Pyjamassen hitter: Levn fra fortiden oplever stigende popularitet

Del
Danskerne bruger mere tid i boligen, men det betyder ikke, at hjemmeuniformen skal være stilløs. Med inspiration fra 1950’erne melder pyjamassen til mænd sig atter på banen og er en oplagt julegaveidé.
Hos Care of Carl opfordrer de mænd til at trække i pyjamassen frem for joggingsættet, når de er i hjemmet. Det giver god komfort og stor luksus på samme tid. Foto: PR.
Hos Care of Carl opfordrer de mænd til at trække i pyjamassen frem for joggingsættet, når de er i hjemmet. Det giver god komfort og stor luksus på samme tid. Foto: PR.

Nedlukning, hjemsendelse og aflysninger har givet danskerne flere timer inden for hjemmets fire vægge. I andet kvartal af 2020 arbejdede 40 procent af de beskæftigede danskere enten af og til eller regelmæssigt hjemmefra, og så højt et tal er ikke set siden starten af årtusindet. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Mere tid i hjemmet giver færre lejligheder til at trække stilfulde outfits frem fra skabet, men i stedet for at lægge de moderigtige klæder på hylden vender mange tilbage til det æstetiske hyggetøj fra første halvdel af det 20. århundrede: pyjamassen. Hos Care of Carl, der forhandler klassisk og moderne herretøj online, oplever man en stigende interesse for det fashionable hjemmeoutfit.

– Mange mænd er begyndt at foretrække en pyjamas frem for den gamle T-shirt og joggingbukser til dagene i hjemmet. Det ser vi gennem en stigning i salget. Pyjamassen kombinerer den behagelige komfort med stil, og det tiltaler rigtig mange mænd, fortæller David Brink, der er indkøber hos Care of Carl.

Fortidens hyggetøj under træet

De revolutionerende 1960’ere gjorde ellers ende på pyjamassen, da en markant stilistisk kovending præget af farver og second-hand ændrede tidens traditionelle herremode bestående af skræddersyet tøj og klassiske snit. Hos Care of Carl håber man, at pyjamassen for alvor kan få sin renæssance i julens gaveræs, hvor online-herretøjsbutikken altid oplever et øget salg af tøj til hjemmedagene.

– Pyjamassen er blevet glemt, og det er ærgerligt. Vi vil inspirere mænd til også at gå stilet klædt derhjemme. Så når julegaveindkøbene skal gøres, ser vi gerne, at det er pyjamassen frem for joggingsættet, der ryger under juletræet. Vi har i hvert fald høje forventninger til salget af pyjamassen i december, siger David Brink og fortsætter:

– I år har vi oplevet, at udvalgte produkter har haft en usædvanlig stor vækst, sandsynligvis som følge af Covid-19, og hjemme-trenden er meget tydelig i vores statistikker. Folk køber i højere grad end tidligere kvalitetstøj til hjemmet. Vi ser for eksempel en kraftig stigning i salget af sandaler fra Birkenstock, som er kendt for høj kvalitet.  

Til mænd i alle aldre

Tidligere var pyjamassen mest populær blandt ældre mænd, men nu kommer interessen også fra de yngre mænd. Pyjamassen rammer en hver smag. Den kommer i forskellige afskygninger, som passer til alle – ung som gammel.

– Der er rig mulighed for at tilpasse pyjamassen til forskellige mænd med forskellige tøjpræferencer. Man kan både få den moderne og afslappede pyjamas i bomuld og den elegante loungewear-pyjamas i satin. Der kan også tilføjes en morgenkåbe og loafers, hvilket kan sætte prikken over i’et, siger David Brink.

Nøgleord

Kontakter

David Brink
Indkøber, Care of Carl AB
(+45) 30 55 66 85
David.brink@careofcarl.com

Billeder

Hos Care of Carl opfordrer de mænd til at trække i pyjamassen frem for joggingsættet, når de er i hjemmet. Det giver god komfort og stor luksus på samme tid. Foto: PR.
Hos Care of Carl opfordrer de mænd til at trække i pyjamassen frem for joggingsættet, når de er i hjemmet. Det giver god komfort og stor luksus på samme tid. Foto: PR.
Download
Pyjamassen er en genial julegaveidé til den stilbevidste mand, der også vil se godt ud på hjemmefronten. Foto: PR.
Pyjamassen er en genial julegaveidé til den stilbevidste mand, der også vil se godt ud på hjemmefronten. Foto: PR.
Download

Links

Information om Care of Carl

Care of Carl
Landgreven 3
1301 København K

89 88 00 11https://www.careofcarl.dk/

Care of Carl har klædt skandinaviske mænd godt på siden 2010 og åbnede en dansk afdeling i 2016. Med en fremragende rating på Trustpilot lever man op til kerneværdierne om en kundeservice af samme høje kvalitet, som det tøj man sælger. www.careofcarl.dk

Følg pressemeddelelser fra Care of Carl

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Care of Carl

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye