Dansk Fjernvarme

PSO: Glæde hos Dansk Fjernvarme over aftale

Del
Der er glæde i Dansk Fjernvarme over den netop indgåede PSO-aftale. Nu må der skabes ro om energiaftalen, mener foreningen.

- Det er en rigtig god dag for det grønne Danmark, at der nu er fundet en løsning på PSO udfordringen. Nu må der skabes ro om energiaftalen. Der er bred politisk opbakning til den grønne omstilling, hvilket bør afspejles i respekten for den energiaftale, der er indgået, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.

- Jeg havde gerne set, at PSO’en blev udfaset hurtigere end der er lagt op til. Men omvendt må vi også rose forligsparterne for, at der nu med den meget brede aftale er skabt en sikkerhed for investorerne, så der fortsat kan investeres i den danske energisektor til gavn for vækst, beskæftigelse og et grønnere Danmark.  

Dansk Fjernvarme havde gerne set en hurtigere udfasning af PSO’en, da det sammen med en lempelse af elafgiften til varme, vil bane vejen for at fjernvarmeselskaberne kan investere i varmepumper og dermed brugere mere af den grønne el.

- En hurtigere udfasning ville i højere grad have banet vejen for at vi kunne bruge mere el i fjernvarmen. Nu håber vi så, at der kan findes politisk vilje til at gennemføre andre politiske tiltag, der sikrer at vi kan bruge mere el i fjernvarmen.

Nøgleord

Kontakter

Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme, tlf. 40212220 - el.
Rune Birk Nielsen, pressechef, tlf. +45 2490 4197 el. rbn@danskfjernvarme.dk

Information om Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme
Merkurvej 7
6000 Kolding

76 30 80 00http://danskfjernvarme.dk

Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets 354 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 75 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye