Guldborgsund Kommune

Puljemidler uddelt til arrangementer i Gedser

Del

Til efteråret kan lokale, turister og andre interesserede opleve blandt andet en teaterforestilling og en koncert i området ved Gedser. Gedser Kulturforsyning har modtaget bevilling til i alt fire lokale arrangementer, der har til formål at skabe et lokalt funderet engagement i lokalmiljøet til glæde for alle.

Til efteråret får Gedser blandt andet besøg af Bluesmusikeren Nisse Thorbjørn, som også tidligere har givet koncert i Gedser. Her spiller han på Købmandsgården tilbage i februar. (Foto: Gedser Kulturforsyning)

Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget ved Guldborgsund Kommune har bevilget 32.300 kr. fra Kulturpuljen til henholdsvis en teaterforestilling, en gadeforestilling, en koncert og en optræden med lollandske løgnehistorier, som alle finder sted i efteråret.

Konkret er der tale om en blueskoncert med Nisse Thorbjørn, en gadeforestilling af Dansk Rakkerpak, en humoristisk optræden af Frederik Schütt og en teaterforestilling af Cornelius’ Teaterselskab. Sidstnævnte er en fortælling om Matadors karakterer og univers med udgangspunkt i den musik, som blev benyttet i tv-serien.

Gedser Kulturforsyning, som har modtaget bevillingen, ønsker at tilbyde foreningens medlemmer, områdets borgere, turister og andre interesserede til forskellige kulturoplevelser i området ved Gedser.

”Det glæder mig altid, når lokale initiativtagere stabler oplevelser på benene, og vi derved får bredt kulturelle oplevelser ud til hele kommunen. De her arrangementer, som vi kan opleve i løbet af efteråret, kommer ikke kun de lokale til gode, men også turister og andre nysgerrige bliver inviteret med ind i kulturlivet i området ved Gedser” siger Ole K. Larsen, formand ved Landdistrikter, Kultur & Fritid.

Alle fire arrangementer finder sted i løbet af efteråret

16/9 - Teaterforestillingen Fra Skjern til Varnæs

24/9 - Gadeforestilling Grænsen

15/10 - Koncert med bluesmusikeren Nisse Thorbjørn

5/11 - Løgnehistorier ved Frederik Schütt

Kontakter

Billeder

Til efteråret får Gedser blandt andet besøg af Bluesmusikeren Nisse Thorbjørn, som også tidligere har givet koncert i Gedser. Her spiller han på Købmandsgården tilbage i februar. (Foto: Gedser Kulturforsyning)
Til efteråret får Gedser blandt andet besøg af Bluesmusikeren Nisse Thorbjørn, som også tidligere har givet koncert i Gedser. Her spiller han på Købmandsgården tilbage i februar. (Foto: Gedser Kulturforsyning)
Download

Information om Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37
4800 Nykøbing F

54 73 10 00http://www.guldborgsund.dk/

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

Kulturnatten i Nykøbing Falster byder på kulturelle oplevelser for alle aldre28.9.2022 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Oplev en kæmpestor blå jordklode i genbrugsplast oplyst indefra, kom jorden rundt med Katrine Bille fra Ramasjang, lær at male graffiti, hør skoleelever fra Guldborgsund præsentere deres egen elektroniske musik LIVE, lyt til anekdoter om danmarkshistoriens mest betydningsfulde kvindelige billedhugger, smid frøbomber, mød en ægte kriminalinspektør, lyt til musik for de afdøde, oplev ’Sidste Akt’, lav fantasifulde masker, smag på fortidens og fremtidens fødevarer, deltag i familiekoncert med Trolle & Tormod, kom med ’bag scenen’ i en take-away restaurant, og bliv blæst bagover, når AKSGLÆDE indtager scenen på Torvet efterfulgt af Silent Disco med selvlysende høretelefoner til alle dansende. Alt sammen og meget mere fredag den 30. september kl. 16-22 på Kulturnatten i Nykøbing F.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum