Pulje på 20 millioner skal styrke det danske iværksættermiljø
Nu åbner en ny pulje, der skal være med til at styrke iværksætterkulturen i hele landet og samtidig sætte Danmark på verdenskortet som en førende iværksætternation.

Dygtige iværksættere er afgørende for en stærk iværksætterkultur og for dansk erhvervslivs konkurrencekraft i fremtiden. Derfor støtter Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse nu en treårig indsats med 20 mio. kr. til iværksætterevents, der sætter fokus på videndeling, netværk og relationer mellem iværksættere, investorer, større virksomheder og andre relevante aktører.
”Vi skal skabe de bedste rammer for de dygtige danske iværksættere, der hver dag arbejder for at skabe fremtidens løsninger. Her spiller de private iværksættermiljøer en afgørende rolle, og derfor er jeg er glad for, at vi med denne pulje til iværksætterevents kan understøtte spirende iværksættermiljøer rundt om i landet, så miljøerne kan vokse sig større. Og målet er naturligvis at skabe events, der har gennemslagskraft langt ud over landets grænser,” siger erhvervsminister Morten Bødskov.
Der kan søges midler til både små og store events. Små events kan søge medfinansiering fra puljen på mellem 50.000 kr. og 250.000 kr., og store events kan søge finansiering fra puljen på mellem 250.000 kr. og 2,5 mio. kr.
”Vi er meget glade for, at vi har mulighed for at dele midler ud til iværksætterevents, da iværksætteri er en af bestyrelsens hjertesager. Med en håndsrækning til de mange ildsjæle i iværksættermiljøerne rundt om i landet håber vi, at vi kan være med til at skabe vækst og beskæftigelse i fremtidens Danmark,” siger forperson i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, Christian Motzfeldt.
Puljen er nu åben og frist for ansøgninger er 12. juni 2023.
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt:
Benjamin Wallin Sørensen, telefon: 35291274, e-mail: bensor@erst.dk
Kathrine Hjorth-Larsen, telefon: 35291712, e-mail: kathjo@erst.dk
Om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
72 mio. kr. skal styrke implementering og skalering af velfærdsteknologi25.5.2023 10:33:33 CEST | Pressemeddelelse
Øget udbredelse og anvendelse af velfærdsteknologi kan hjælpe med at løfte de udfordringer som velfærdssektoren møder i dag. Men det går for langsomt med at bruge de løsninger, der allerede findes på markedet. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse afsætter derfor 72 mio. kr. til implementering og skalering af velfærdsteknologi. Satsningen skal bidrage til at danske virksomheder bliver bedre positioneret til at høste potentialet i det voksende globale marked for velfærdsteknologiske løsninger.
195 mio. kr. skal bidrage til cirkulær omstilling i små og mellemstore virksomheder og deres værdikæder22.5.2023 11:14:31 CEST | Pressemeddelelse
Ingen virksomhed kan blive cirkulær alene. Værdikædesamarbejde er centralt for at omstille virksomheder til cirkulær økonomi. Derfor afsætter Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse nu 195 mio. kr. til at understøtte implementering af cirkulære tiltag i små og mellemstore virksomheder og deres værdikæder.
56 mio. kr. skal sætte skub i den bæredygtige turisme1.5.2023 08:52:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse støtter nu 13 turismeprojekter med knap 56 mio. kr. Projekterne skal bidrage til at gøre Danmark til en af verdens mest bæredygtige turismedestinationer, så vi står stærkt i den skærpede konkurrence om internationale gæster.
Nye medlemmer af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse31.1.2023 08:44:39 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse byder velkommen til Nanna Højlund og Ulrik Gernow, der netop er udpeget som medlemmer af bestyrelsen.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse afsætter 290 mio. kr. til videreudvikling af lokale erhvervsfyrtårne21.12.2022 11:17:39 CET | Pressemeddelelse
Fra Bornholm til Nordjylland er udviklingen af de otte lokale erhvervsfyrtårne i fuld gang. Erhvervsfyrtårnene skal være med til at skabe fremtidens danske styrkepositioner inden for det grønne område, velfærdsteknologi og på robotområdet. Nu annoncerer Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse midler til den videre udvikling af erhvervsfyrtårnene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum