Lederne

Rasmus Mortensen ny formand for Lederne Østjylland

Del

Lederne Østjylland har på generalforsamling onsdag den 16. marts 2016 valgt ny bestyrelsesformand. 33-årige Rasmus Mortensen, som til dagligt er administrerende direktør for Garuda AS, overtager formandsposten efter Mette Høgsted, selvstændig HR og Ledelseskonsulent. Mette Høgsted har været formand siden marts 2015.

- Jeg overdrager trygt stafetten til Rasmus Mortensen, som er yderst kompetent til posten. Vi har haft et godt samarbejde i bestyrelsen, og jeg glæder mig til at fortsætte samarbejdet som almindeligt bestyrelsesmedlem, siger Mette Høgsted.

Rasmus Mortensen har været bestyrelsesmedlem hos Lederne Østjylland siden 2013 og er i sit daglige virke administrerende direktør for den østjyske virksomhed Garuda, som beskæftiger sig med personprofiler og kvalificering af ledelses- og HR-processer på det nordiske marked.

Formandsskiftet er nødvendigt på grund af ændringer i Ledernes organisation, der betyder, at selvstændige ikke længere kan bestride formandsposter i de lokale afdelingsbestyrelser. Som afdelingsformand vil Rasmus Mortensen fortsætte det arbejde, bestyrelsen har igangsat med Mette Høgsted i front:

- Jeg vil fortsætte arbejdet med at sætte fokus på at udvikle og støtte op om fremtidens ledere, gøre lokalafdelingen mere synlig for medlemmerne samt udvide medlemskredsen, siger Rasmus Mortensen.

Mens Rasmus Mortensen har siddet i bestyrelsen for Lederne Østjylland, har han bl.a. været med til at gennemføre pilotprojektet ”Skyd ledelseskarrieren i gang” i samarbejde med Aarhus Universitet (Aarhus BSS Career).

I sin fritid har Rasmus Mortensen gennem mere end 15 år været engageret i frivilligt arbejde, bl.a. som bestyrelsesmedlem, træner og instruktør. Rasmus Mortensen er gift og har to børn.

Lederne har 111.000 medlemmer, heraf 8.700 medlemmer i Østjylland.

Kontaktinformation:

Rasmus Mortensen
Afdelingsformand Lederne Østjylland
Tlf: 2263 0389
rasmus.mortensen@lederne.dk

Mette Høgsted
Bestyrelsesmedlem Lederne Østjylland
Tlf: 2126 3573
mette.hoegsted@lederne.dk

Nina Juhl Østergaard
Pressekonsulent
Lederne
Tlf. 3273 3456 
E-Mail: njs@lederne.dk

Billeder

Information om Lederne

Lederne
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S

3283 3283https://www.lederne.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lederne

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Lederne

PRM: Mere konsekvens over for dårlige offentlige ledere14.12.2017 10:58pressemeddelelse

Lederne er helt enige med Allan Søgaard Larsen, formand for regeringens ledelseskommission, når han i dag i Finans udtaler, at der omgående skal gribes ind over for ledere, der ikke magter deres opgave. - Der er brug for et holdningsskifte i den offentlige ledelseskultur. Vi skylder borgere og virksomheder, at ledelsesopgaven i det offentlige bliver taget mere alvorligt, siger formand for Lederne Svend Askær. Kun hver femte leder i det offentlige tilkendegiver, at der i deres organisation er tradition for at afskedige ledere, som ikke præsterer. Den holdning er mest udtalt inden for forsvar og politi. 3 ud af 4 ledere er direkte uenige i, at der er tradition for at afskedige ledere, der ikke præsterer. - Det er selvsagt ikke et mål i sig selv at afskedige ledere i den offentlige sektor. Målet må være, at behovet for at tage dette ultimative skridt bliver så lille som muligt – blandt andet ved, at den offentlige sektor bliver bedre til både at rekruttere ledere og sikre udvikling af led

PRM: Opdateret version: Nanosatellit-direktør kåret som Årets Leder 201722.11.2017 12:48pressemeddelelse

CEO Niels Buus fra GomSpace, som er verdens førende producent af nanosatellitter, blev i dag den 16. modtager af Danmarks mest prestigefyldte lederpris, prisen som Årets Leder. Direktøren fra Aalborg-virksomheden har fået flest stemmer i en afstemning på Ledernes hjemmeside, og det betyder, at Niels Buus nu indtræder i et ærefuldt selskab af prismodtagere, der blandt andre tæller Nils Smedegaard-Andersen, Jørgen Vig Knudstorp, Johan Bülow og Lise Egholm. Prisen blev overrakt til Niels Buus af formanden for Lederne Svend Askær. Det skete på konferencen Ledelsens Dag i København for øjnene af flere end 700 ledere. - Du har skabt en virksomhed i international klasse og en virksomhed i kraftig vækst. Det er virksomheder som GomSpace, vi skal leve af i fremtiden, sagde Svend Askær i sin tale og betegnede Niels Buus som en synlig og meget visionær leder. I sin takketale fastslog Niels Buus, at han aldrig havde forestillet sig, at han skulle blive kåret som Årets Leder. - Det er ekstremt over

Nanosatellit-direktør kåret som Årets Leder 201722.11.2017 11:45pressemeddelelse

CEO Niels Buus fra GomSpace, som er verdens førende producent af nanosatellitter, blev i dag den 16. modtager af Danmarks mest prestigefyldte lederpris, prisen som Årets Leder. Direktøren fra Aalborg-virksomheden har fået flest stemmer i en afstemning på Ledernes hjemmeside, og det betyder, at Niels Buus nu indtræder i et ærefuldt selskab af prismodtagere, der blandt andre tæller Nils Smedegaard-Andersen, Jørgen Vig Knudstorp, Johan Bülow og Lise Egholm. Prisen blev overrakt til Niels Buus af formanden for Lederne Svend Askær. Det skete på konferencen Ledelsens Dag i København for øjnene af flere end 700 ledere. Den 60-årige civilingeniøruddannede Niels Buus tiltrådte i 2014 som direktør for GomSpace. Dengang var der kun 10 ansatte. I år har antallet af medarbejdere rundet 170, og det er Niels Buus´ forventning, at der i løbet af de kommende år vil blive skabt yderligere flere hundrede jobs. GomSpace, der producerer satellitter på størrelse med mælkekartoner, har ud over hovedkontoret

Ledere har fået 2,5 pct. mere i løn20.11.2017 06:00pressemeddelelse

Lønnen for de privatansatte ledere i Danmark er det seneste år vokset med 2,5 procent. Det viser Ledernes nye lønstatistik. Ledernes formand Svend Askær mener, lønstigningen vidner om ansvarlighed. Han glæder sig samtidig over, at ledere i alderen 50 til 59 år har høstet de største lønstigninger det seneste år. Plusset på 2,5 procent er helt på niveau med lønudviklingen de seneste tre år, hvor stigningen har ligget på henholdsvis 2,2 procent i 2014, 2,6 procent i 2015 og 2,3 procent i 2016. Forbrugerpriserne i Danmark er det seneste år steget med 1,6 procent. Lederne har dermed i gennemsnit oplevet en stigning i reallønnen på 0,9 procent. I gennemsnit tjener en privatansat leder i Danmark nu 56.105 kroner. - De privatansatte lederes lønstigning vidner igen i år om en stor grad af ansvarlighed. Stigningen afspejler en afdæmpet inflation, og jeg hæfter mig ved, at lederne får en tilfredsstillende reallønsstigning på knap én procent. Det er ikke kun positivt for ledernes private økonom

PRM: Godt udspil med fokus på resultater15.11.2017 14:38pressemeddelelse

Der er mange positive takter i det udspil, som regeringen i dag har fremlagt for at luge ud i reglerne og bureaukratiet i beskæftigelsesindsatsen. Det er voldsomt tiltrængt og på høje tid, fastslår direktør hos Lederne Henrik Bach Mortensen. Han glæder sig især over, at kravet til jobsøgning fjernes for ledige, som allerede har et job på hånden. - I tider med skrigende mangel på arbejdskraft og som et led i hele den nødvendige afbureaukratisering af den offentlige sektor er det særdeles positivt, at indsatsen forenkles og sætter markant fokus på kommunernes resultater gennem en styrket benchmarking af kommunernes indsats. Borgere, virksomheder og kommuner har i årevis været begravet i tunge og besværlige regler, som skiftende regeringer og ministre har talt meget om at rydde ud i. Vi må forvente, at de større frihedsgrader til kommunerne og jobcentrene bliver understøttet af, at kommunerne får et klarere ansvar for at skabe resultater, siger Henrik Bach Mortensen. Konkret hæfter han si

PRM: Flere kommuner bør sætte turbo på IGU-aftaler2.11.2017 10:43pressemeddelelse

Det er værd at glæde sig over, at 1.000 flygtninge nu er kommet i gang med en integrationsgrunduddannelse (IGU) på danske virksomheder. Men ifølge direktør hos Lederne Henrik Bach Mortensen er der i tider med alvorlig mangel på arbejdskraft brug for, at ikke kun nogle, men alle kommuner i Danmark sætter turbo på indsatsen for at få flere flygtninge i gang med integrationsgrunduddannelsen. - Samtidig med, at vi i dag kan glæde os over den milepæl, som IGU-aftale nummer 1.000 er, må vi konstatere, at langt fra alle kommuner har været lige aktive. Og i tider, hvor virksomhederne skriger på arbejdskraft, bør denne milepæl således være et vink med en vognstang til de kommuner, som endnu ikke for alvor er kommet i gang. Tallene for, hvordan IGU-forløbene er fordelt på kommuner, viser for eksempel, at mens der er 38 IGU-forløb i kommuner som Jammerbugt og Middelfart, er antallet kun 30 i landets næststørste kommune, Århus, siger Henrik Bach Mortensen. Integrationsgrunduddannelsen for flygtnin

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum