PROSA

PROSA: Nyt etisk kodeks mangler konkret indhold

Del
Et fælles etisk kodeks for, hvordan man bør teste it-sikkerheden, er i dag meldt ud af en række væsentlige aktører på området, heriblandt Center for Cybersikkerhed, Dansk Erhverv, Digitaliseringsstyrelsen og IT-Branchen. Men retningslinjerne burde slå fast, at it-sikkerhed er ledelsens ansvar, siger Niels Bertelsen, formand for PROSA – Forbundet af IT-professionelle.

PROSA efterspørger mere konkrete retningslinjer i det etiske kodeks for test af it-sikkerhed, som blandt andre Center for Cybersikkerhed, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Regioner, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, IT-Branchen og KL og SMVdanmark har sendt ud torsdag morgen.

- Det er positivt, at organisationerne vil beskytte medarbejderne, når it-sikkerheden skal testes. PROSA havde dog gerne set mere konkrete retningslinjer. Kodekset burde slå fast, at it-sikkerhed er ledelsens ansvar og ikke medarbejdernes, siger Niels Bertelsen, formand i PROSA.

PROSA efterspurgte allerede i 2019 i en kronik i Information mere konkrete etiske retningslinjer på området efter en række uheldige sager, hvor blandt andet brugen af skjult kamera i testsituationen var blevet oplevet som grænseoverskridende af en ansat.

- Helt konkret burde et forbud mod at bruge skjult kamera være en del af retningslinjerne. Det kan være voldsomt at være udsat for, siger Niels Bertelsen.

I stedet indeholder retningslinjerne en blødere formulering: ”Vær enige om mål og midler”.

- Men hvis medarbejdere skal blive enige med deres chef om, hvad de vil stille op til i en testsituation, så ved vi jo godt, hvem der har det sidste ord der, siger Niels Bertelsen.

Det etiske kodeks’ 6 principper for sikkerhedstest lyder således:

  • Vær enige om mål og midler
  • Test organisationen, ikke medarbejderen
  • Indhold og brug af case-materiale
  • Giv dig til kende i tilfælde af konflikter
  • Videregiv viden om kriminelle handlinger
  • Sørg for ansvarlig datahåndtering

Kontakter

Niels Bertelsen, formand for PROSA, tlf: 40 11 41 23


Katrine Raahauge Damkjær, Kommunikations- og pressekonsulent i PROSA, tlf: 28 40 82 01

Links

Information om PROSA

PROSA
PROSA
Vester Farimagsgade 37A
1606 København V

33 36 41 41https://www.prosa.dk/

Følg pressemeddelelser fra PROSA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PROSA

PROSA anmoder justitsministeren om at opløse KL ved lov1.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

PROSA - Forbundet af It-professionelle har i dag, 1. april 2024, anmodet Justitsministeren om at ophæve Kommunernes Landsforening (KL) ved lov. Baggrunden for denne opsigtsvækkende anmodning skal findes i Datatilsynets nylige påbud til 53 kommuner omkring videregivelsen af skoleelevers personoplysninger til Google (kendt som Chromebook-sagen). Her har KL argumenteret for, at de ønsker at fortsætte kommunernes ulovlige brug af Chromebook og mener, der er et behov for lovliggørelse af forholdet gennem en indgriben fra Folketinget.

Fire fagforeninger går sammen om at styrke arbejdsforhold og vilkår i spilbranchen – lancerer fælles website8.2.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Spilbranchen har i mange år været kendetegnet ved lav organiseringsgrad, lavere lønninger end den øvrige it-branche og pressede arbejdsforhold. Ofte må spiludviklere forlade branchen efter få år, fordi vilkårene er så pressede. Der er samtidig blevet spekuleret i, at mange medarbejdere har spiludvikling som passion, og det har kunnet udnyttes til at presse lønninger og hæve arbejdstiden. Spilbranchen tiltrækker samtidig mange udenlandske udviklere, som ikke har samme blik for rettigheder og arbejdsvilkår i den danske model.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye