Nyt Syn

Randers-optiker opnår international hæder på messe

Del
Nyt Syn Torvegade i Randers var med i opløbet, da Nordic Contact Lens Forum kårede Optician of the Year. Fokus på specialtilpassede linseløsninger til hvert enkelt øjes behov ligger til grund for nomineringen.
På branchemessen Nordic Contact Lens Forum, der netop er blevet afholdt i Stockholm, var indehaver og kontaktlinseoptiker Steen Guldager fra Nyt Syn Randers Torvegade blandt de tre nominerede til den prestigefyldte pris: Optician of the Year. Foto: PR.

På branchemessen Nordic Contact Lens Forum, der netop er blevet afholdt i Stockholm, var indehaver og kontaktlinseoptiker Steen Guldager fra Nyt Syn Torvegade i Randers blandt de tre nominerede til den prestigefyldte pris: Optician of the Year. Den randrusianske optiker blev udvalgt på grund af hans ihærdige arbejde for at hjælpe det stigende antal nærsynede til de bedste løsninger samt en ukuelig tro på, at den rigtige linseløsning skal være kundens eget valg på et oplyst grundlag.

– I stedet for at fokusere på at ville sælge de nemmeste løsninger, går vi meget op i, at kunden får mulighed for at vælge de rigtige linser. Vi vil ikke være begrænsede i vores udvalg, som mange optikerkæder er, og vi går altid den ekstra mil for at finde den optimale løsning. Mange, der for eksempel tidligere har døjet med røde, tørre øjne eller har bygningsfejl, bliver faktisk overraskede over, at en linseløsning overhovedet er en mulighed, siger Steen Guldager.

Sikrer synet hos Randers FC

I februar var hele Randers FC’s superligatrup forbi optikeren i Torvegade, hvor spillerne fik foretaget en udmåling af synet. Dem, der havde behov, fik fundet frem til den rigtige løsning, og fremover bliver holdet løbende tjekket, så et optimalt syn også kan gøre sig gældende på grønsværen.

– Ud over superligatruppen har vi et projekt/samarbejde med U13 Liga 1 Drenge-holdet hos Randers FC, hvor vi i øjeblikket kører et samsynstræningsforløb med nogle af spillerne, hvilket styrker øjnenes evne til at arbejde sammen. Hvis en spiller for eksempel har problemer med at time bolden ordentligt, når han springer op for at heade, kan det skyldes, at samsynet ikke er optimalt, forklarer Steen Guldager.

Flere nærsynede børn

Når vi i længere tid fokuserer på noget tæt på som en bog eller tablet, skal øjet anstrenge sig. Det kompenserer øjenmusklen for ved at vokse, så øjeæblet bliver længere, hvilket forårsager nærsynethed. Hos Nyt Syn Torvegade arbejder Steen Guldager blandt andet med at hjælpe børn og unge til et bedre syn med natlinser, der udelukkende skal bruges, mens man sover. 

– En natlinse er formfast, og når man har haft den siddende i natten over, så holder øjet formen den følgende dag, hvor nærsynetheden så ikke mærkes, og man kan se klart uden brug af briller eller linser. Derudover kan en natlinse også reducere væksten af øjeæblet, hvilket vi gerne vil undgå, så nærsynetheden forværres mindst muligt, siger Steen Guldager og eksemplificerer:

– Med den øgede brug af iPads og mobil ser vi flere og flere yngre børn med nærsyn. Hvis man i dag har en styrke på -1 som tiårig, kan det udvikle sig til -6 eller -8, når man bliver ældre. Derfor vil vi gerne undgå, at øjet vokser yderligere, og især ved børn og unge under 30 ser vi rigtig gode resultater med natlinser.

Nøgleord

Kontakter

Olav Arnkjær
Relations Specialist, Epicent PR
(+45) 78 70 09 21
oar@epicent.dk

Billeder

På branchemessen Nordic Contact Lens Forum, der netop er blevet afholdt i Stockholm, var indehaver og kontaktlinseoptiker Steen Guldager fra Nyt Syn Randers Torvegade blandt de tre nominerede til den prestigefyldte pris: Optician of the Year. Foto: PR.
På branchemessen Nordic Contact Lens Forum, der netop er blevet afholdt i Stockholm, var indehaver og kontaktlinseoptiker Steen Guldager fra Nyt Syn Randers Torvegade blandt de tre nominerede til den prestigefyldte pris: Optician of the Year. Foto: PR.
Download
Steen Guldager, der ejer Nyt Syn Randers Torvegade sammen med Annie Hvass Munk, lægger stor vægt på, at den rigtige linseløsning skal være kundens eget valg på et oplyst grundlag.
Steen Guldager, der ejer Nyt Syn Randers Torvegade sammen med Annie Hvass Munk, lægger stor vægt på, at den rigtige linseløsning skal være kundens eget valg på et oplyst grundlag.
Download

Links

Information om Nyt Syn

Nyt Syn
Nyt Syn
Skæringvej 98
8520 Lystrup

70 26 09 08http://www.nytsyn.dk

Nyt Syn er en frivillig optikerkæde med 57 butikker fordelt over hele landet. Nyt Syn har etableret et tæt partnerskab med den internationale glasleverandør ZEISS. Nyt Syn har skabt et brand, der står for faglighed, passion og høj kvalitet.

Følg pressemeddelelser fra Nyt Syn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nyt Syn

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye