Org. Familier med kræftramte børn

Radio Sydhavsøerne bag rekordindsamling !

Del
Radio Sydhavsøerne og 6 lokale virksomheder har på 3 uger indsamlet intet mindre end kr.523.000 til ”Familier med kræftramte børn” igennem programmet ”Superinvestor 2012”.

De sidste 3 uger har Radio Sydhavsøerne været vært ved programmet "Superinvestor2012". 6 lokale virksomheder fik hver 3 uger til at få kr. 10.000 til at vækste mest muligt. Mandag den 8 . Oktober kunne de 6 virksomheder og Radio Sydhavsøerne løfte sløret for den store indsats, og det er ikke småting de 6 virksomheder har fået samlet sammen. Intet mindre end Kr. 523.000 kunne overrækkes til modtageren af den flotte donation "Familier med kræftramte børn".

Lars-Christian Brask er imponeret:

Den anerkendte og højt respekterede erhvervs - og finansmand Lars-Christian Brask har ageret mentor og inspirator for de 6 virksomheder igennem projektet og det var en imponeret og glad æresambassadør der mandag den 8. oktober var med til at modtage pengene fra de 6 virksomheders strabadser de sidste 3 uger. "Man taler meget om udkantsdanmark men i min optik er der tale om så meget vinderdanmark her på Lolland- Falster ! Hvis bare folk i Nordsjælland var ligeså kreative, flittige og havde samme indstilling som den jeg har set her på Lolland-Falster de sidste 3 uger ville Danmarks bruttonationalprodukt være 20% højere! Ingen tvivl om det og en kæmpe ros fra mig til alle de deltagende virksomheder", udtalte æresambassadør og mentor i indsamlingen Lars-Christian Brask.

Stor tak til de 6 virksomheder
Der skal fra "Familier med kræftramte børn" lyde en kæmpe og taknemmelig tak til de 6 virksomheder i Nykøbing som er : HJ Hansen Genvindingsindustri - Hotel Nørrevang - Car Center Nykøbing - Heine Thoregaards Køreskole - Sonny VVS og Fehmern Bælt Service.
Vinderen af "Superinvestor2012" på Radio Sydhavsøerne blev HJ Hansen Genvindingsindustri A/S som på 3 uger havde skabt et beløb på intet mindre end kr. 259.000.

Til brug for redaktionen:
For yderligere kommentarer:

Kurt Hansen
formand, Familier med kræftramte børn
Kontor: 86 94 69 30
Mobil: 20 12 69 30 Anders Brønholt
Radio Sydhavsøerne
Kontor: 2326 3454


BILLEDTEKST : Kurt Hansen fra FMKB modtager checken fra konkurrencens vinder HJ Hansen Genvindingsindustri A/S.

Statistik om børnekræft:
• Hvert år får ca. 160 børn i alderen 0-14 år konstateret kræft i Danmark. Det tal har været konstant siden 1943.

• Børn rammes af andre kræftformer end voksne. Leukæmi, lymfekræft og hjernesvulster er de mest udbredte kræftformer hos børn, mens de derimod sjældent rammes af lungekræft, brystkræft og tarmkræft.

• Ca. tre ud af fire børn helbredes i dag for kræft - dog med variationer fra sygdom til sygdom. Ved nogle kræftformer er helbredelsesprocenten over 75 procent, mens den for andre er lavere.

• Et behandlingsforløb for børn strækker sig typisk over to til tre år. Børn reagerer generelt bedre på behandling end voksne, lige meget hvilken kræftsygdom der er tale om. Børnene behandles med operation, kemo- eller stråleterapi - ofte i kombination med hinanden. Derudover suppleres kræftbehandlingen af fx blodtransfusioner og antibiotika.

• Der er forskellige bi- og senfølgevirkninger ved behandling, som kan være mere eller mindre alvorlige. Det drejer sig bl.a. om svækket korttidshukommelse og indlæringsevne, nedsat syn, hørelse og funktionsevne på vitale indre organer, lever, lunger, nyre og hjerte mv

Fakta om organisationen Familier med kræftramte børn:
• Familier med kræftramte børn er en selvstændig, landsdækkende organisation, der formidler personlig kontakt og støtte til familier med kræftramte børn og udbreder kendskabet til de vilkår, som børn og unge med kræft og deres familier lever under.

• Familier med kræftramte børn afholder en række faglige, sociale og rekreative aktiviteter for børn og unge med kræft og deres familier samt arbejder for forbedringer i behandlingen af og omsorgen for børn og unge med kræft.

• Familier med kræftramte børn driver et mindre ferie- og rekreationscenter, hvor familier med kræftramte børn og unge fra hele Danmark kan få et ophold.

• Familier med kræftramte børn blev etableret i 1983 og har i dag næsten 2.000 familiemedlemmer, der alle repræsenterer en familie, som har eller har haft et kræftramt barn. Hertil kommer et større antal støttemedlemmer. Størstedelen af arbejdet i organisationen med gennemførelse af aktiviteter og arrangementer sker på frivillig og ulønnet basis.

Billeder

BILLEDTEKST : Kurt Hansen fra FMKB modtager checken fra konkurrencens vinder HJ Hansen Genvindingsindustri A/S.
BILLEDTEKST : Kurt Hansen fra FMKB modtager checken fra konkurrencens vinder HJ Hansen Genvindingsindustri A/S.
Download

Information om Org. Familier med kræftramte børn

Org. Familier med kræftramte børn
Org. Familier med kræftramte børn
Århusvej 51
8643 Ans By

8694 6930http://www.fmkb.dk/

'Familier med kræftramte børn´ er en selvstændig, landsdækkende patientorganisation, der formidler personlig kontakt og støtte til familier med kræftramte børn og udbreder kendskabet til de vilkår, som børn og unge med kræft og deres familier lever under.

Følg pressemeddelelser fra Org. Familier med kræftramte børn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Org. Familier med kræftramte børn

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye