Psykiatrifonden

Psykiatrifonden om tiårsplan: For lidt, for løst og for kort

Del

Det, politikerne nu har skrevet under på, er ikke en tiårsplan. Psykiatrien og tusinder af mennesker er akut nødlidende, og Psykiatrifonden stiller sig kritisk over for den nye aftale. Særligt det manglende fokus på kvalitet og evidens springer i øjnene sammen med den kortsigtede finansiering, mener formand Torsten Bjørn Jacobsen og direktør Marianne Skjold. Med en helt ny befolkningsundersøgelse fra Epinion i hænderne mener de desuden, at politikerne forregner sig.

Marianne Skjold, direktør, og Torsten Bjørn Jacobsen, formand, Psykiatrifonden. Foto: Klaus Holsting
Marianne Skjold, direktør, og Torsten Bjørn Jacobsen, formand, Psykiatrifonden. Foto: Klaus Holsting

”Tusinder af familier og fagfolk i og omkring psykiatrien har brug for at tro på, at nu sker der noget med psykiatrien. At nu får den det løft, som politikerne har lovet. Det løft, som en psykiatri i knæ og omfanget af psykisk sygdom og mistrivsel i befolkningen fortæller os skal til. Men i stedet landede der i dag en aftale om mere af det samme. En plan, der ikke rummer et reelt løft. Og en plan, der kun rækker få år frem og som ikke kan kaldes en tiårsplan. Det er svært at forstå, at det blev resultatet”, siger psykiater og formand for Psykiatrifonden Torsten Bjørn Jacobsen.

De fem områder, som partierne ifølge aftalen vil fokusere på, er fornuftige og stemmer fint overens med indholdet af det faglige oplæg fra Sundhedsstyrelsen. Især er Psykiatrifonden optaget af det punkt, der handler om opbygningen af et lettilgængeligt og ensartet tilbud i kommunerne til børn og unge i psykisk mistrivsel.

"Det har vi arbejdet for i mange år, og det synes vi er ekstremt vigtigt, fordi psykisk sygdom – i modsætning til fysisk sygdom – oftest rammer, inden man fylder 18 år. Derfor er det helt afgørende at sætte tidligt ind og give de børn den lettere behandling, der kan hjælpe dem i tide, så deres problemer ikke bliver mere alvorlige," siger Marianne Skjold, men hun understreger, at succesen afhænger af, hvilke krav om kvalitet og evidens, der stilles til tilbuddene.

Sæt ambitionerne efter, hvad det koster
Psykiatrifonden hæfter sig desuden ved, at finansieringen af planen er baseret på, hvor mange penge, politikerne vil bruge på psykiatrien i stedet for, hvor mange penge psykiatrien har brug for:

”Når vi har en situation, hvor nogle lever kortere end andre, fordi de har en psykisk sygdom, og hvor et stigende antal børn og unge mistrives psykisk og risikerer at blive alvorligt syge, skal vi som velfærdssamfund spørge, hvad det koster at gøre noget ved, og så skal vi arbejde i den retning. Her har politikerne i stedet set på, hvor mange penge, de syntes, de ville bruge på det, og så har de lavet en plan derefter. Det var ikke det, vi blev lovet, og det er ikke det, vi har brug for”, siger direktør i Psykiatrifonden Marianne Skjold.

En plan, der ikke tager mennesker alvorligt
Det, der også springer i øjnene, mener Psykiatrifonden, er at evidens er nævnt som noget, man skal efterstræbe ”hvis muligt og hvor relevant”.

”Vi har hele tiden ønsket og forventet en plan skabt på grundlag af samme indlysende nødvendighed som kræftplanerne, og hvor evidens for de behandlinger, man bruger, er afgørende og ikke til at komme uden om. Vi skal vide, at behandlinger og metoder virker, når vi benytter dem i behandlingen og forebyggelsen. Her står vi nu med en plan, hvor evidens er nævnt som noget, man skal kræve ”hvis muligt og hvor, det er relevant”. Den formulering er vi meget uforstående over for. Vi skal tilbyde evidensbaserede indsatser og behandlinger, ligesom vi med selvfølge gør på andre sygdomsområder. Og har vi ikke evidens, når vi sætter et tiltag i søen, så følger vi tiltaget tæt og undersøger, om det virker, mens vi arbejder med det. Dvs. vi søger evidensen. Virker det ikke, skal vi selvfølgelig ikke tilbyde det mere, men tilbyde noget bedre. Vi mener simpelthen ikke, at aftalen her tager mennesker med psykisk sygdom og mistrivsel alvorligt”, siger Marianne Skjold.

Første skridt. For tredje gang
I den nye psykiatriplan vil regeringen og størsteparten af de øvrige partier på Christiansborg tage ”de første, vigtige skridt i en samlet 10-årsplan”. 

Som Torsten Bjørn Jacobsen siger: ”Den har vi desværre hørt før. I 2014 ville regeringens psykiatriplan, der også var annonceret som langsigtet, tage ” det første store skridt ind i en fremtid med ligeværd for psykiske patienter”. I 2018 ville regeringens psykiatriplan tage ”det første spadestik”, og man ville ”tage et markant skridt ind i fremtiden og sørge for, at psykiatrien følger med”. Nu er året 2022, og det er tilsyneladende en tradition, at man hvert fjerde år igen skal tage det første skridt i en psykiatriplan. Så traditionen tro har vi fået den tredje plan, der, nøjagtig som de to foregående, annoncerer, at nu tager vi endelig det første skridt. Igen."

Vælgerne: Psykiatri afgør krydset
Men selvom planen ligner tidligere tiders forsøg, så er der måske en ting, der denne gang er anderledes: Vælgerne. For psykiatrien har aldrig har været vigtigere for danskerne.

Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for Psykiatrifonden. 47% svarede, at psykiatrien som politisk emne er ”meget vigtigt” for, hvor de sætter deres kryds ved det kommende folketingsvalg, og 79% af danskerne mente, at politikerne bruger for få penge på psykiatrien.

Psykiatrifonden mener:

  • At finansieringen af planen er lagt an på, hvor mange penge, politikerne synes, de vil bruge på psykiatri og forebyggelse, fremfor at udarbejde en plan og en strategi, som finansierer det faktiske behov.
  • At den fremlagte aftaletekst er så løst formuleret, at den rejser flere spørgsmål, end den giver svar.
  • At når partierne bag planen udtaler, at der kan sættes flueben ud for en række anbefalinger i det faglige oplæg til en tiårsplan for psykiatrien, så er Psykiatrifonden ikke enig. Man kan allerhøjst kalde det, at en række anbefalinger i det faglige oplæg er adresseret.
  • At psykiske lidelser og de tusinder af børn, voksne og familier, der har dem tæt på hver eneste dag, stadig bliver ladt langt efter andre sygdomsområder og at det er forstemmende at erfare.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Marianne Skjold, direktør, og Torsten Bjørn Jacobsen, formand, Psykiatrifonden. Foto: Klaus Holsting
Marianne Skjold, direktør, og Torsten Bjørn Jacobsen, formand, Psykiatrifonden. Foto: Klaus Holsting
Download

Information om Psykiatrifonden

Psykiatrifonden
Psykiatrifonden
Hejrevej 43
2400 København NV

3929 3909https://psykiatrifonden.dk/

Psykiatrifonden er en privat, sygdomsbekæmpende organisation. Vi kæmper for, at alle mennesker med psykisk sygdom og de, som er i risiko for at få det, mødes med forståelse og får den hjælp og rådgivning, de har brug for. I tide.

Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden

Nekrolog: Ekstremt nærvær og brændende engagement var kendetegnende for børnenes faglige og menneskelige fyrtårn Per Schultz Jørgensen5.12.2022 20:30:00 CET | Pressemeddelelse

Børneopdragelse, familieliv og karakterdannelse. Disse faglige nøgleord vil altid være nært forbundne med professor Per Schultz Jørgensen, der døde den 5. december, 89 år gammel. Enestående, varm og generøs er nogle af de menneskelige nøgleord, han er forbundet med. Han var en del af Psykiatrifondens bestyrelse i 15 år, og det var ham, der bragte det vigtige blik for børn, unge og forebyggelse ind i Psykiatrifonden.

Midt i en krisetid: Sådan får du styr på bekymringerne30.11.2022 13:00:00 CET | Pressemeddelelse

Vi lever i en tid, hvor det nogle gange kan virke som om, at kriserne nærmest står i kø. Fra krig i Ukraine til rekordhøje energipriser, der kan true mange på privatøkonomien. Det påvirker mennesker at leve i en krisetid, og er du psykisk sårbar eller lever med en psykisk sygdom, kan det være ekstra svært at navigere i bekymringer, katastrofetanker og i strømmen af dårlige nyheder. Men hvad kan man selv gøre, når bekymringerne og tankerne fylder for meget? Liza Marie Johnson, leder af Psykiatrifondens rådgivning, giver fem gode råd om at komme godt igennem en krisetid.

Organisationer vil have 310.000 glemte børn på dagsordenen7.10.2022 11:50:05 CEST | Pressemeddelelse

De 310.000 børn, der vokser op i familier med psykisk sygdom, skal op af glemmekassen og ind på den politiske dagsorden. Det var sigtet med en tre meter høj glemmekasse, som organisationerne Børns Vilkår og Psykiatrifonden stod bag torsdag. Sundhedsminister Magnus Heunicke, (S), lagde blandt mange andre politikere vejen forbi og erklærede sig enig i, at hvis børnene skal have den hjælp, de har brug for, kræver det en systematisk og tidlig indsats.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum