PROSA

PROSA: Microsoft-plan med mange spændende elementer

Del
Med ønsket om at bidrage til en grøn, digital udvikling i Danmark, vil Microsoft placere tre datacentre på Sjælland. ”Dermed kan data forblive på dansk grund, men vi ser gerne, at der bliver endnu mere fokus på datasikkerhed”, siger Niels Bertelsen, der er formand i PROSA, forbundet af It-professionelle.

Der skal være et øget fokus på datasikkerhed, når Microsoft opretter tre nye datacentre i Danmark. Det mener de it-professionelles fagforbund, PROSA, der ellers er positive over Microsofts investering i Danmark.

”Det er godt, at Microsoft giver de danske virksomheder en mulighed for at placere deres data i Danmark. Microsoft lover sikkerhed i verdensklasse, og det er ambitiøst, så vi forventer naturligvis, at de danske virksomheders og danske borgeres data forbliver i Danmark”, siger Niels Bertelsen.

Men sikkerhed handler om mere end datas placering på verdenskortet, mener Niels Bertelsen. Den amerikanske Cloud Act betyder således, at USA’s efterretningstjenester kan gøre krav på at få adgang til data hos amerikanske cloud-udbydere, uanset hvad de europæiske GDPR-regler i øvrigt siger.

”Den mest benyttede teknologi i dag muliggør, at leverandører af hardware potentielt kan få adgang til data på serverne i et datacenter. Men der er ny teknologi på markedet, der løser denne udfordring. Microsoft bør klart overveje, om ikke denne teknologi skal i brug, så vi ikke alene baserer sikkerheden på, at leverandøren lover ikke at misbruge adgangen”, siger Niels Bertelsen.

Opkvalificering af 200.000 danskere

Microsofts indryk i Danmark betyder også, at virksomheden vil investere 25 millioner i at opkvalificere 200.000 danskere. Microsoft vil uddanne børn og unge i det digitale, opkvalificere voksne, og certificere it-professionelle.

Det er positivt, men det bør være en generel opkvalificering i teknologi, ikke en uddannelse i Microsofts egne produkter, mener Niels Bertelsen.

”Der er god grund til at uddanne danskerne i det digitale. Derfor arbejder vi også selv for at styrke uddannelserne. Men både børn, unge og voksne skal opkvalificeres i generel brug af it, ikke specifikt i Microsofts produkter. Det håber vi, at Microsoft tager med i deres overvejelser”, siger Niels Bertelsen.

Nøgleord

Information om PROSA

PROSA
PROSA
Vester Farimagsgade 37A
1606 København V

33 36 41 41https://www.prosa.dk/

Følg pressemeddelelser fra PROSA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PROSA

PROSA anmoder justitsministeren om at opløse KL ved lov1.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

PROSA - Forbundet af It-professionelle har i dag, 1. april 2024, anmodet Justitsministeren om at ophæve Kommunernes Landsforening (KL) ved lov. Baggrunden for denne opsigtsvækkende anmodning skal findes i Datatilsynets nylige påbud til 53 kommuner omkring videregivelsen af skoleelevers personoplysninger til Google (kendt som Chromebook-sagen). Her har KL argumenteret for, at de ønsker at fortsætte kommunernes ulovlige brug af Chromebook og mener, der er et behov for lovliggørelse af forholdet gennem en indgriben fra Folketinget.

Fire fagforeninger går sammen om at styrke arbejdsforhold og vilkår i spilbranchen – lancerer fælles website8.2.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Spilbranchen har i mange år været kendetegnet ved lav organiseringsgrad, lavere lønninger end den øvrige it-branche og pressede arbejdsforhold. Ofte må spiludviklere forlade branchen efter få år, fordi vilkårene er så pressede. Der er samtidig blevet spekuleret i, at mange medarbejdere har spiludvikling som passion, og det har kunnet udnyttes til at presse lønninger og hæve arbejdstiden. Spilbranchen tiltrækker samtidig mange udenlandske udviklere, som ikke har samme blik for rettigheder og arbejdsvilkår i den danske model.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye