Psykiatri og misbrug er på dagsordenen til valgdebat på Blå Kors Hjemmet Hobro
19.10.2021 10:38:49 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

Hvordan kan folk blive hjulpet videre i kontanthjælpssystemet? Og hvordan hjælper man bedst mennesker med både misbrug og psykiatriske diagnoser?
Det er nogle af spørgsmålene, som et panel af kandidater til byrådet i Mariagerfjord Kommune skal svare på torsdag den 4. november, hvor Blå Kors Hjemmet Hobro og Blå Kors Rold Skov inviterer dem indenfor til debat forud for det kommende kommunalvalg.
Paneldebatten finder sted kl. 10-12 på Blå Kors Hjemmet Hobro på Ølsvej 16. Her får botilbuddets beboere sammen med beboerne fra Rold Skov mulighed for komme tæt på politikerne.
"Det giver en oplagt mulighed for at møde politikere og høre, hvad de vil, men også at fortælle dem om, hvordan lovgivningen påvirker beboernes liv", siger Lenette Schultz Nielsen, som er socialpædagog på Blå Kors Hjemmet Hobro.
Deltagerne i debatten er kommunens siddende borgmester Mogens Jespersen (Venstre) og en række borgmester- og spidskandidater fra de øvrige partier i byrådet: Leif Skaarup (Socialdemokratiet), Jørgen Hammer Sørensen (Dansk Folkeparti), Jens Lykke (Radikale Venstre), Christian Johnson (Det Konservative Folkeparti) og Thorbjørn Boldsen (Socialistisk Folkeparti).
Tilgængelighed er vigtigt
De to botilbud, som arrangerer valgdebatten, drives begge af Blå Kors og tilbyder kortere eller længerevarende ophold for mennesker, der kæmper med misbrugsproblemer og hjemløshed.
For mange af beboerne kan det være en udfordring at engagere sig i kommunalvalget, og derfor er det vigtigt, at valget kommer til dem, fortæller socialpædagog Lenette Schultz Nielsen, som er glad for den store opbakning til debatten den 4. november:
"Det er rigtig godt at se, at alle partier i byrådet prioriterer at deltage. Det er vi glade for," siger hun.
Som et ekstra tiltag, der skal bringe valget helt tæt på beboerne, er, at Borgerservice i Hobro har valgt at holde ekstraåbent mandag den 8. november, så beboerne på Blå Kors Hjemmet Hobro kan få mulighed for at stemme i ro og mag.
"Det ser vi som en kæmpe håndsrækning til vores beboere, som har det rigtig svært med uforudsigelighed. På den her måde kan vi skabe nogle rammer, hvor de også kan deltage i valget og lade deres stemme tælle", siger Lenette Schultz Nielsen fra Blå Kors Hjemmet Hobro.
Fakta om valgdebat i Hobro
Debatten finder sted torsdag den 4. november på Ølsvej 16 i Hobro.
Panelet består af følgende politikere:
- Venstre: Mogens Jespersen (nuværende borgmester og borgmesterkandidat)
- Socialdemokratiet: Leif Skaarup (borgmesterkandidat)
- Dansk Folkeparti: Jørgen Hammer Sørensen (spidskandidat)
- Radikale Venstre: Jens Lykke (spidskandidat)
- Det Konservative Folkeparti: Christian Johnson
- SF: Thorbjørn Boldsen
Pressen er velkommen til at deltage i valgdebatten den 4. november - kontakt kommunikationsmedarbejder Anette Helligsø og aftal nærmere (tlf.: 31 37 38 16).
Kontakter
Anette HelligsøKommunikationsmedarbejder i Blå Kors Danmark
Tlf:31 37 38 16ahe@blaakors.dkBilleder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ny undersøgelse: Flere danskere vælger alkoholen fra28.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere har inden for det seneste år bevidst valgt alkohol fra i en periode. Samtidig er andelen, der vælger en helt alkoholfri livsstil, steget markant. Det viser en ny undersøgelse fra Voxmeter for Blå Kors Danmark, der peger på, at alkoholkulturen er i forandring.
Ny undersøgelse: Flere danskere ønsker, at alkohol fylder mindre30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten to ud af tre danskere mener, at der er behov for en ændret alkoholkultur med mindre alkohol i Danmark ifølge en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget på vegne af Blå Kors Danmark. Det er en stigning siden sidste år.
Sommerlejre giver børn noget at glæde sig til22.6.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 250 børn og unge fra hele landet deltager denne sommer i Blå Kors Danmarks ferielejre, hvor de får nye venner, gode oplevelser og et pusterum fra hverdagen.
Et råb om håb: tvSyd følger livet i Blå Kors Danmark12.5.2026 10:47:38 CEST | Pressemeddelelse
Ny dokumentarserie kommer tæt på livet med misbrug, hjemløshed og håbet om en ny begyndelse. ”Alt for ofte ser vi problemerne før mennesket. Serien minder os om, at der altid er et værdifuldt menneske bag,” siger Blå Kors Danmarks generalsekretær.
Blå Kors Genbrug i Billund flytter længere ned ad gaden11.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug i Billund bliver i byen og flytter længere ned ad Kløvermarken i hjertet af Billund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
