Rachel Röst til Næver Ending Stories
16.8.2021 12:21:48 CEST | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse

I marts 2021 udgav Rachel Röst debutromanen ”Grundvold”. Med inspiration fra sit eget liv udfolder Rachel Röst en historie om social kontrol, religiøs fanatisme og en ung piges kamp for at frigøre sig fra sin dysfunktionelle, mormonske familie.
Til Næver Ending Stories vil Rachel Röst fortælle om den smertefulde men også afklarende proces med at skrive den dybt personlige roman. En proces, der var fuld af benspænd. Hun var blandt andet nødt til at tage til London og give sig ud for at være mormon, så hun kunne få adgang til en mormonsk kirke. I Danmark er hun nemlig persona non grata i det mormonske samfund.
Læs for Livet
Rachel Röst vil også fortælle om nonprofit-organisationen Læs for Livet, som hun stiftede i 2012. Læs for Livet bruger bøger til at skabe social forandring og give udsatte børn og unge gode oplevelser og muligheder for et bedre liv.
Rachel Röst er social entreprenør, forfatter, cand.mag. i litteraturvidenskab, litteraturformidler og foredragsholder.
Oplev Rachel Röst på Næstved Bibliotek lørdag den 4. september kl. 14.00-15.00. Det er gratis at deltage - billetter bestilles på bibliotekets hjemmeside www.naesbib.dk
Om Næver Ending Stories
Den 3.-4. september fylder vi Næstved by med gratis forfattertalks, musik, poetry slam, ordinstallationer, workshops og digtoplæsninger, når festivalen Næver Ending Stories hylder fortællekunsten på tværs af medietyper. Læs meget mere om de enkelte arrangementer og følg med på naesbib.dk/nes og på Instagram og Facebook.
Næver Ending Stories (NES) er et samarbejde mellem Næstved Bibliotek og Borgerservice, Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Næstved Museum, Næstved Cityforening, Talentskolen og Ungdomsprojekthuset JB10, Næstved Ungdomsskole. NES er støttet af Mærk Næstved, Næstved Kommune, Statens Kunstfond og Edvard Pedersens Biblioteksfond.
Kontakter
Lea Anna Petersen, Næstved Bibliotek og Borgerservice, lanpet@naestved.dk, tlf. 5588 4132
Lena Lund Olsen, Næstved Bibliotek og Borgerservice, leols@naestved.dk, tlf. 5588 4021
Billeder
Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Næstved Demokratidag bliver i år større end nogensinde10.9.2026 14:57:07 CEST | Pressemeddelelse
19. september vender Næstved Demokratidag tilbage til Grønnegades Kaserne Kulturcenter, og denne gang bliver det større end nogensinde. Denne dag kan interesserede nemlig møde og debattere med et overflødighedshorn af danske personligheder som Uffe Elbæk, Anne Tortzen og Emma Holten, der alle har en holdning til demokrati
Kulturnat på biblioteket – en aften i fremtiden10.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 2. oktober er der Kulturnat i Næstved. På Næstved Bibliotek kan du fra kl. 16.00-20.00 opleve et inspirerende kulturprogram for hele familien.
Ny omgang 'Bøger og Bolognese' i Glumsø7.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Café Rejseladen i Glumsø og Næstved Bibliotek byder endnu engang lokale børnefamilier velkommen til to hyggelige aftener med 'Bøger og Bolognese' i efteråret.
Klassisk Lytteklub4.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du glad for klassisk musik, og har du lyst til at dele interessen med andre? Så er du velkommen i Klassisk Lytteklub på Næstved Bibliotek. Vi mødes første gang fredag den 25. september kl. 13.00-14.30.
Danmarks første kvindelige kriminalbetjent3.9.2026 08:34:27 CEST | Pressemeddelelse
Ellen Jensen-Saltø blev i 1920 Danmarks første kvindelige kriminalbetjent. Forfatter Frode Z. Olsen fortæller hendes historie torsdag den 24. september kl. 19.00-21.00 på Fuglebjerg Bibliotek.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


