PROSA

PROSA: Sådan undgår ny lov at give grønt lys til masseovervågning

Del
I dag behandler Folketinget et lovforslag (L107), som giver politiet øget adgang til detaljerede oplysninger om flypassagerer. Formålet er at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, men forslaget åbner for masseovervågning af danskeres flyrejser. PROSA har sendt en alternativ løsning til partiernes retsordførere.

- Med den rette tekniske løsning er det muligt for politiet at identificere passagerer, som er på politiets liste over mistænkte, uden at politiet kan identificere personer, der ikke er på listen. Så kan vi undgå den voldsomme overvågning og kontrol af almindelige danskere, som lovforslaget i sin nuværende form skaber mulighed for, siger Niels Bertelsen, formand for PROSA – forbundet af It-professionelle.

PROSA er for overvågning af kriminelle, men ikke af almindelige uskyldige danskere. Og de to ting behøver heller ikke at følges ad. Derfor har PROSA sendt en mail til partiernes retsordførere, der peger på en løsning, der tilgodeser både kampen mod grænseoverskridende kriminalitet og danskernes ret til at bibeholde et privatliv.

- Det her lovforslag understreger behovet for det dataetiske råd, som regeringen vil nedsætte. Det er samtidig et godt eksempel på, at it-professionelles viden og kompetencer skal i spil i det råd, så vi ikke bliver ved med at få love om adgang til og brug af data, der får utilsigtede konsekvenser for uskyldige borgere, siger Niels Bertelsen.

Teknisk kan det lade sig gøre at løse problemet ved det aktuelle lovforslag ved såkaldt Private set intersection (PSI), hvor man arbejder med flere adskilte lister. Teknikken gør det muligt for politiet at identificere den del af passagererne, som er på politiets liste over mistænkte, uden at politiet kan identificere de personer, der ikke er på listen. Og uden at flyselskaberne får adgang til politiets liste over mistænkte. Teknikken er uddybet her: https://eprint.iacr.org/2016/930.pdf

Lovforslaget L107 er i 2. behandling i Folketinget den 18. december og i 3. behandling den 20. december 2018.

Nøgleord

Kontakter

Niels Bertelsen, formand i PROSA tlf: 40 11 41 23
Ole Tange, it-politisk rådgiver i PROSA tlf: 28 93 97 98
Katrine Raahauge Nygaard, kommunikations- og pressekoordinator i PROSA tlf: 28 40 82 01

Information om PROSA

PROSA
PROSA
Vester Farimagsgade 37A
1606 København V

33 36 41 41https://www.prosa.dk/

Følg pressemeddelelser fra PROSA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PROSA

PROSA anmoder justitsministeren om at opløse KL ved lov1.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

PROSA - Forbundet af It-professionelle har i dag, 1. april 2024, anmodet Justitsministeren om at ophæve Kommunernes Landsforening (KL) ved lov. Baggrunden for denne opsigtsvækkende anmodning skal findes i Datatilsynets nylige påbud til 53 kommuner omkring videregivelsen af skoleelevers personoplysninger til Google (kendt som Chromebook-sagen). Her har KL argumenteret for, at de ønsker at fortsætte kommunernes ulovlige brug af Chromebook og mener, der er et behov for lovliggørelse af forholdet gennem en indgriben fra Folketinget.

Fire fagforeninger går sammen om at styrke arbejdsforhold og vilkår i spilbranchen – lancerer fælles website8.2.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Spilbranchen har i mange år været kendetegnet ved lav organiseringsgrad, lavere lønninger end den øvrige it-branche og pressede arbejdsforhold. Ofte må spiludviklere forlade branchen efter få år, fordi vilkårene er så pressede. Der er samtidig blevet spekuleret i, at mange medarbejdere har spiludvikling som passion, og det har kunnet udnyttes til at presse lønninger og hæve arbejdstiden. Spilbranchen tiltrækker samtidig mange udenlandske udviklere, som ikke har samme blik for rettigheder og arbejdsvilkår i den danske model.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye