Rapport: Målrettet grundvandsbeskyttelse kræver nye redskaber

Arbejdet med grundvandsparkerne og vores ønske om et mere aktivt plangrundlag for grundvandsbeskyttelsen er relevant og vedkommende, det underbygger analysens konklusioner også. Indsatsplanen, som i praksis var tiltænkt rollen som et aktivt styringsredskab for grundvandsbeskyttelsen, er ifølge undersøgelsen de fleste steder reelt en passiv hyldeplan, når først den er udarbejdet.

”Vi har jo sagt det i mange år, men det er første gang, vi får dokumenteret med så stort et datagrundlag, at det går for langsomt med grundvandsbeskyttelsen. De værktøjer, der stilles til rådighed for myndighederne, bruges simpelthen ikke, som de har været tænkt. Det er også første gang, det står sort på hvidt, hvad der er årsagen til det. Rapporten er dermed en drejebog for politikerne på Christiansborg. Vi har brug for, at vi hurtigere og nemmere kan få beskyttet det grundvand, vi anvender til drikkevand,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.

Rapporten peger også på, at den manglende grundvandsbeskyttelse skyldes en blanding af forskellige forhold, fra mangelfuld lovgivning, manglende lokalpolitisk opbakning og egentlig modstand fra interessenter til, at indsatsplanerne ikke anses for at være et effektivt og nyttigt styringsredskab. Ifølge rapporten mangler flere end hver femte kommune indsatsplaner. Hertil kommer barrierer i form af manglende ressourcer og kompetencer i en del kommuner. Fravær af kompetencer er en særlig udfordring i forhold til arbejdet med arealrestriktioner, hvor reguleringen i sig selv udgør en barriere for arbejdet.

På plussiden vurderes det af både vandforsyninger og af kommunerne, at samarbejdet er godt, hvilket desværre ikke umiddelbart kan aflæses på fremdriften.

”Der er tale om en velgennemført undersøgelse med et stort datagrundlag, som peger på de udfordringer, der er. Den understreger behovet for at gentænke systemet for målrettet grundvandsbeskyttelse. Det er nødvendigt for at få fart på indsatsen og af hensyn til ressourceforbruget hos kommuner, vandforsyninger og vandselskaber,” siger Carl-Emil Larsen.

At flere end hver femte kommune ikke en lovpligtig indsatsplan, begrundes primært manglende eller få ressourcer, som prioriteres i anden retning i kommunerne. Ydermere er det kun halvdelen af kommunerne, som har en indsatsplan, der er dækkende for alle de udpegede indsatsområder. I enkelte kommuner er der ikke udpeget indsatsområder, hvorfor der heller ikke er indsatsplaner.