RAGNAROCK SESSIONS: BABY IN VAIN & BRIMHEIM
6.10.2021 09:00:00 CEST | ROMU | Pressemeddelelse

Det sker i et uformelt set up med spændende talks om Roskilde Festival, medskabelse, dansk musikkultur og de helt store drømme – og så vil der selvfølgelig være livemusik.
Til RAGNAROCK sessions vil det være muligt at få et lille snært af festivalkulturen i blodet, selvom Roskilde Festivals frirum har været sat på pause. Vi sætter emner som frihed, kærlighed, fællesskab, glæde og eufori på dagsordenen – alle helt centrale dele af festivalen, med musikken som det samlende midtpunkt.
Første session trækker tråde fra rockens verden når vi får besøg af Andrea Thuesen Johansen, guitarist i rockbandet Baby In Vain og superaktuelle Brimheim.
Til trods for at medlemmerne af Baby In Vain endnu ikke har ramt 30’erne, kunne bandet allerede sidste år fejre 10-års jubilæum. Baby In Vain debuterede på Roskilde Festivalen i 2013 og i 2019 vendte de tilbage i et clash af kunstformer, da de leverede musikken til en ballet af Det Kongelige Teater.
Brimheim er et af de nyere navne på den danske musikscene, men stjernepotentialet er ikke til at tage fejl af. Den fulde Roskilde Festival debut har hun til gode, men scenen blev lagt ned, da hun i sommer optrådte ved Roskilde Festivals alternative koncertrække Summer Days.
Forfatter og journalist Henrik Tuxen sidder klar som vært på aftenen, og styrer slagets gang når vi sammen med Baby In Vain og Brimheim skal drømme os ud på Dyrskuepladsen en varm sommerdag i juli.
TID, PRIS, STED
27 oktober kl. 18.30-20.30
Arrangementet er gratis.
Grundet begrænset antal pladser, skal der reserveres billet til arrangementet på billetto.dk. Vær opmærksom på, at det fremgår af billetto, at arrangementet er udsolgt, men det kan stadig live streames.
Arrangementet vil også blive live streamet via RAGNAROCKs youtube-kanal.
Det fysiske arrangement finder sted på RAGNAROCK, Rabalderstræde 16 4000 Roskilde.
Related links
Nøgleord
Kontakter
Tine MobergProjektmedarbejderROMU
Tlf:+45 46 31 65 00tinemo@romu.dkBilleder

Information om ROMU
Museumsorganisationen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum Færgegården, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Kom på byvandring og dyk ned i Roskildes rige middelalderhistorie8.4.2026 10:42:43 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af Fortidsmindedagen inviterer ROMU på byvandring gennem Roskildes middelalderlige landskab og fortællinger. Tag med på opdagelse i byens fortid, hvor kirker, gadenavne og skjulte spor fortæller historien om en af Nordens vigtigste byer.
Et længe ventet navneskifte: Nu hedder det Rockmuseet20.3.2026 07:58:00 CET | Pressemeddelelse
Med en ny, sitrende grafisk identitet, ny hjemmeside og en omfattende opdatering af stil og look bliver museet, vi kendte som RAGNAROCK nu til Rockmuseet.
Fond giver fem millioner til at styrke sårbare børn og unges møde med kulturarven3.3.2026 08:20:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan gør man kulturarv tilgængelig for endnu flere børn og unge? Liljeborgfonden har givet en stor donation til Formidlingsfonden bag kulturarven ved Roskilde Domkirke, som sammen med ROMU og Kulturens Analyseinstitut skal udvikle, teste og analysere aktiviteter særligt for udsatte børn og unges møde med kultur- og verdensarv.
Musik, mod og fællesskab: Rockmuseet markerer kvindernes internationale kampdag med tre stærke arrangementer2.3.2026 08:10:00 CET | Pressemeddelelse
Dicte og A Mess er to af navnene på programmet, når Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK i marts sætter fokus på kvindelige stemmer, rollemodeller og fællesskaber i musikbranchen.
Cobe vinder konkurrence om Roskilde Domkirke Verdensarvscenter5.2.2026 11:15:00 CET | Pressemeddelelse
Det bliver arkitektfirmaet Cobe, der skal stå i spidsen for at omdanne dele af Det Kongelige Palæ i Roskilde til verdensarvscenter for Roskilde Domkirke. Cobe vandt udbuddet med et forslag, der nænsomt omdanner de historiske bygninger til et moderne besøgscenter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
