Rapport om risikovillig forskningsfinansiering: Fonde kan fremme forskeres risikotagning

Danmarks Frie Forskningsfond sætter sammen med Tænketanken DEA fokus på risikovillig forskningsfinansiering i en ny kortlægning af gavnlige faktorer for den banebrydende, transformative forskning.

Hent rapporten: Risikovillig forskningsfinansiering. Indsigter fra litteraturen og erfaringer fra forskningsfonde

Rapporten er dels baseret på en gennemgang af den internationale litteratur om risikovillighed i forskning og forskningsfinansiering og dels på internationale og nationale fondes perspektiver på og erfaringer med risikovillig forskningsfinansiering.

Rapporten rejser en bekymring for, om vi har skabt et forskningssystem, som hindrer forskningens udvikling og reducerer sandsynligheden for nye videnskaber og teknologiske gennembrud, som gavner samfundsudviklingen bredt.

Konservatisme er en bremseklods for high risk-high gain forskning
Årsager til bekymringen skal bl.a. findes i det voksende antal forskere, som møder stigende konkurrence om adgangen til forskningsfinansiering og forskerstillinger.

Sammen med etablerede praksisser og konserverende tendenser i det videnskabelige miljø, vurderings- og belønningssystemer samt den øgede betydning af og koncentration af eksterne forskningsmidler udløser det tilsammen en voksende bekymring for, om forskere i dag har stærkere incitamenter til at spille de sikre kort i stedet for at forfølge mere risikobetonet og potentielt banebrydende forskning.

- Et af hovedargumenterne for at investere offentlige midler i forskning er netop at skabe gode rammer for grundvidenskabelig forskning, som er forbundet med betydelig usikkerhed, og skærme den fra krav om, at forskningen skal levere håndgribelige resultater på kort sigt. Er vi ved at løbe fra den målsætning? Det kan man godt frygte, siger bestyrelsesformand David Dreyer Lassen.

Praksisser, der fremmer risikotagning
Studiet peger på en række faktorer, som kan fremme risikovillighed i forskningen.

Ansvaret ligger både hos de forskningsfinansierende fonde og hos universitetsledelserne, som sammen har stor indflydelse på vilkårene for den banebrydende forskning.

For det første problematiseres det store fokus på at måle og belønne forskere for deres evne til løbende at frembringe nye videnskabelige publikationer og høste citationer og bevillinger.

For det andet er der brug for en debat om, hvordan fonde kan fremme øget risikovillighed i vurderingen af, hvilke forskere og forskningsprojekter der skal have penge. Det er særligt vigtigt, når succesrater på ansøgninger er lave, fordi det har tendens til at gøre både ansøgere og bedømmere mindre risikovillige.

Studiet understreger også betydningen af langsigtede bevillinger, af at støtte brede, åbne forskningsspørgsmål frem for snævert definerede projekter, og af at sikre fleksibilitet i brugen af bevillingsmidler og dermed plads til at fejle og sadle om.

For det tredje anbefales det at nedbringe koncentrationen af forskningsmidler og sikre bedre muligheder for vækstlaget af idéer og talenter, som ligger i kanten af eller helt uden for de etablerede forskningsemner og forskergrupper.

- Vi skal som offentlig, risikovillig forskningsfond statuere et godt eksempel og være med til at løfte debatten om gode vilkår for den banebrydende forskning, og så skal vi hele tiden holde os ajour, selv være nyskabende i vores virkemiddelportefølje, og eksempelvis arbejde med eventuelle bias, når vi vurderer forskningen. Ro, regelmæssighed og risikovillighed er en treenighed, vi som fond skal tænke ind i vores praksis og ståsted, siger bestyrelsesformand David Dreyer Lassen.

Debatten om den transformative forsknings vilkår og risikovillighed tages blandt andet ved Grundforskningsfonden konference 1. november, hvor bestyrelsesformand David Dreyer Lassen er paneldeltager.