Rålam ligger ofte alene
10.5.2021 12:18:59 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

Hvert år får Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 mange henvendelser, fra borgere der undrer sig over, at rålam ligger alene. Henvendelserne er ofte fra folk, der tror, at rålammet er blevet forladt, når det ligger alene. Men det er sjældent tilfældet:
- Mange folk ved ikke hvornår et rålam er i nød, og hvornår det bare opfører sig som et normalt rålam i naturen. Det er helt naturlig adfærd, at små rålam det meste af tiden ligger alene. Når nogen kommer tæt på, trykker det sig blot ned mod jorden for at skjule sig selv, forklarer Michael Carlsen, biolog ved Dyrenes Beskyttelse.
Lammene er ustabile på benene i den unge alder, så det meste af tiden ligger de og gemmer sig i græs og buskadser, mens deres mor er ude efter føde. Mange velmenende mennesker opfatter det som om rålammet er i nød, når de finder det liggende alene i græsset.
Hold afstand til rålammet
Den bedste måde at hjælpe et rålam på er derfor altid at lade det være i fred. Det er ikke i nød, fordi det ligger alene i buskadset eller går og kalder. Tværtimod kan det være at rålammets mor er lige i nærheden, men ikke tør nærme sig fordi der er mennesker.
- Den største fare for rålam er faktisk de mennesker, som finder dem. Mange tror, at de hjælper lammet ved at holde øje med det og tjekke, om dets mor kommer tilbage. Et rådyr vil dog meget sjældent nærme sig sin unge, hvis der er mennesker i nærheden. Det kan også være grund til, at nogle rålam går og kalder. Den er blevet sulten og utålmodig, men der er mennesker i nærheden, så moren tør ikke nærme sig,” pointerer Michael Carlsen.
Finder man et tydeligt såret rålam, skal man kontakte Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral på 1812.
FAKTABOKS: Det gør du, hvis du ser et rålam:
- Medmindre et rålam er tydeligt såret, bør du altid lade det være og bevæge dig langt væk fra det, så dets mor kan komme tilbage til det.
- Hvis et rålam går og kalder, så er den bedste løsning at gå langt væk fra ungen, så moren kan komme til sin unge
- Finder du et rålam, der er tydeligt såret, eller er du i tvivl om, hvorvidt ungen er i nød, så bør du kontakte Dyrenes Vagtcentral 1812 for vejledning
Bliv endnu klogere på rålam og andre vilde dyreunger: https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/dyreunger
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Michael CarlsenProjektleder biologi/fauna
Tlf:22799436mc@dyrenesbeskyttelse.dkBilleder

Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Nu skal hunden i snor på stranden30.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Foråret er yngletid for mange arter langs de danske kyster, og derfor skal hunde i snor fra 1. april. Men selv med snoren på er der hensyn at tage. Læs, hvor fuglene yngler – og hvad du skal være opmærksom på.
Danmark sætter ny rekord for eksport af levende svin: Det er dybt forkasteligt23.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
17 millioner danske grise blev i 2025 transporteret ud af landet, og dermed har industrien sat ny rekord. Polen var den største aftager, da knap otte millioner danske grise havnede her.
Ny Kraka-rapport afliver myter: Mere plads til svinene har meget begrænsede konsekvenser for dansk økonomi20.3.2026 09:25:00 CET | Pressemeddelelse
Grisene i den danske svineproduktion kan få 50 procent mere plads, uden det får nævneværdige effekter på fødevarepriser, beskæftigelse eller samfundsøkonomien, lyder det i ny rapport fra Kraka.
Danskerne går på gaden for grisene: Vil have et svinevalg20.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På søndag kulminerer en folkelig bevægelse, når tusindvis af danskere mødes i København. Med krav om rent drikkevand, levende fjorde, gode liv for borgere i landdistrikterne og et værdigt griseliv retter demonstranterne et klart budskab til politikerne to dage før valget.
Dyrenes Beskyttelse: Undercover-bog viser først og fremmest det politiske svigt af grisene17.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er i høj grad politikerne og myndighederne, der er skyld i det store svigt af grisene i dansk svineproduktion. Det viser den netop udgivet bog Flæsk, ifølge Dyrenes Beskyttelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
