Randers rutsjer ned i erhvervsvenlighed

Det er næsten ren nedtur for Randers Kommune i årets Lokal Erhvervsvenlighedsundersøgelse fra DI. Værst ser det ud i kategorien Brug af private leverandører. Her går Randers ned med hele 49 pladser til en 79. plads. Denne kategori handler om, hvor god kommunen er til at lade private virksomheder få en chance til at byde ind på kommunale opgaver, og om kommunens udbudsproces over for private leverandører, når det gælder udbudsmateriale, tidsfrister og dialog.

Og slemt ser det også ud i kategorien Information og dialog, hvor kommunen er gået 40 pladser ned til en 78. plads. Det er den kategori, der handler om, hvor god kommunen er til dialog mellem virksomhederne og kommunens embedsfolk og politikere samt kommunens evne til formidling af væsentlig information til virksomhederne.

- Det er smadderærgerligt, at den fremgang Randers fik sidste år, nu stort set er tabt. Der er ikke andet for, end at vi må se at komme i arbejdstøjet og samarbejde om, hvordan vi kan hæve niveauet for erhvervsvenlighed i Randers. Vi fra DI Randers-Norddjurs stiller gerne op til et øget samarbejde, siger formand for DI Randers-Norddjurs Per Hastrup, der til daglig er adm. direktør for Prodan A/S i Randers.

Han glæder sig dog over, at Randers holder skansen, når det gælder kategorien Grøn omstilling. Her er kommunen gået en enkelt plads frem til en 38. plads.

- Vi har jo blandt andet et godt samarbejde omkring håndtering af plastmaterialer, siger Per Hastrup.

Han henviser til et samarbejde, der hedder Plastforum Randers med 15 plastproducenter i netværket. Herudover sidder også den Jydske Håndværkerskole, Ingeniør- og Maskinmesterskolen i Aarhus, Dansk Affaldsminimering, MAKEEN Energy og en plastansvarlig fra Regionshospitalet mere eller mindre fast i kredsen. Samarbejdet handler om alt fra nye forretningsmuligheder inden for cirkulær økonomi til valg af værktøjsleverandører.

En anden kategori, som løbende har været en stor udfordring for Randers, er i kategorien Infrastruktur og Transport. Her ligger kommunen på en 73. plads.

- Det koster mange penge og ressourcer, når eksempelvis medarbejdere sidder i kø på vejene, venter på en forsinket bus, eller når varer fra danske virksomheder bliver forsinket. Heldigvis har vi med kommunen fået etableret et godt samarbejde om at få udvidet motorvejen E45 til tre spor hele vejen op til Randers N. Det er så ikke lykkedes at få den sidste del af strækningen mellem Aarhus N og Randers N med i den trafikplan, som Folketinget er blevet enige om. Men det må vi så kæmpe videre for at opnå. Vi vil fra vores side gøre alt, hvad vi kan, siger Per Hastrup.

Noget af det, der også kan have trukket ned i kategorien Infrastruktur og transport, er debatten om at få aflastet Randersbroen, hvor enten en klimabro eller en såkaldt Østbro har været på banen.

- Jeg tror, at løsningen med Østbroen kunne være en god løsning. Men vi er også nødt til at se på, hvad der nogenlunde kan hænge sammen økonomisk og dermed være til at realisere. Og her har Klimabroen vist sig mest holdbar. Der har dog være en meget bitter debat om, hvilken løsning det skulle være. Men nu er beslutningen taget, og det haster, for trafikken har virkelig trange vilkår i midtbyen, siger Per Hastrup.

Fakta om Lokalt Erhvervsklima 2022

DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2022, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 13. år i træk DI laver en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.

7.915 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.

Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.

Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.

93 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

Følg Dansk Industri på: