Re-Match Holding A/S

Re-Match bestiller fabrikslinje til hollandsk recycling-anlæg

Del
– til tiden og inden for budgettet

Re-Match, en pioner inden for bæredygtig recycling af kunstgræs, har afgivet ordren på de maskiner, der skal installeres på deres nye fabrik i Tiel i Holland. Dette er i overensstemmelse med strategien og budgettet skitseret i den nylige børsnotering og afspejler planen for de næste fem planlagte fabrikker.

Som forberedelse til etableringen af sin første fabrik uden for Danmark har Re-Match nu afgivet en ordre på maskiner til mere end 8 millioner EUR hos de samme producenter, som leverede udstyret til fabrikken i Herning. Denne topmoderne fabrikslinje bliver designet til at kunne levere ægte recycling af ca. 55.000 tons kunstgræs årligt – svarende til at spare omkring 200 millioner plastikposer. Den nye linje – som sættes i drift på virksomhedens nye fabrik i Tiel – repræsenterer også arbejdstegningen til maskinopsætningen på de næste fem allerede planlagte fabrikker.

“Som vores rekordproduktion i 2021 på Herning-fabrikken viste, har vi lært meget af fem års drift i Herning – og denne læring er blevet implementeret i det nye maskinopsætning,” siger Jesper Skov, Plant Manager hos Re-Match i Herning . “Så udover at levere mere end det dobbelte af den danske fabriks kapacitet, optimerer vi den driftsmæssige struktur, så vi får en højere grad af fleksibilitet i fabrikslinjen og endnu bedre produktadskillelse.”

Samtidig er fabrikken i Tiel ved at tage form, og byggeriet af den 8.800 kvm store genanvendelsesfabrik går efter planen. På trods af inflation og stigende stålpriser er det også lykkedes Re-Match at holde sig inden for den strategi og det budget, der er angivet i dets seneste børsintroduktionsprospekt.

“Vi er meget glade for, at frugtbare forhandlinger med vores leverandører kombineret med vores teams hårde arbejde med yderligere optimering har muliggjort, at vi kan holde os inden for planen med hensyn til omkostningerne ved den nye fabrikslinje,” siger Nikolaj Magne Larsen, CEO hos Re- Match. “Vi forventer også at modtage den til tiden – så den nye fabrik i Tiel kan tages i brug i slutningen af dette år – fuldstændig som planlagt.”


Fakta:
Re-Match, grundlagt i 2013 og med hovedkontor i Danmark, er en pioner inden for recycling af kunstgræsbaner. Med sin patenterede teknologi tilbyder Herning-virksomheden en miljømæssigt bæredygtig genanvendelsesproces, der har modtaget EU Environmental Technology Verification (ETV), samt EuCertPlast. Herning-fabrikken er desuden ISO 9001-certificeret.
Ved udgangen af 2021 har Re-Match i alt genanvendt mere end 121.000 tons affald og heraf plastfiber svarende til 535 mio. plastikposer.

Re-Match er i øjeblikket ved at bygge sin anden fabrik i Tiel i Holland og vil også bygge fabrikker efter samme skabelon i Alsace i Frankrig og Pennsylvania i USA – samt på to yderligere placeringer, der endnu ikke er offentliggjort.

Kontakter

Billeder

Information om Re-Match Holding A/S

Re-Match Holding A/S
Re-Match Holding A/S
HI-Park 415
7400 Herning

7734 6734https://www.re-match.com

Følg pressemeddelelser fra Re-Match Holding A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Re-Match Holding A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye