Udenrigsministeriet

Rapport fra sikkerhedspolitisk analysegruppe præsenteret i dag: Trusselsniveauet er skærpet

Del
Kongeriget Danmarks sikkerhed vil i de kommende år blive udfordret af et øget trusselsniveau, og derfor er der brug for et styrket forsvar. Det er blandt konklusionerne i den sikkerhedspolitiske analysegruppes rapport, der blev præsenteret tidligere i dag.

De skærpede trusler kommer først og fremmest fra Rusland, som har angrebet et fredeligt naboland, bryder internationale aftaler, opruster i Arktis og truer med sine atomvåben. Europa skal tage større ansvar for egen sikkerhed i en mere uforudsigelig verden. Uforudsigeligheden skyldes blandt andet, at USA vender sit strategiske fokus mod Kina, der er godt på vej til at indhente USA militært og økonomisk. Derudover skærper klimaforandringerne truslerne fra Afrika og Mellemøsten.

Læs rapporten her.

Baggrund om den sikkerhedspolitiske analysegruppe:

Den sikkerhedspolitiske analysegruppe blev nedsat af regeringen for at analysere den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation frem mod 2035 forud for de kommende forhandlinger om et nyt forsvarsforlig.

Analysegruppen har ikke haft til opgave at komme med konkrete anbefalinger vedrørende forsvarsbudgettet, Forsvarets indretning eller anskaffelse af kapaciteter.

Regeringen har udpeget ambassadør Michael Zilmer-Johns fra Udenrigsministeriet til at lede analysegruppen.

Analysegruppen består af kontorchefer fra Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet, Færøerne og Grønland samt en højtstående chef fra Forsvaret. Statsministeriet har deltaget som observatør i gruppen.

Analysegruppens rapport er et fagligt indspil til forligsforberedelserne. Der er ikke tale om et regeringsdokument.

For mere information kontakt pressevagten@um.dk

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Nye værktøjer skal rejse milliarder til klima og udvikling18.4.2024 07:19:04 CEST | Pressemeddelelse

Verdens udviklingslande mangler enorme beløb til klimaindsatser, fattigdomsbekæmpelse og udvikling af deres samfund. For at skaffe penge nok skal der tages helt nye metoder i brug for at tiltrække mange flere og større investeringer. Danmark er blandt de første lande, der bidrager til to nye finansieringsværktøjer, som vil rejse milliarder til klima og udvikling til gavn for verdens fattige.

Danmark sender støtte til Etiopien til hjælp mod væbnet konflikt, tørke, oversvømmelser og risiko for hungersnød16.4.2024 15:39:21 CEST | Pressemeddelelse

Etiopien er voldsomt præget af væbnede interne konflikter og tørke og oversvømmelse forårsaget af blandt andet klimaforandringer. Landet står i dag med store problemer med fordrivelse, kritisk fødevaremangel og massive humanitære behov. 20 millioner mennesker har behov for nødhjælp. Derfor støtter Danmark nu Etiopien med 100 millioner kroner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye