Pulje til lokale energiforbedringer åbner igen: Sidst blev tilskuddene revet væk
6.4.2021 05:30:00 CEST | Varde Kommune | Pressemeddelelse
ENERGIRENOVERING
Varde Kommune estimerer, at der findes omkring 2500 oliefyr i kommunen. Og fra den 7. april bliver det billigere at udskifte disse med mere energivenlige alternativer.
Energistyrelsen åbner igen for ansøgninger til statens bygningspulje, der giver tilskud til at lave energibesparende forbedringer på helårsboliger. Det kan fx være at omstille husets primære varmekilde til en varmepumpe, at forbedre husets skal (klimaskærm) eller at optimere driften af boligen.
Men kommunens boligejere skal sandsynligvis være hurtigt ude, hvis de vil have del i de 675 mio. i dette års pulje. Puljen uddeles efter først-til-mølle-princippet, og til sidste års pulje på 245 mio. kroner fik Energistyrelsen over 14.000 ansøgninger de første 14 dage.
Lokale håndværkere kan udføre arbejdet
Det er ikke muligt at få tilskud til selv at udføre arbejdet. Men boligejerne kan selv vælge, hvilke håndværkere de vil bruge. Det er dog vigtigt, at boligejerne har fået tilsagn om tilskud, før de laver en bindende aftale med håndværkeren.
Fra 1. april er det dog et krav at bruge en VE-godkendt installatør, hvis man vil have tilskud til en varmepumpe. Dem findes der 12 af i Varde Kommune. Det er også et krav, at boligen skal være energimærket, hvis man vil lave andre forbedringer end at udskifte den primære varmekilde.
CITAT
Preben Friis-Hauge (V), formand for Plan og Teknik:
”Bygningspuljen er en alletiders mulighed for at gøre kommunens helårsboliger mere klima- og energivenlige. Så jeg håber, at mange vil benytte sig af den og vores lokale håndværkere, så ordningen ikke kun bidrager til at spare energi og CO2, men også med grøn vækst i kommunens erhvervsliv.”
FAKTA:
- I 2020 blev der på baggrund af over 18.000 ansøgninger uddelt 245 mio. til 5420 projekter, der skulle gøre danske boliger mere klima- og energivenlige. I 2021 er puljen vokset til 675 mio. kroner, der uddeles efter først-til-mølle-princippet.
- For private er tilskuddet skattefrit.
- Bygningspuljens formål er at nedbringe energiforbruget og omstille varmeforbruget i helårsboliger. Puljen fortsætter de kommende år til og med 2026.
- Yderligere krav og informationer om ordningen kan findes her: https://sparenergi.dk/forbruger/boligen/tilskud
Kontakter
Preben Friis-HaugeFormand for Udvalget for Plan og Teknik i Varde Kommune
Tlf:60 21 45 44prfh@varde.dkSøren Toksvig JensenKommunikationsmedarbejder i Varde Kommune
Tlf:61 63 98 01srej@varde.dkInformation om Varde Kommune
Om Varde Kommune:
- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande.
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab.
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund.
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Sæt kryds ved GAK: Onkel Reje sætter gang i Danmarks skøreste festival5.3.2026 09:33:34 CET | Pressemeddelelse
Den 18. april ser en ny festival for børn dagens lys i Varde. Festivalen skal slippe fantasien løs hos de besøgende med fortællinger, leg og skøre aktiviteter.
Ny chef for Teknik og Miljø23.2.2026 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Varde Kommune har ansat Klaus Bertram Fries som chef for Teknik og Miljø.
Varde Kommune gennemfører eftersyn af kommunens beskyttelsesrum27.1.2026 10:49:39 CET | Pressemeddelelse
Varde Kommune påbegynder i løbet af februar eftersyn af kommunens offentlige beskyttelsesrum, også kaldet betondækningsgrave. Eftersynene sker som led i en landsdækkende indsats, hvor alle kommuner kortlægger standen af deres betondækningsgrave.
Borgere og foreninger kan nu ønske træer i deres lokalområde26.1.2026 13:40:53 CET | Pressemeddelelse
Byrådet i Varde Kommune har afsat 100.000 kr. til nye træer i byerne og inviterer nu borgere og foreninger til at komme med forslag om plantning på kommunale arealer.
Minister giver grønt lys til datacenter og drivhuse ved Krageris26.1.2026 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nu er datacenter og drivhuse ved Krageris nord for Ølgod et skridt tættere på at blive virkelighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
