Pulje sætter gang i sommerlivet igen i år
26.5.2021 09:17:56 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

50 flotte kulturarrangementer blev sidste sommer stablet på benene med støtte fra Sommerlivspuljen, som hurtigt blev søsat, da corona satte en stopper for den traditionsrige og populære Sommerunderholdning. Nu håber Kultur & Fritidsudvalget på at gentage succesen.
Corona-restriktionerne betyder nemlig, at Esbjerg Kommune også i år må aflyse musik og sjov til Sommerunderholdning, men borgerne skal alligevel have mulighed for at få kulturoplevelser i sommerlandet. Det bakker 300.000 kr. i Sommerlivspuljen op om, og pengene fordeles til arrangementer, som er gratis og foregår med offentlig adgang i Esbjerg Kommune i perioden fra den 28. juni til den 8. august. Aktiviteterne skal selvfølgelig følge myndighedernes retningslinjer i forhold til forsamlingsloft, hygiejne og afstand.
Kulturelle ildsjæle på spring
Sidste sommer blev der fx spillet musik, sunget og arrangeret kunstudstillinger rundt i hele kommunen, og hovedparten af arrangementerne udsprang af det lokale kulturliv. Med en ny Sommerlivspulje i spil i år håber formanden for Kultur & Fritidsudvalget, May-Britt Andrea Andersen, at der igen står kulturelle ildsjæle på spring til at sætte aktiviteter i gang til glæde for kommunens borgere.
”Det sidste års tid har været fattigt på oplevelser, kultur og fællesskaber, og jeg er sikker på, at mange glæder sig ekstra meget til en sommer, hvor vi på en ansvarlig måde forhåbentlig kan komme lidt mere ud og få tanket op på alt det, vi savner. Vi er så heldige at have masser af initiativrige og kreative mennesker i vores lokale kulturliv, og jeg håber, at de også i år sprudler af gode ideer, som kan sprede gejst og glæde hen over sommeren. Fra kommunens side er vi klar til at bakke op med puljen og ser frem til at opleve sommerlivet blomstre,” siger May-Britt Andrea Andersen.
Geografisk spredning og fokus på børn
Alle undtagen private virksomheder kan søge om støtte fra Sommerlivspuljen, og der er frist den 13. juni med hurtigt svar allerede tre dage senere. Når puljens penge fordeles, er der fokus på, at arrangementerne ligger spredt i hele kommunen, og samtidig er opmærksomheden særligt rettet mod børn.
Læs mere om kriterierne for ansøgning og selve ansøgningen til puljen her.
Kontakter
May-Britt Andrea Andersen, formand for Kultur & Fritidsudvalget, tlf. 53 10 50 09, maa40@esbjerg.dk
Billeder
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
59 klimapartnere har sat rødder i Esbjerg29.9.2026 09:15:18 CEST | Pressemeddelelse
Langs Estrupvej står 59 nye træer som et synligt symbol på Esbjergs grønne erhvervsliv. Ét træ repræsenterer hver af kommunens klimapartnere, som sammen med Esbjerg Kommune arbejder for at gøre den grønne omstilling til konkret handling.
Fire stærke frivillige indsatser hædret med priser28.9.2026 08:57:13 CEST | Pressemeddelelse
Social Sundhed Sydvest, De Hjemløses Venner og Bindeleddet i Esbjerg modtog årets Frivillighedspriser, mens Johan Hoffmann Fondens Pris gik til Unge for Ligeværd, UFL Sydvest. Priserne blev overrakt ved fejringen af Frivillig Fredag på Esbjerg Rådhus.
Den Grønne Trepart kan forandre landskabet omkring Ribe25.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen og Esbjerg Kommune inviterer til informationsmøde 8. oktober om de kommende natur- og klimaprojekter omkring Ribe. Deltagerne kan få mere at vide om projekternes indflydelse på klima, vandmiljø og naturen i området.
Fem gratis arrangementer inviterer indenfor til Arkitekturens Dage i Esbjerg Kommune25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad skal der ske med en skole, når den lukker? Hvordan bevarer man en historisk bygning? Og hvordan får byens rum nyt liv? Fra 5. til 8. oktober kan alle gå på opdagelse i arkitekturen ved fem gratis arrangementer i Esbjerg og Ribe.
seminarieHuset åbner dørene: Kom indenfor og oplev det nye hus23.9.2026 13:38:32 CEST | Pressemeddelelse
Efter en omfattende ombygning står seminarieHuset i Ribe klar som et fælles hus for skole, kultur og fritid. Det markeres tirsdag den 29. september med åbent hus for alle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


