Landdistrikternes Fællesråd

Randers Kommune bliver medlem af Landdistrikternes Fællesråd

Del

Landdistriktsudvalget i Randers Kommune besluttede umiddelbart før nytår at melde sig ind i Landdistrikternes Fællesråd, som nu repræsenterer 44 kommuner rundt i hele landet.

Formanden for Landdistriktsudvalget i Randers Kommune, Lars Søgaard (V), har netop meddelt, at kommunen melder sig ind i Landdistrikternes Fællesråd. Foto: Randers Kommune
Formanden for Landdistriktsudvalget i Randers Kommune, Lars Søgaard (V), har netop meddelt, at kommunen melder sig ind i Landdistrikternes Fællesråd. Foto: Randers Kommune

Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard udtaler:

- Det er mig en glæde at byde Randers Kommune velkommen som medlem. Jeg er overbevist om, at vi sammen kan skabe bedre rammevilkår for kommuner i hele landet og dermed bidrage til et Danmark i bedre balance samtidig med at styrke udviklingen i lokalsamfundene.

Som følge af Randers Kommunes indtræden repræsenterer Landdistrikternes Fællesråd 44 kommuner fordelt over hele landet, heraf 11 i Region Midtjylland. Derudover består medlemmerne af en række landsdækkende organisationer og landdistriktsråd samt et større antal landsbyer.

- Med medlemskabet i Landdistrikternes Fællesråd ønsker vi i Randers Kommune at sende et signal om, at kommunen har et dedikeret fokus på de levebetingelser, der er specielle for landdistrikterne, siger Lars Søgaard (V), der er formand for Landdistriktsudvalget i Randers Kommune, og fortsætter:

- Det kan blive til stor gavn for os, at vi har adgang til et netværk, hvor vi kan dele erfaringer og viden om udvikling af landdistrikterne på landsplan.

Lars Søgaard understreger, at selvom Randers kommune er centreret omkring Randers by, og udadtil kan virke som en storbykommune, så har kommunen også omkring 35.000 borgere, der bor uden for hovedbyen, hvilket er flere, end mange andre landdistriktskommuner har. Netop derfor har kommunen blandt andet oprettet et politisk udvalg, der skal understøtte og underbygge tiltag, som fremmer udviklingen uden for de store byer.

- Derfor giver det rigtig god mening at søge information og medindflydelse gennem en organisation, som kærer sig om disse selv samme ting. Ikke mindst på den baggrund synes jeg, at et medlemskab af Landdistrikternes Fællesråd ligger "lige til højrebenet", siger Lars Søgaard.

Nøgleord

Kontakter

Noa Jankovic, pressechef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 71 70 82 49, mail noa@landdistrikterne.dk

Billeder

Formanden for Landdistriktsudvalget i Randers Kommune, Lars Søgaard (V), har netop meddelt, at kommunen melder sig ind i Landdistrikternes Fællesråd. Foto: Randers Kommune
Formanden for Landdistriktsudvalget i Randers Kommune, Lars Søgaard (V), har netop meddelt, at kommunen melder sig ind i Landdistrikternes Fællesråd. Foto: Randers Kommune
Download

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Tybovej 2
6040 Egtved

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 47 kommuner, der tilsammen repræsenterer over 2,6 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer og virksomheder samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum