Erhvervshus Midtjylland

Raw Roots udvider på Amazon

Del

Hårprodukter fra Raw Roots sælger rigtig godt på Amazon i Tyskland. Med hjælp fra Erhvervshus Midtjylland er de nu også på Amazon i Frankrig.

Pressefoto
Pressefoto

Det er langt fra bæredygtigt at bestille produkter til håret på den anden side af jordkloden. Sådan tænkte Lisa Tägström Møller og besluttede selv at udvikle det, hun skulle bruge til sin dreadlock-frisure.

Siden er hun blevet specialist i hårpleje til dreadlocks og lever af at sælge sine produkter til andre. Foreløbig har hun 40 forhandlere over hele verden.

”Jeg er startet med at blande produkter i mit køkken. Og alle de business-ting, jeg ikke ved i kraft af min uddannelse som frisør, har jeg samlet op hos Erhvervshus Midtjylland”, siger Lisa Tägström Møller.

Siden starten har hun også udviklet produkter til hudpleje, og ligesom dem til håret er de naturlige og uden silikone.

Hendes virksomhed Raw Roots har kontor og butik i Engesvang, og der er tre ansatte på deltid til at pakke ordrer og lave dreadlocks på kunder.

Produkterne får hun fremstillet hos Naturfarm i Brande, og de sælges via 40 forhandlere over det meste af verden og på webshoppen.

Produkter klar til salg i Frankrig og Tyskland

Når Lisa Tägström Møller overvejer ændringer i virksomheden, ringer hun til virksomhedskonsulent Jannie Mejer i Erhvervshus Midtjylland.

”Min erfaring er, at det betaler sig at have en tæt kontakt til Erhvervshus Midtjylland. Det gør mig stærkere i forhold til at drive min virksomhed at have Jannie som sparringspartner”, understreger Lisa Tägström Møller.

Senest har hun via erhvervshuset fået medfinansieret en privat rådgiver for at få produkter til salg på Amazon i Frankrig.

Hun sælger allerede rigtig godt på Amazon til tyske forbrugere og har nu udvidet til det franske marked.

”Bureauet, jeg nu har hyret, er virkelig dygtige. De har rådgivet mig, så jeg kunne komme godt i gang på Amazon. Mine 12 produkter er lagt op og klar til salg i Frankrig og Tyskland og gjort klar til at udvide til UK, hvis jeg vil det”, fortæller hun.

Lisa Tägström Møller har fået rigtig meget viden ud af forløbet, som hun kan bruge fremover.

”Selvom det koster mig og erhvervshuset penge, at jeg har haft en privat rådgiver knyttet til min virksomhed i en periode, er det en fantastisk mulighed at få som lille virksomhed. Jeg ser det som en investering i at få bygget min virksomhed op”, påpeger hun.

Gennem Erhvervshus Midtjylland har hun også haft en mentor gennem et halvt års tid. Forløbet vil med hendes egne ord hjælpe med at sætte retning på virksomheden fremover.

”Mentoren har hjulpet mig til at rette fokus på det, der virker, fremfor at skyde med spredehagl. Derfor overvejer jeg at parkere min hudpleje-serie, som kun tegner sig for en lille del af min omsætning”, siger hun.

Få sparring lokalt i Ikast-Brande

I Ikast-Brande Kommune arbejder Jens Eybye, der er virksomhedskonsulent i Erhvervshus Midtjylland, ud fra Erhvervsrådet Herning & Ikast-Brandes kontor og har et godt og tæt samarbejde med Erhvervsrådets konsulenter om at hjælpe de lokale virksomheder med f.eks. digitalisering, grøn omstilling, eksport mv. - herunder mulighederne for eksempelvis medfinansiering til udviklingsprojekter. Jens kan desuden trække på 35 konsulent kollegaer, hvis der er særlige muligheder og udfordringer hos de lokale virksomheder.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Pressefoto
Pressefoto
Download
Pressefoto
Pressefoto
Download
Pressefoto
Pressefoto
Download

Links

Information om Erhvervshus Midtjylland

Erhvervshus Midtjylland
Erhvervshus Midtjylland
Åbogade 15
8200 Aarhus N

http://www.erhvervshusmidtjylland.dk

Vi kan være din uvildige sparringspartner
Vores rolle er ikke at fortælle dig, hvad du skal gøre. Det kalder vi nemlig rådgivning. Men du kan bruge os som en uvildig sparringspartner, du kan vende dagligdagen og fremtiden med. Et udefra og ind syn er nemlig altid en god ide.

Vores konsulenter kender de udfordringer, du som virksomhedsejer og -leder står i. Og står til rådighed, når du skal træffe små og store beslutninger om din virksomhed, så du ikke står alene.

Du bestemmer selv hvor lidt eller meget tid, vi skal bruge sammen. Og i hvilken grad vi skal involvere os. Det er din business.

Vi er her bare for at hjælpe.

Ring på 70220076 eller book et møde med en konsulent her 

Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum