Org. Familier med kræftramte børn

Radio VLR bag rekordstort beløb til kræftramte børn.

Del
Radio VLR i Vejle og 6 virksomheder har på kun 2 uger indsamlet intet mindre end kr.413.000 til ”Familier med kræftramte børn” igennem programmet ”Superinvestor 2012”.

De sidste 2 uger har Radio VLR været vært ved programmet "Superinvestor2012". 6 virksomheder fik hver 2 uger til at få kr. 25.000 til at vækste mest muligt. Fredag den 12 . Oktober kunne de 6 virksomheder og Radio VLR løfte sløret for den store indsats, og det er ikke småting de 6 virksomheder har fået samlet sammen. Intet mindre end Kr. 413.000 kunne overrækkes til modtageren af den flotte donation "Familier med kræftramte børn".

Imponerende indsats
Initiativerne har været mangfoldige under "Superinvestor 2012". Flemming Jensen fra VLR udtaler ; "Det har været en sand fornøjelse at følge de 6 virksomheder og deres strabadser i kampen for at vækste deres startbeløb. Initiativerne spænder lige fra salg af lotterisedler, onlineauktioner til et stort anlagt foredrag med Legos CEO Jørgen Vig Knudstorp. Det har været en fornøjelse at få lov til at være en del af indsamlingen og jeg glædes over at vi på Radio VLR kan være med til at slå tre fluer med et smæk; indsamle en masse penge til FMKB, skabe enestående eksponering for vores annoncører og samtidig lave rigtig god radio for vores trofaste lyttere"

Stor tak til de 6 virksomheder
Der skal fra "Familier med kræftramte børn" lyde en stor tak til de 6 deltagende virksomheder som er ; HJ Hansen Genvindingsindustri A/S, QXL, Monjasa A/S, Black Box Branding, Investor Group og Fitnees i Horsens.
Vinderen af "Superinvestor2012" på Radio VLR blev Monjasa A/S fra Fredericia som fredag den 12. oktober kunne levere intet mindre end kr. 231.000 direkte videre til FMKB.

Til brug for redaktionen:
For yderligere kommentarer:

Kurt Hansen
formand, Familier med kræftramte børn
Kontor: 86 94 69 30
Mobil: 20 12 69 30 Flemming Jensen
Radio VLR
Kontor: 2445 5195

Statistik om børnekræft:

  • Hvert år får ca. 160 børn i alderen 0-14 år konstateret kræft i Danmark. Det tal har været konstant siden 1943.
  • Børn rammes af andre kræftformer end voksne. Leukæmi, lymfekræft og hjernesvulster er de mest udbredte kræftformer hos børn, mens de derimod sjældent rammes af lungekræft, brystkræft og tarmkræft.
  • Ca. tre ud af fire børn helbredes i dag for kræft - dog med variationer fra sygdom til sygdom. Ved nogle kræftformer er helbredelsesprocenten over 75 procent, mens den for andre er lavere.
  • Et behandlingsforløb for børn strækker sig typisk over to til tre år. Børn reagerer generelt bedre på behandling end voksne, lige meget hvilken kræftsygdom der er tale om. Børnene behandles med operation, kemo- eller stråleterapi - ofte i kombination med hinanden. Derudover suppleres kræftbehandlingen af fx blodtransfusioner og antibiotika.
  • Der er forskellige bi- og senfølgevirkninger ved behandling, som kan være mere eller mindre alvorlige. Det drejer sig bl.a. om svækket korttidshukommelse og indlæringsevne, nedsat syn, hørelse og funktionsevne på vitale indre organer, lever, lunger, nyre og hjerte mv

Fakta om organisationen Familier med kræftramte børn:   

Familier med kræftramte børn er en selvstændig, landsdækkende organisation, der formidler personlig kontakt og støtte til familier med kræftramte børn og udbreder kendskabet til de vilkår, som børn og unge med kræft og deres familier lever under.

  • Familier med kræftramte børn afholder en række faglige, sociale og rekreative aktiviteter for børn og unge med kræft og deres familier samt arbejder for forbedringer i behandlingen af og omsorgen for børn og unge med kræft.
  • Familier med kræftramte børn driver et mindre ferie- og rekreationscenter, hvor familier med kræftramte børn og unge fra hele Danmark kan få et ophold.
  • Familier med kræftramte børn blev etableret i 1983 og har i dag næsten 2.000 familiemedlemmer, der alle repræsenterer en familie, som har eller har haft et kræftramt barn. Hertil kommer et større antal støttemedlemmer. Størstedelen af arbejdet i organisationen med gennemførelse af aktiviteter og arrangementer sker på frivillig og ulønnet basis.

Information om Org. Familier med kræftramte børn

Org. Familier med kræftramte børn
Org. Familier med kræftramte børn
Århusvej 51
8643 Ans By

8694 6930http://www.fmkb.dk/

'Familier med kræftramte børn´ er en selvstændig, landsdækkende patientorganisation, der formidler personlig kontakt og støtte til familier med kræftramte børn og udbreder kendskabet til de vilkår, som børn og unge med kræft og deres familier lever under.

Følg pressemeddelelser fra Org. Familier med kræftramte børn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Org. Familier med kræftramte børn

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye