kommune.
– I Red Barnet arbejder vi med modtagelsen af børn på flugt over hele verden. Vi har udviklet en række konkrete redskaber, vejledninger, materialer og kurser, som kan bidrage til at klæde fagfolk og frivillige i Danmark på til modtagelsen af de mange børn og familier, som lige nu ankommer til kommuner rundtomkring i landet, siger Ane Lemche, psykolog i Red Barnet.
– Vi ved, at en god modtagelse af børn på flugt, uanset hvorfra i verden de kommer, er helt afgørende for børnenes trivsel og deres mulighed for at udvikle sunde og trygge børneliv. Derfor er det så vigtigt, at vi som civilsamfundsorganisationer, professionelle og frivillige arbejder sammen om at tage godt mod børn og familier, siger hun.
Skoler og daginstitutioner skal have de rette ressourcer til at løfte opgaven
Nøgleordene i en god modtagelse af børn på flugt er ro, stabilitet, adgang til positive fællesskaber og støtte – både psykosocial støtte og sprogstøtte. Ifølge Red Barnet er det en stor og vigtig opgave, skoler og daginstitutioner skal løfte.
– Baseret på vores mangeårige arbejde med psykosocial støtte til børn i krisesituationer i Danmark og internationalt ved vi, at det er afgørende for børns mentale sundhed og udvikling, at vi målrettet arbejder med at skabe de rette trygge rammer og fællesskaber i både daginstitutioner, skole og fritidsliv. Børn på flugt har brug for ro, stabilitet, adgang til positive fællesskaber og støtte for at kunne bekæmpe de negative følgevirkninger af oplevelserne, de har haft med fra krig og flugt, og det vil gerne bidrage til at give dem, siger psykolog Ane Lemche.
– Samtidig er det afgørende, at der er økonomi til, at skoler og kommuner f.eks. kan oprette eller støtte modtageklasser, give den rette sprogstøtte, sikre samarbejdet med PPR og løfte de opgaver, der i øvrigt følger med, når man skal tage godt imod børn og forældre på flugt, siger Ane Lemche.
Red Barnet bakker således op om Danmarks Lærerforening, Skolelederne og Skole og Forældre, der i en fælles udmelding lørdag appellerede til, at kommuner skal have hurtig vished for, at der er økonomi til at løfte den omfattende opgave, de står med.
Fakta: Taggodtimod.dk
På taggodtimod.dk er der råd, vejledning, materialer, kurser og inspiration til både fagprofessionelle, frivillige, forældre, børn og værter til den gode modtagelse af børn og familier på flugt.
Red Barnet har prioriteret viden og vejledning til børn på sitet, fordi børn kan spille en stor rolle i den gode modtagelse af andre børn på flugt. Det er naturligvis altid de voksne, der har det overordnede ansvar, men børn kan bidrage mere, end de måske tror, og det kan også være med til at styrke deres eget selvværd og fornemmelse af handlekraft – samtidig med, at de gør noget godt for andre.
Sitet bliver løbende opdateret med mere materiale og information i forhold til de behov, der opstår i kommunerne, i tæt dialog med kommuner mv.
Kontakter
Gitte Bank de ThurahPresseansvarlig
Tlf:2155 2045gbj@redbarnet.dkInformation om Red Barnet
Red Barnet arbejder i Danmark og mere end 110 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.
Red Barnet yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft. Vi arbejder politisk for de dårligst stillede børn og skaber debat om børns livsvilkår.
Følg pressemeddelelser fra Red Barnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Red Barnet
Millioner af børn sulter i Sydsudan: Stor bevilling skal redde liv og hjælpe familier i verdens yngste land17.6.2026 08:52:33 CEST | Pressemeddelelse
Over det næste år kommer titusinder af familier i Sydsudan til at modtage hårdt tiltrængt støtte, når en afgørende indsats ledet af Red Barnet bliver udvidet betragteligt. Over 120.000 mennesker kommer til at få glæde af projektet, der støttes med over 80 millioner kroner af EU
Flere børn får ferie og fællesskab med støtte fra Salling Fondene4.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere børn og familier i udsatte positioner får nu mulighed for at komme på lejr eller deltage i Red Barnets klubber. Det sker, efter at Red Barnet har modtaget 1,9 millioner kroner fra Salling Fondene. Donationen skal sikre, at endnu flere børn og familier bliver en del af trygge fællesskaber, der giver gode relationer og styrker trivslen.
Red Barnet, Norsk Flygtningehjælp og LEGO Fonden går sammen om at give 300.000 børn i kriser adgang til tryghed, leg og læring21.5.2026 10:10:28 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt partnerskab til en værdi af 200 millioner kroner skal sikre afgørende hjælp til børn i en tid, hvor historisk mange lever i aktive konfliktzoner.
H.M. Kongen, Ursula von der Leyen og Hillary Clinton sætter fokus på AI’s indvirken på børn og unges liv ved stor international konference i København8.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 12. maj samles globale beslutningstagere, eksperter og erhvervsledere på Christiansborg til Copenhagen Summit – en international konference om kunstig intelligens og børn. Tidligere EU-kommissær Margrethe Vestager, Red Barnet og Common Sense Media står bag konferencen, som skal sætte en ny retning for den digitale børnebeskyttelse i en tid, hvor AI fylder mere og mere i børn og unges liv.
Hr. Skæg og Red Barnet hjælper børn gennem sirenernes hylen i dag: Forberedelse mindsker frygt6.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kan være en voldsom oplevelse for børn, når sirenerne hvert år bliver testet den første onsdag i maj. Derfor har Red Barnet lavet materiale og en kampagnefilm med Hr. Skæg, der skal klæde lærere og pædagoger på, så de kan tage samtalen og forberede børn i børnehaver og skoler på sirenernes hylen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum