ARBEJDSMARKED

Udenlandsk arbejdskraft er overrepræsenteret blandt de 20 procent lavestlønnede lønmodtagere i stort set alle brancher, viser rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det gælder især inden for rengørings-, landbrugs-, hotel og restaurationsbranchen.

For eksempel udgør udlændinge 44 procent af den femtedel med laveste lønninger inden for hotel og restauration, selvom de kun udgør 29 procent af lønmodtagerne i branchen samlet set.

”Vi ser en tendens til, at nogle virksomheder hyrer udenlandsk arbejdskraft ind til lavere lønninger, end danske lønmodtagere i samme branche får. Det presser danske lønmodtagere og er en grundlæggende trussel mod vores arbejdsmarkedsmodel,” siger senioranalytiker Emilie Agner Damm fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Faren er, at vi kan udvikle et arbejdsmarked, der består af et A- og et B-hold, hvor nogle grupper af lønmodtagere får dårligere og dårligere løn- og arbejdsvilkår, mens dem med længere uddannelser buldrer af sted,” siger Emilie Agner Damm.

I små virksomheder inden for hotel, restauration og rengøring udgør udlændinge endda en endnu større andel af de lavestlønnede. 56 procent af de lavestlønnede i virksomheder med under 10 ansatte inden for hotel og restauration er udlændinge. Inden for rengøring gælder det 48 procent.

Lav grad af organisering og dårlig overenskomstdækning

Rapporten viser også, at der er et sammenfald mellem de brancher med mange udlændinge i bunden af lønfordelingen og graden af faglig organisering. Kun hver anden lønmodtager inden for både hotel, restauration og landbrug er medlem af en a-kasse og endnu færre har en arbejdsgiveradministreret pensionsordning.

Det indikerer en lav grad af organisering og dårlig overenskomstdækning.

”Når der er en lav grad af organisering blandt lønmodtagerne i en branche, betyder det, at balancen i styrkeforholdet mellem lønmodtagerne og arbejdsgivernes organisationer forrykker sig," siger Emilie Agner Damm.

”Det giver arbejdsgiverne en større bane at spille på og stiller lønmodtagerne dårligere i forhold til løn- og arbejdsvilkår. En konsekvens kan være social dumping," siger hun.

Hent delanalysen: Udenlandsk arbejdskraft er overrepræsenteret blandt de lavestlønnede

Undersøgelsen af udlændinges lønforhold er en del af en større rapport om strukturerne på det danske arbejdsmarked fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Tendensen med mange lavtlønnede udlændinge er ærgerlig. Ikke mindst fordi vores rapport samlet set viser, at det danske arbejdsmarked trods forandringer er velfungerende og godt rustet til fremtiden,” siger Emilie Agner Damm.

Hent hele rapporten om strukturer og forandringer på arbejdsmarkedet: Det danske arbejdsmarked er skræddersyet til fremtidens forandringer

Fakta

• Landbruget er med over 70 procent den branche, der har den største andel af udlændinge i nederste femtedel af lønfordelingen. I nogen grad kan det formentlig forklares ved, at landbruget har en del udenlandske ansatte, der er kommet til Danmark gennem praktikordninger på udenlandske uddannelsesinstitutioner, hvilket der ikke er oplysninger om i danske registerdata.

• Inden for hotel og restauration udgør udenlandsk arbejdskraft 44 procent af lønmodtagerne i den femtedel med de laveste lønninger. Inden for rengøring mv. er tallet 41 procent. Udenlandsk arbejdskraft er dermed henholdsvis 60 procent og 50 procent overrepræsenteret i bunden af lønfordelingen i disse brancher.

• Trods overrepræsentationen af udenlandsk arbejdskraft blandt de lavestlønnede, konkluderer rapporten overordnet, at det danske arbejdsmarked er godt rustet til forandringer som automatisering og ny teknologi.

Hent delanalysen: Udenlandsk arbejdskraft er overrepræsenteret blandt de lavestlønnede

Andre konklusioner fra rapporten

• Hvert år siden 1980 er cirka 300.000 job blevet oprettet og nedlagt, hvilket vidner om, at disruption ikke er et nyt fænomen på arbejdsmarkedet. Især mange ufaglærte job er blevet nedlagt uden at opstå igen.

• Ny teknologi kan betyde, at nogle mister deres job til robotter, men det kan også betyde, at der skabes job til flere, fordi produktionsomkostningerne falder. I Danmark har det historisk ikke medført såkaldt ”teknologisk arbejdsløshed”.

• Mange vestlige arbejdsmarkeder er polariserede. Det vil sige, at nye job primært opstår i top og bund af lønfordelingen og ikke så meget i midten. Det er ikke tilfældet i Danmark.

• Flere beskæftigede i Danmark har utraditionelle ansættelsesformer, som kan have dårligere rettigheder end faste fuldtidsansatte. Det kan være deltidsansatte, freelancere og midlertidigt ansatte.

• Andelen af arbejdsløse i Danmark (19 procent), der har været ledige i mindst 12 måneder, er blandt de laveste i EU (40 procent).

• Færre lønmodtagere end tidligere i Danmark får voksen- og efteruddannelse, selvom der har været et stort politisk fokus på området.

• Generelt er Danmark blandt de dygtigste lande i Europa til at få arbejdsløse hurtigt i job. Det skyldes især vores fleksible arbejdsmarked og den aktive arbejdsmarkedspolitik, der støtter og investerer i de lediges kompetencer.

Hent hele rapporten om strukturer og forandringer på arbejdsmarkedet: Det danske arbejdsmarked er skræddersyet til fremtidens forandringer

Udenlandsk arbejdskraft i nederste lønkvintil og samlet (2018)

-	Andel udenlandsk arbejdskraft i branchen	Andel udenlandsk arbejdskraft i nederste lønkvintil	Overrepræsenteret i nederste lønkvintil?
Landbrug, skovbrug og fiskeri	46,1 pct.	73,5 pct.	Ja
Hoteller og restauranter	29,0 pct.	43,7 pct.	Ja
Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service	26,1 pct.	41,2 pct.	Ja
Transport	20,8 pct.	38,9 pct.	Ja
Bygge og anlæg	13,4 pct.	32,4 pct.	Ja
Andre serviceydelser  mv.	7,7 pct.	20,3 pct.	Ja
Industri	12,5 pct.	19,6 pct.	Ja
Ejendomshandel og udlejning	7,1 pct.	15,9 pct.	Ja
Information og kommunikation	11,8 pct.	15,5 pct.	Ja
Videnservice	10,5 pct.	14,8 pct.	Ja
Råstofindvinding	22,1 pct.	13,9 pct.	Nej
Handel	8,9 pct.	12,9 pct.	Ja
Vandforsyning og renovation	5,0 pct.	12,1 pct.	Ja
Kultur og fritid	8,7 pct.	10,7 pct.	Ja
Sundhed og socialvæsen	5,7 pct.	9,1 pct.	Ja
Undervisning	6,6 pct.	8,9 pct.	Ja
Finansiering og forsikring	5,7 pct.	7,0 pct.	Ja
Energiforsyning	6,5 pct.	4,5 pct.	Nej
Offentlig administration, forsvar og politi	2,1 pct.	3,5 pct.	Ja