Anodyne

Psykolog: Sund kropsholdning gør dig glad og kan hjælpe mod depression

Del
Kroppen er dybt forbundet med det mentale velvære, og en korrekt kropsholdning giver både bedre humør og kan være med til at afhjælpe psykiske problemer som angst og depression, fortæller ekspert.
Særligt i forbindelse med stillesiddende arbejde foran computeren, er det nemt at glemme den korrekte kropsholdning. Med en holdningskorrigerende trøje, bliver du automatisk mindet om at rette ryggen. Foto: PR.

Når mennesker interagerer, foregår omkring 80 procent af kommunikationen gennem kropssprog og ansigtsudtryk. Folk, der er kede af det, krymper sig, mens det er næsten umuligt at fortælle en glad og sjov historie uden at bruge store armbevægelser. De færreste ved dog, at forbindelsen går begge veje. Glæden kommer, når du tvinger et smil på læben, og en ret og sund kropsholdning øger automatisk humør og selvsikkerhed. Privatpraktiserende psykolog Alex Faarkrog har specialiseret sig i denne sammenhæng og forklarer nærmere:

– Det er nogle meget dybe processer i hjerne og nervebaner, der gør, at sindet og kroppen hænger uløseligt sammen. Påvirker man den ene del, giver det udslag i den anden del. Hvis vi retter os op, holder hagen højt og smiler, sender vi nogle signaler ind i kroppen, så vi bliver gladere og får mere mod på livet. Hvis vi gør det, så sender vi også andre signaler til omverdenen, der af den grund vil reagere anderledes på os.

Motion og bevægelse er derfor ofte en del af Alex Faarkrogs behandling af mennesker med depression og angst.

– En klient med depression hænger ofte meget med hovedet og har en ludende holdning. Nogle gange beder vi dem om at rejse sig, rette ryggen og tage nogle dybe åndedrag med skuldrene tilbage og brystkassen fremme. Pludselig får de en helt anden følelse af deres krop og kan ofte mærke, at en del af depressionstågen letter og humøret bliver bedre, fortæller Alex Faarkrog, ejer af Bjørnebakkens Psykologer.

Trøjen retter ryggen

Det kan dog være svært at holde ryggen ret og skuldrene i den rette position hele dagen – særligt med mange timer på kontoret. Bøjer man nakken blot 15 grader foran skærmen, belastes rygsøjle, muskler og sener med en kraft, der svarer til 12 kilo i modsætning til blot fem kilo i opret position. Et sådan pres på kroppen mangedobler udskillelsen af stresshormonet kortisol.

Traditionelt har styrkelse af musklerne i kropskernen været den eneste måde at forbedre holdningen, men træningen kan nu suppleres med en såkaldt holdningskorrigerende trøje. På samme vis som kinesiotape, kendt fra fysioterapien, trækker denne trøje skuldrene på plads og gør det svært at krumme ryggen. Den danske virksomhed Anodyne har i de seneste år oplevet eksplosiv vækst i salget af holdningskorrigerende trøjer, som den har soloforhandlerskabet af herhjemme og i Europa – ikke mindst på grund af beklædningens indvirkning på humøret.

– De fleste køber en holdningskorrigerende trøje på grund af rygsmerter. Mange af vores kunder melder dog tilbage, at de ud over at have færre smerter, også føler sig gladere og mere energifyldte, fortæller Mia Gaardmand Avnsted, direktør i Anodyne, der bakkes op af Alex Faarkrog.

– Psykologisk set er der en tæt sammenhæng mellem krop og sind, og det er meget muligt, at en holdningskorrigerende trøje hos nogle vil have den indflydelse, at de også føler sig gladere og mere energifyldte.

Nøgleord

Kontakter

Mia Gaardmand Avnsted
CEO, Anodyne ApS
(+45) 53 88 48 00
mia@anodyne.dk

Alex Faarkrog
Psykolog, Bjørnebækkens Psykologer
(+45) 30 33 40 91
Alex.faarkrog@mail.dk

Billeder

Særligt i forbindelse med stillesiddende arbejde foran computeren, er det nemt at glemme den korrekte kropsholdning. Med en holdningskorrigerende trøje, bliver du automatisk mindet om at rette ryggen. Foto: PR.
Særligt i forbindelse med stillesiddende arbejde foran computeren, er det nemt at glemme den korrekte kropsholdning. Med en holdningskorrigerende trøje, bliver du automatisk mindet om at rette ryggen. Foto: PR.
Download
Når du har en korrekt kropsholdning, sender kroppen signaler til hjernen, der øger glæden og selvtilliden. Foto: PR.
Når du har en korrekt kropsholdning, sender kroppen signaler til hjernen, der øger glæden og selvtilliden. Foto: PR.
Download
Holdningskorrigerende trøjer giver bedre humør og kan endda være en hjælpende hånd i forbindelse med behandling af for eksempel depression. Foto: PR.
Holdningskorrigerende trøjer giver bedre humør og kan endda være en hjælpende hånd i forbindelse med behandling af for eksempel depression. Foto: PR.
Download

Links

Information om Anodyne

Anodyne
P.O. Pedersens Vej 9
8200 Aarhus

53 89 00 13http://www.anodyne.dk

Anodyne blev stiftet i 2014 og forhandler holdningskorrigerende tøj fra AlignMed. Holdningskorrigerende tøj er designet til at give en sundere kropsholdning specielt egnet til reducering af ømhed og spændinger.

Følg pressemeddelelser fra Anodyne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Anodyne

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye