PROSA kæmper for vikarers rettigheder i Højesteret
27.3.2019 14:45:10 CET | PROSA | Pressemeddelelse
Vikarer må ikke have dårligere forhold end deres fastansatte kolleger, står der i EU’s direktiv for vikararbejde. Alligevel har PROSA – Forbundet for It-professionelle flere gange set vikaransatte medlemmer med markant dårligere vilkår end kollegerne. Det udfordrer PROSA i dag ved at anke en sag, hvor et vikaransat medlem ikke har fået løn under sygdom, til Højesteret.
- Det er især lavere løn, manglende løn under sygdom og først ret til barns første sygedag efter ni måneders ansættelse, vi ser hos vikarer. Det strider imod lovens formål. Når du ikke får løn under sygdom, afhænger din løn hver måned af dit helbred. Så har du ikke samme vilkår som dine fastansatte kolleger, siger Hanne Lykke Jespersen, næstformand i PROSA.
Danske virksomheder kan unddrage sig EU-direktivets bestemmelser, fordi det indeholder en dansk undtagelse. Hvis en virksomhed indgår en overenskomst, skal virksomheden blot følge overenskomsten og ikke direktivet. Derfor er overordnede overenskomster, der ikke indeholder bestemmelser om centrale elementer som fx løn, en god forretning for vikarbureauer i Danmark. Det er det, PROSA nu udfordrer i Højesteret.
- Det er ikke meningen, at overenskomster skal stille lønmodtagerne ringere end lovgivningen. Hvis man kan unddrage sig lovgivning ved at indgå en overenskomst, der ikke tager højde for de vilkår, der er bestemt af samme lovgivning, så er den lovgivning principielt ikke gældende. Det betyder, at EU-direktivet ikke er implementeret fuldt ud i Danmark, og dermed er vikarers vilkår ikke beskyttet. Det vil PROSA lave om på, fastslår Hanne lykke Jespersen.
Sagen om vikaransattes forhold blev indledt 30. januar i Østre Landsret, og modparten er Dansk Erhverv. Landsretten vurderede 13. marts, at sagen skulle føres i Arbejdsretten. Men den dom anker PROSA nu og går dermed i Højesteret for vikarernes forhold.
- Arbejdsretten er for overenskomstparter i en given sag. Det er PROSA ikke i denne sag, og man fører i andre tilfælde sagen ved en civil domstol, hvis man ikke er part i en overenskomst, så vi går hele vejen her, siger Hanne Lykke Jespersen.
Kontakter
Hanne Lykke Jespersen, næstformand i PROSA, tlf: 28 88 12 47
Camilla Winther, jurist i PROSA, tlf: 87 30 14 04/27 10 78 85
Katrine Raahauge Nygaard, kommunikations- og presserådgiver i PROSA, tlf: 28 40 82 01
Information om PROSA
Følg pressemeddelelser fra PROSA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PROSA
IT-fagforening: Fald er et wake-up-call. Vi er nødt til at lave uddannelser i takt med tiden6.7.2026 12:52:34 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsakademierne oplever et fald i søgning på 28 procent for IT-uddannelserne og på datamatiker-uddannelsen fald på hele 31 procent. ”Det er brandærgerligt, men også forståeligt. Det er helt klart en konsekvens af usikkerhed omkring fremtiden arbejdsmarked og kunstig intelligens. De unge er i øjeblikket fanget i et vakuum, hvor uddannelser og udvikling af AI-værktøjer ikke flugter med hinanden. Vi skal simpelthen straks i gang med at tilrette med nye og virkelighedsnære strategier og måder at uddanne på”, fastslår Michael Holm, ansvarlig for uddannelsesområdet i PROSA.
IT-fagforeningen PROSA kickstarter Folkemødet med debatter om AI-agenter og arbejdstid9.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
”Hvad gør vi, når AI-agenter kommer?” og ”AI kommer, men hvor skal tiden gå hen? Er vi klar til 30 timers arbejdsuge”. Sådan lyder overskrifterne på de to debatter, som IT-fagforeningen PROSA skyder Folkemødet i gang med torsdag fra klokken 10.00 på Fagbevægelsens plads. Til det formål har IT-fagforeningen i samarbejde med Finansforbundet blandt andet sat to arbejdsgiverorganisationer stævne og hentet en international førende forsker i arbejdstid til Bornholm. ”Jeg har svært ved at forestille mig vigtigere og mere væsentlige debatter i forhold til den situation arbejdsmarked, arbejdsliv og uddannelser står overfor med kunstig intelligens”, siger næstformand i PROSA, Curt Kjærsgaard Raavig.
Et vigtigt signal at samle uddannelse, forskning og digitalisering3.6.2026 16:24:01 CEST | Pressemeddelelse
Med Christina Egelund som ny Uddannelses-, forsknings- og digitaliseringsminister er der lagt op til at vi får en tiltrængt strategi for, hvordan AI skal implementeres i uddannelse og udvikling, samt at der skrues op for teknologiforståelse som fag. Det mener IT-fagforeningen PROSA, som dog gerne havde set, at udviklingen af digitalisering og IT blev forankret endnu mere i et ministerium. ”Vi ville gerne væk fra kludetæppemodellen. Jeg har dog begrundet håb om og tillid til, at de forskellige ministerier vil skrue op for brugbare strategier, gøre os fri af techgianternes lænker, samt fokusere på teknologiforståelse, efteruddannelse og på egen udvikling af IT og AI”, siger formand Niels Bertelsen.
PROSA: Gode takter i regeringsgrundlag om kunstig intelligens3.6.2026 08:59:27 CEST | Pressemeddelelse
IT-fagforeningen Prosa glæder sig særligt over regeringsgrundlagets udmelding om behovet for en national strategi for brug af kunstig intelligens på uddannelser og i undervisning, samt at undervisningen i teknologiforståelse skal styrkes. Der er også tilfredshed med, at den ny regering har prioriteret indsatsen mod stress.
PROSA: Lønfremgang for IT-ansatte1.6.2026 10:21:06 CEST | Pressemeddelelse
Reallønnen stiger for IT-ansatte. Det viser en ny lønstatistik fra IT-fagforeningen PROSA. IT-branchen halter dog en smule efter resten af Danmark i lønudvikling. Til gengæld er der generel positivitet over for kunstig intelligens indflydelse på arbejdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
