Salling Group

Publikumsrekord: Salling Roofgarden runder milepæl i lyntempo efter åbning i juni

Del
Mindre end et halvt år efter åbningen af den nye spektakulære attraktion Salling Roofgarden har gæst nr. 500.000 kunnet nyde det betagende panoramaview over Aarhusbugten, Mols Bjerge og Moesgaard fra Salling Roofgarden.

Siden åbningen i sommer, hvor Salling Roofgarden kunne byde velkommen til H.M. Dronning Margrethe som den første gæst, har mere end en halv million mennesker nu taget turen op på tagtoppen for ved selvsyn at opleve udsigten, nyde samværet med familie og venner i grønne omgivelser eller finde den indre ro i Østjyllands nye urbane have. Dermed har Salling Roofgarden på bemærkelsesværdig vis gentaget bedriften fra søsterattraktionen Salling Rooftops åbning for fem år siden. Også dengang stimlede en halv million sammen på toppen af Østjylland på blot tre måneder.

At Danmarks har fået en ny topattraktion står klart efter bare få måneders åbning, hvor både herboende gæster og udenlandske turister fra blandt andet krydstogtskibe har sendt besøgstallet i vejret. Faktisk helt op i 6. sals højde. For herfra har en halv million gæster siden åbningen i sommer allerede skrevet Salling Roofgarden ind i gruppen af Danmarks absolut største trækplastre.
Og det glæder idékvinden bag publikumsmagneterne, Salling-direktør Marianne Bedsted.

- Mens priserne på snart sagt alt i hverdagen stiger, har vi været ekstra glade for at kunne invitere til gratis kvalitetstid på toppen af Aarhus. Vi er overordentligt glade for, hvordan gæsterne har taget imod Salling Roofgarden, og at så mange har grebet muligheden for at være en anelse tættere på himlen, vandet og ikke mindst hinanden, siger Marianne Bedsted.

Sammen med andre mega-attraktioner som Tivoli i København, Bakken ved Klampenborg, Legoland i Billund og Københavns ZOO er Salling Rooftop og nu også Salling Roofgarden at finde blandt landets allermest besøgte seværdigheder. Salling Rooftop blev tidligere på året kåret som Europas bedste rooftopbar af det anerkendte rejsemagasin Big 7 Travel og har siden 2017 i gennemsnit haft knap en million besøgende om året trods Corona-nedlukning. Med åbningen af Salling Roofgarden i juni som et grønt åndehul midt i byen ser den tilstrømning ud til at nå nye højder.

- Vores mål var at skabe et urbant frirum og en taghave med plads til samvær, fællesskab og eftertanke under åben himmel. Det har været skønt at opleve, hvordan vores gæster har taget intention med Salling Roofgarden til sig. Mens nogle kommer for at dele udsigten eller få en god snak på bænkene, kan vi se, at andre er her længe for sig selv og måske bruger roen til at finde helle i en ellers travl dagligdag, siger Marianne Bedsted, direktør for Salling.

I det grønne byrum er der plantet en række høje træer på op til seks meter. 80 buske og 35 slyngplanter sørger sammen med ca. 1.000 stauder, græsser og urter for vegetationen på toppen. Og så er der plantet ca. 2.500 planter i den grønne væg, det løber hele vejen fra taget ned mod Strøget. Den internationalt anerkendte kunstner Jeppe Heins unikke og skulpturelle bænke ansporer til refleksion over, hvordan vi er sammen, og hvad dialog og samtale bringer med sig. Komponist og lydkunstner Marie Højlunds unikke lydunivers foldes ud i byhaven med en smuk og sanselig lydoplevelse, der favner hele Salling Roofgarden.

Der er gratis adgang hele året rundt for alle gæster til både Salling Roofgarden og Salling Rooftop i stormagasinets åbningstid.

Yderligere information:

Head of Marketing & Communication Salling Birthe Wiberg/ Birthe.Wiberg@Salling.dk /+45 30237304

Kort om Salling Roofgarden:

  • Størrelse: 1400 m2 på 2 niveauer
  • Arkitekt: Henning Larsens Achitects
  • Entreprenør: A. Enggaard A/S
  • Anlægsstart: November 2021
  • Åbnede den 17. juni 2022.

Primære attraktioner:

  • En plantevæg, der løber hele vejen ned ad Sallings facade mod Strøget
  • Frodig beplantning på taget i form af høje træer, buske og græssorter
  • Gangbroer, der forbinder byparken i højden over beplantningen
  • Glasvægge og glas-gange, der blandt andet giver kig hele vejen gennem og til bunden af stormagasinet
  • Hotspots med forskellige kulturelle tilbud og installationer
  • Himmelgynger, solkroge og opholdsarealer
  • Samt ikke mindst en udkigsplatform – i fire meters højde og i alt 35 meter over Strøget - med panoramaview over hele Aarhusbugten, mod Mols og mod Moesgaard i syd.
  • 3 Sky Benches af kunstner Jeppe Hein
  • Lydkunst af Marie Højlund

Søsterattraktionen Salling Rooftop åbnede i august 2017 i Aarhus. Mens Aalborg fik sin egen udgave af Salling Rooftop på stormagasinets tag i august 2018.

Kontakter

Billeder

Information om Salling Group

Salling Group
Salling Group
Rosbjergvej 33
8220 Brabrand

87 78 50 00https://sallinggroup.com/

Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.

Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.

Følg pressemeddelelser fra Salling Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Salling Group

Paris 2024: Store danske virksomheder og topatleter: "Det ligger i vores DNA - Ingen vinder alene!"17.4.2024 13:15:09 CEST | Pressemeddelelse

Nu er der kun 100 dage til OL begynder i Paris. Kampagnen ’Ingen vinder alene’ sætter fokus på Danmarks unikke tilgang, når der skal opnås verdensklasse: Sammenhængen mellem bredde og elite. Danmarks olympiske partnere Salling Group, Danish Crown, Toyota, Poul Schmith og paralympisk partner Elsass Fonden er gået sammen med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund for at vise, hvorfor vi som land bliver ved med at lykkes med at skabe verdensstjerner.

Nyt samarbejde skal forebygge stroke i danskernes hverdag28.2.2024 08:20:00 CET | Pressemeddelelse

Alt for mange danskere rammes hvert år af stroke, og derfor vil Hjernesagen sammen med Salling Group og Salling Fondene over de kommende år bringe hjernesundhed og forebyggelse af stroke længst muligt ud til danskerne. Det sker ved at tilbyde nem og gratis blodtryksmåling i butikker landet over som del af et nyt, flerårigt strategisk samarbejde med ambition om at løfte danskernes generelle sundhedsniveau.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye