Aabenraa Kommune

Rapport: Tilstanden af Aabenraa Kommunes vejnet er god

Del
En rapport udarbejdet af Vejdirektoratet i samarbejde med Aabenraa Kommune viser, at veje, cykelstier og fortove i kommunen er i en god forfatning. Formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Arne Leyh Petersen, er glad for de gode meldinger.
Foto: Aabenraa Kommune/Lasse Hyldager
Foto: Aabenraa Kommune/Lasse Hyldager

172 kilometer cykelsti, 303 kilometer fortov, 1442 kilometer asfalteret vej og 145 kilometer grus-, flise- og brostensveje.

Så mange kilometer vej- og stisystemer har Aabenraa Kommune både til kørende, cyklende og gående i trafikken. Kvaliteten af de mange kilometer bliver der hele tiden holdt nøje øje med for at sikre, at veje, cykelstier og fortove er i god stand. Bedømmelsen af tilstanden af Aabenraa Kommunes vejnet viser, at kvaliteten er god, ifølge den rapport som Vejdirektoratet har udarbejdet om netop tilstanden af veje, cykelstier og fortove i Aabenraa Kommune.

Tilstanden for de enkelte veje bliver klassificeret inden for fire kategorier, som er henholdsvis ”God”, ”Acceptabel”, ”Kritisk” og ”Uacceptabel”. Her er det samlede vejnet placeret i den bedste kategori, nemlig ”God”.

- Det glæder mig naturligvis som ansvarlig på området, at vi igennem de seneste år har haft en god prioritering. Det betyder dog ikke, at området vil blive nedprioriteret – tværtimod, siger Arne Leyh Petersen, formand for Teknik- og Miljøudvalget, og uddyber:

- Vi vil fortsat have et stort fokus på at holde den gode kvalitet, da vi ved, at gode veje blandt andet er vigtigt for erhvervslivet inden for transport og logistik. Man vil heller aldrig blive færdige på det her område, da der altid vil komme nye huller og revner. Dertil kommer et behov for at forbedre og etablere nye cykelstier rundt om i kommunen for at skabe sikkerhed for de bløde trafikanter.

Boligveje skal have et løft
Vejene i kommunen er inddelt i fire klassificeringer i forhold til prioriteringen af dem, hvis der er behov for reparationer eller lignende, hvor 1 er de væsentligste veje, mens 4 er de mindst væsentlige veje. Alle veje bliver dog gennemkørt af fagfolk minimum hvert tredje år for en tilstandsvurdering, så man har et eksakt billede af, hvor der bør sættes ind.

- Når vi målretter vores indsatser på de større veje, ser vi blandt andet på trafiksikkerhed og trafikmængder, hvor vi prioriterer efter fagfolkenes anbefalinger. Men der er dog ingen tvivl om, at vi kan se, at der er et behov for at prioritere klasse 4-veje – såsom boligveje, siger udvalgsformand Arne Leyh Petersen og tilføjer:

- Samtidig er det vigtigt for mig at slå fast, at vi fortsætter i samme spor med målrettet og evidensbaseret arbejde.

Tip kommunen
At rapporten viser en overordnet god tilstand for den samlede tilstand på området i hele kommunen, betyder samtidig, at Aabenraa Kommune er bevidst om, at man fortsat skal sætte hurtigt ind for ikke at forringe kvaliteten.

- Asfalt holder ikke evigt, og vi vil hele tiden gerne være bedre til at holde kvaliteten af vores indsats med vedligeholdelsen. Det gælder både veje, cykelstier og fortove i hele kommunen, siger Jesper Juhl Kristensen, afdelingschef Drift og Anlæg.

Derfor vil han gerne opfordre til, at borgerne melder ind til kommunen, hvis de ser skader på de steder, hvor de færdes.

- Da vi sammenlagt har cirka 2.000 kilometer at holde øje med, så vil der altid være steder, hvor borgerne opdager skader før os. Det vil vi altid gerne høre om, siger Jesper Juhl Kristensen.

Man kan tippe Aabenraa Kommune via appen ”Giv et tip – Aabenraa Kommune”, som er tilgængelig for download på iPhone og Android-telefoner samt kan findes på Aabenraa Kommunes hjemmeside.

Kontakter

Formand for Teknik- og Miljøudvalget, Arne Leyh Petersen, tlf.: 22 42 51 58; e-mail: arlp@aabenraa.dk


Afdelingschef Drift og Anlæg, Jesper Juhl Kristensen, tlf.: 73 76 77 68; e-mail: jejk@aabenraa.dk


Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune Claus Bøge Jensen, tlf.: 24 91 79 28; e-mail: cbje@aabenraa.dk

Billeder

Foto: Aabenraa Kommune/Lasse Hyldager
Foto: Aabenraa Kommune/Lasse Hyldager
Download

Information om Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa

7376 7676https://www.aabenraa.dk/

 

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye