Rapport: Mere uddannelse kan øge BNP med op imod 105 milliarder kroner
ARBEJDSMARKED
Det danske arbejdsmarked kommer ifølge fremskrivninger til at mangle tusindvis af faglærte og personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse i 2030. De positive effekter af at uddanne flere personer med de fagligheder kan løbe op i et trecifret milliardbeløb, viser ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
I marts offentliggjorde tænketanken en prognose, der viser, at den danske arbejdsstyrke ikke vil matche de kompetencer, som virksomhederne kommer til at efterspørge i 2030.
Konkret vil der være en mangel på cirka 99.000 faglærte, 24.000 personer med en kort videregående uddannelse og 13.000 personer med en mellemlang videregående uddannelse. Samtidig vil der være et nærmest tilsvarende overskud af ufaglærte og akademikere.
Nu viser nye beregninger i en større rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at der ligger en BNP-gevinst på op imod 105 milliarder kroner ved at løse ubalancerne på arbejdsmarkedet gennem uddannelse. Dermed undgår man en situation, hvor mangel på uddannet arbejdskraft kan hæmme jobskabelsen for ufaglærte.
”Der er store gevinster ved at uddanne arbejdsstyrken til de krav, som virksomhederne kommer til at stille i fremtiden. Hvis virksomhederne kan trække på den arbejdskraft, de behøver, øger de deres produktivitet, og det vil kunne mærkes i den danske økonomi generelt,” siger senioranalytiker Jon Nielsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Forskellen på sejr og nederlag er enorm
I rapporten har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd regnet på to scenarier. I det ene scenarium er ubalancerne løst gennem uddannelse. I det scenarium viser der sig en velstandsgevinst på 50 milliarder kroner.
I det andet scenarium har AE regnet på konsekvenserne, hvis manglen på uddannet arbejdskraft begrænser den ufaglærte beskæftigelse. Hvis det sker, kan Danmark tabe velstand for op imod 55 milliarder kroner. Det er et worst case-scenarium.
Den samlede forskel mellem de to scenarier beløber sig altså til 105 milliarder kroner.
”I fodbold taler man om sekspointskampe, når man møder sine direkte rivaler i afgørende kampe. Kampen kan have tre udfald, hvor der er seks point mellem en vundet og tabt kamp. Ubalancerne på arbejdsmarkedet er en af de kampe, vi bare ikke må tabe. Forskellen på et nederlag og en sejr vil være op imod 105 milliarder kroner,” siger Jon Nielsen.
”Allerede i dag oplever mange arbejdsgivere mangel på uddannet arbejdskraft ude på industrivirksomhederne, sygehusene og så videre. De ubalancer tegner til at blive værre. De nye beregninger illustrerer, hvor vigtigt det er, at vi som samfund får løst den problematik,” siger Jon Nielsen.
Læs beregninger i delanalyse her
Hent hele rapporten Danmark mangler 99.000 faglærte i 2030 - ubalancer på arbejdsmarkedet
Fakta
- 105 milliarder kroner er forskellen mellem at løse ubalancerne på arbejdsmarkedet i 2030 gennem uddannelsesløft – og et worst case-scenarium, hvor vi ikke løser ubalancerne.
- 50 milliarder kroner øger Danmark BNP med ved at løse ubalancerne på arbejdsmarkedet gennem uddannelse, viser analysens best case-scenarium.
- 55 milliarder kroner kan Danmark tabe i velstand ved ikke at løse ubalancerne, viser worst case-scenariet i analysen.
- Fremskrivning viser, at det danske arbejdsmarked kommer til at mangle 99.000 faglærte i 2030. Også personer med korte og mellemlange videregående uddannelser vil der være mangel på. Samtidig vil der være markante overskud af personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og akademikere.
- Ubalancerne skaber risiko for højere ledighed for nogle grupper og flaskehalse for andre grupper på arbejdsmarkedet. Det kan begrænse samfundets vækstmuligheder. Der er derfor potentielt en stor BNP-gevinst at hente ved at undgå en situation med uddannelsesmæssige ubalancer på arbejdsmarkedet.
Uddannelse øger BNP i 2030 med op mod 105 mia. kr.
- |
Effekt på BNP |
Produktivitetsgevinst ved at løse ubalancer (best case) |
50 mia. kr. |
Beskæftigelsestab fra ubalancer (worst case) |
55 mia. kr. |
Samlet potentiel gevinst af investering i uddannelse |
105 mia. kr. |
Kilde: AE på baggrund af Finansministeriet og Danmarks Statistik
Uddannelsesgrupper, der vil være mangel på eller for mange af i 2030
Fordelt efter højest fuldførte uddannelse.
Uddannelsegruppe |
Ubalance |
Grundskole |
59.000 i overskud |
Gymnasiale |
51.000 i overskud |
Faglærte |
99.000 i underskud |
Kort videregående uddannelse |
24.000 i underskud |
Mellemlang videregående uddannelse |
13.000 i underskud |
Lang videregående uddannelse |
25.000 i overskud |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre og Finansministeriets 2025-forløb.
Kontakter
Jon NielsenSenioranalytiker
Tlf:40 54 18 80jn@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkBilleder
Links
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Reventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Danmark bedst i EU til at få ledige i job – for 13. år i træk27.3.2024 06:23:55 CET | Pressemeddelelse
I løbet af det seneste år var det i gennemsnit 42 procent af alle arbejdsløse i et givent kvartal, der var i arbejde i det efterfølgende kvartal, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Danmark var også bedst til at få langtidsledige i job.
Kraftig fremgang i beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrerkvinder8.3.2024 07:06:43 CET | Pressemeddelelse
Især flere kvinder fra Filippinerne og Syrien er kommet i arbejde de seneste fire år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Dog har blandt andet syriske kvinder fortsat en lav beskæftigelsesfrekvens trods fremgangen.
Kvinder rammes oftere af arbejdsrelateret stress end mænd8.3.2024 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
På tværs af brancher, uddannelsesniveau og alder viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at kvinder oftere end mænd oplever arbejdsrelateret stress. Kvinder med hjemmeboende børn oplever sjældnere arbejdsrelateret stress end jævnaldrende kvinder uden børn.
Råderummet kan opjusteres med omkring otte milliarder, peger ny analyse på7.3.2024 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Det finanspolitiske råderum er flere gange blevet opjusteret markant i løbet af de seneste år, og økonomiske nøgletal peger i retning af endnu en opjustering i foråret. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) vurderer, at den strukturelle beskæftigelse kan opjusteres med 30.000 personer, svarende til et øget råderum på otte milliarder kroner.
Den typiske topleder er en mand over 50 år – og han er blevet mere typisk siden 20106.3.2024 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
Knap seks ud af ti danske administrerende direktører er nu mænd, der er over 50 år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I 2010 udgjorde de +50-årige mænd lidt mere end fire ud af ti administrerende direktører. Anderledes ser det ud i de øverste ledelser i den offentlige sektor.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum