Lolland Kommune

Program for Dronningens besøg i Lolland Kommune er på plads

Del

Lige siden det i februar blev offentliggjort, at Lolland Kommune er blandt destinationerne, når Hendes Majestæt Dronningen tager på sommertogt, er der blevet arbejdet intenst på at få et program på plads. Det er det nu, og her lægges der op til et par afvekslende, intense og festlige dage den 1. og 2. juni, som vil bringe H.M. Dronningen vidt omkring i kommunen.

”Vi er beæret og stolte over muligheden for at få lov til at præsentere vores dejlige del af landet for Dronningen. Derfor har vi også i samarbejde med Kongehuset anstrengt os for at sammensætte intet mindre end et fantastisk program”, siger borgmester Holger Schou Rasmussen.

”Det bliver to dage, hvor Dronning Margrethe vil møde rigtige gode repræsentanter for, hvad Lolland er, og hvad Lolland kan, og hvor der også bliver rigtig god mulighed for kommunens borgere for at tage del i den fest, som besøget vil være.” 

Programmet den 1. og 2. juni

Den 1. juni kl. 10.00 lægger Kongeskibet Dannebrog til kaj ved Toldboden i Nakskov Havn. Herefter går turen til:

  • Hestehovedet. Her vil der bl.a. være fremvisning af modeller for kommende udsigtstårn, orientering om Nakskov Fjord og præsentation af Lolland-Falster Lovestorm.
  • Det almennyttige boligbyggeri Søhusene i Nakskov.
  • Frederiksdal Kirsebærvin med efterfølgende frokost.
  • Reventlow-Museet Pederstrup.
  • Dodekalitten ved Kragenæs.
  • Virksomheden East Metal i Nakskov.

Dagen slutter tilbage på Nakskov Havn, hvor der om aftenen vil være underholdning på havnen, og hvor Dronningen vil være vært ved reception på Kongeskibet.

Den 2. juni er programmet:

  • Det økologiske gods Knuthenlund.
  • Bo- og Rehabiliteringscenteret Søndersø i Maribo.
  • Sejltur på Klostersøen i Maribo.
  • Åbning af biografkilen ved Hotel Maribo Søpark, en ny grøn kile, som skal forbinde Klostersøen med bymidten.

Den 2. juni 12.30 tager Lolland Kommune officielt afsked med Dronningen.

En mere præcis beskrivelse af indholdet under de enkelte programpunkter, samt præcise tidspunkter offentliggøres to-tre uger inden besøget. Ved samme lejlighed vil også følge information om presseakkreditering.

Nøgleord

Kontakter

Peter Leth Skude
Sekretariatsleder
54 67 68 58

Holger Schou RasmussenBorgmester, Lolland Kommune

23 24 91 80

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Jernbanegade 7
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum