Udenrigsministeriet

Rasmus Prehn besøger Etiopien

Del
Det er et land fyldt af muligheder – men også udfordringer, som Rasmus Prehn besøger i denne uge på sin første rejse som udviklingsminister.

Udviklingsminister Rasmus Prehn indleder i dag et 3-dages besøg i Etiopien. Besøget vil bl.a. have fokus på nogle af Etiopiens udfordringer: klimatilpasning, internt fordrevne, irregulær migration, de store ungdomsårgange og vold mod kvinder.

Men Rasmus Prehn vil også opleve et land, der på de politiske linjer bringer håb om en bedre fremtid med premierminister Abiy Ahmeds løfter som demokrati, fred, forsoning og ligestilling.

”Der er i den etiopiske regering et ønske om at gøre op med mange års undertrykkelse af basale rettigheder. Det er glædeligt. Situationen i landet er dog skrøbelig, og alt for mange er i dag fordrevet fra deres egne hjem internt i Etiopien pga. uro, klimaforandringer og fattigdom. Derfor er det vigtigt for mig som ny minister at markere Danmarks opbakning til den etiopiske regerings ambitiøse reformdagsorden, og at denne skal ske med fuld respekt for menneskerettighederne,” siger Rasmus Prehn og fortsætter:

“Jeg er også spændt på at se nogle af de projekter, som Danmark støtter gennem vores udviklingsbistand - det gælder på områder som landbrug og klima,” siger han.

Reformprocesserne i Etiopien sker dog på et skrøbeligt grundlag med voksende politisk modstand af den føderale regering. Samtidig står Etiopien overfor store udfordringer med tilbagevendende tørke og oversvømmelser, en enorm ungdomsarbejdsløshed og etniske spændinger. Hertil er Etiopien værtsland for ca. 920.000 flygtninge fra bl.a. nabolandene Sydsudan, Somalia og Eritrea og kæmper mod udfordringerne ved irregulær migration.

Og det er nogle af de udfordringer, som Rasmus Prehn vil stifte bekendtskab med under rejsen. Han vil bl.a. besøge et dansk- og EU-støttet IOM-modtagelsescenter for tilbagevendte migranter og et hjem for voldsramte kvinder og piger.

Rasmus Prehn vil desuden besøge Tigray-provinsen i det nordlige Etiopien, hvor lokalsamfund har formået at reetablere tidligere tørkeramte områder gennem klimatilpasningsindsatser som værn imod klimaforandringerne.

Med Etiopien som værtsnation for den Afrikanske Union (AU) og centralt placeret på Afrikas Horn giver besøget desuden lejlighed til at sætte fokus på Danmarks støtte til AU.

Baggrund

Danmark har et bredspektret samarbejde med Etiopien og lancerede i 2018 et nyt landeprogram, hvor fokus er på bekæmpelse af årsager til klimaforandringer, kommercialiseringen af landbrugssektoren, god regeringsførelse og menneskerettigheder, styrkelse af modstandsdygtighed og bånd mellem flygtninge og værtssamfund. Landeprogrammet er på samlet DKK 995 mio. Derudover har Danmark bl.a. en række bilaterale indsatser inden for særlig energisektoren, ligesom Danmark støtter landets udvikling gennem danske civilsamfundsorganisationer og gennem FN og EU.

Etiopien er fortsat et af verdens fattigste og mindst udviklede lande med én af kontinentets største ungdomsårgange efter årtiers massiv befolkningstilvækst (70 pct. er under 30 år) samt en af verdens største fordrivelseskriser. Etiopien kæmper samtidig med svære klimamæssige problemer som tørke og oversvømmelser, hvilket udfordrer de omkring 80 pct. af befolkningen, som lever af land- og kvægbrug.

Kontakter

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Nye værktøjer skal rejse milliarder til klima og udvikling18.4.2024 07:19:04 CEST | Pressemeddelelse

Verdens udviklingslande mangler enorme beløb til klimaindsatser, fattigdomsbekæmpelse og udvikling af deres samfund. For at skaffe penge nok skal der tages helt nye metoder i brug for at tiltrække mange flere og større investeringer. Danmark er blandt de første lande, der bidrager til to nye finansieringsværktøjer, som vil rejse milliarder til klima og udvikling til gavn for verdens fattige.

Danmark sender støtte til Etiopien til hjælp mod væbnet konflikt, tørke, oversvømmelser og risiko for hungersnød16.4.2024 15:39:21 CEST | Pressemeddelelse

Etiopien er voldsomt præget af væbnede interne konflikter og tørke og oversvømmelse forårsaget af blandt andet klimaforandringer. Landet står i dag med store problemer med fordrivelse, kritisk fødevaremangel og massive humanitære behov. 20 millioner mennesker har behov for nødhjælp. Derfor støtter Danmark nu Etiopien med 100 millioner kroner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye