Industriens Uddannelser

Rasmus fra Amager er Danmarks bedste industritekniker

Del
Rasmus Frøland vandt DM i Skills 2019 for industriteknikere. Lørdag blev han hyldet af statsminister Lars Løkke Rasmussen og en propfyldt Arena Næstved.
Rasmus Frøland er Danmarks bedste industritekniker 2019. Foto: Per Daugaard/ SkillsDenmark
Rasmus Frøland er Danmarks bedste industritekniker 2019. Foto: Per Daugaard/ SkillsDenmark

DM i Skills 2019 kulminerede lørdag med kåringen af danmarksmestrene på 43 erhvervsuddannelser i Arena Næstved.

Efter tre dages hård konkurrence mod fem andre industriteknikere kunne Rasmus Frøland lade sig hylde som Danmarks bedste industritekniker. Han er i lære hos Thoka Finmekanik i Dragør og går på NEXT Uddannelse København. 

- Det var mega nice at vinde - det er det eneste, der beskriver det. Det har været mega nervepirrende, og jeg har gået med hjertet oppe i halsen i tre dage. Jeg har arbejde på det her siden januar 2018, så at det lykkes, er en stor forløsning, fortæller den nykårede danmarksmester efter prisoverrækkelsen.  

Rasmus Frøland deltog også i DM i Skills i 2018, hvor han endte på en flot tredjeplads.

Statsministeren overrakte trofæer

Statsminister Lars Løkke Rasmussen overrakte trofæer, gav håndtryk og delte også rosende ord ud til de alle deltagerne.

- Hver gang man kommer til DM i Skills, ser man, hvor dedikerede I er, hvor engagerede I er, hvor dygtige I er, hvor store ambitioner i har med jeres fag, og det gør en kæmpe forskel. Det gør en forskel for jer selv, for jeres arbejdsplads, for Danmark, for nye unge mennesker, som bliver inspirerede af jeres erhvervsvalg, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen i talen til vinderne ved præmieoverrækkelsen.

Industrien har kåret danmarksmestre i konkurrencefagene automatiktekniker, industritekniker, karrosseritekniker, klejnsmed og personvognsmekaniker. Derudover har publikum haft mulighed for at besøge demofagene teknisk designer, flytekniker, lastvognsmekaniker, værktøjsmager og procesoperatør.

Siden Merete Riisager for tredje gang i sin tid som undervisningsminister skød DM i Skills i gang til åbningsceremonien torsdag den 4. april, har mere end 50.000 besøgende lagt vejen forbi DM i Skills i Arena Næstved.

Se de øvrige vindere i industriens fag her.

DM i Skills 2020 finder sted til januar i Bella Center i København.

Kontakter

Billeder

Rasmus Frøland er Danmarks bedste industritekniker 2019. Foto: Per Daugaard/ SkillsDenmark
Rasmus Frøland er Danmarks bedste industritekniker 2019. Foto: Per Daugaard/ SkillsDenmark
Download

Links

Information om Industriens Uddannelser

Industriens Uddannelser
Industriens Uddannelser
Vesterbrogade 6 D, 4.
1780 København V

https://iu.dk/

Følg pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser

Ændrede overgangskrav skal styrke metaluddannelserne1.12.2023 13:38:46 CET | Pressemeddelelse

Nu skal der flere lærlinge på metalindustriens erhvervsuddannelser. Det skal en ændring af uddannelsernes overgangskrav være med til at sikre. Ændringen betyder bl.a., at lærlinge ikke længere skal undervises i fx tekstanalyse på grundforløb 2, men i stedet møder faget dansk i den øvrige undervisning. Dermed bliver kravene mellem grundforløbet og hovedforløbet mere relevante, og det skal understøtte, at flere vælger og gennemfører uddannelserne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye