Prognose: Mange unge tager en erhvervsuddannelse i Lemvig Kommune frem mod 2029 – få i Nordsjælland

UDDANNELSE

Manglen på faglært arbejdskraft vil stige frem mod 2030, men der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge der forventes at tage en erhvervsuddannelse frem mod 2029.

Især i mange jyske og vestsjællandske kommuner vil en stor del af de unge, der afsluttede 9. klasse i 2021, tage en erhvervsuddannelse, mens det modsatte er tilfældet i flere københavnske og nordsjællandske kommuner.

Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Analysen viser andelen af de unge, der afsluttede 9. klasse i 2021, der forventes at gennemføre en erhvervsuddannelse otte år efter afgangen fra grundskolen.

I kommunerne Billund, Lemvig og Varde forventes 27-29 procent at tage en erhvervsuddannelse.

Gentofte, Hørsholm og Rudersdal er de tre kommuner, hvor den mindste andel, cirka 4-7 procent, af de unge forventes at tage en erhvervsuddannelse.

Derudover forventes højest 10 procent af årgangen at tage en erhvervsuddannelse i kommunerne Lyngby-Taarbæk, Frederiksberg, Furesø, Allerød, Fredensborg og København.

”Der er virkelig store forskelle på landsdelene, når vi ser på, hvor mange unge der forventes at tage en erhvervsuddannelse i de kommende år,” siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Det er positivt for virksomhederne i dele af Jylland og på Fyn, at der er mange unge, der går den faglærte vej i de områder, men på landsplan er det et problem for den grønne omstilling, fremtidens velfærd og dansk økonomi, at der ikke er flere unge, der tager en erhvervsuddannelse,” siger Emilie Agner Damm. 

Stor udfordring med mangel på faglært arbejdskraft

På landsplan forventes cirka 18 procent af de unge, der afsluttede 9. klasse i 2021 at have taget en erhvervsuddannelse otte år senere.

”Det er et problem, at mindre end hver femte unge forventes at tage en erhvervsuddannelse. Vi står med en stor udfordring med mangel på faglært arbejdskraft, og det bunder primært i, at få unge søger mod erhvervsuddannelserne,” siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Det er svært at pege på én ting som forklaring på den manglende tilslutning til erhvervsuddannelserne, men der er ingen tvivl, om at hvis vi skal have flere unge til at gå den faglærte vej, kræver det flere midler til erhvervsskolerne. Erhvervsuddannelserne har været udsat for besparelse efter besparelse gennem mange år,” siger Emilie Agner Damm.

”Erhvervsskoleeleverne har selv peget på, at der er brug for mere tidssvarende udstyr, bedre faciliteter og flere kompetencer til lærerne. Og så er der blandt mange unge, deres forældre og i resten af samfundet en udbredt holdning om, at gymnasiet er den naturlige fortsættelse af folkeskolen. Det er ærgerligt,” siger Emilie Agner Damm.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

• 17,6 procent af den ungdomsårgang, som afsluttede 9. klasse i 2021, forventes at have en erhvervsuddannelse i 2029.

• Niveauet ligger på omtrent samme lave niveau som de seneste fem år. Niveauet ligger markant lavere end i 1990’erne og perioden frem mod finanskrisen.

• I flere jyske kommuner er forventningen, at mere end hver fjerde vil være faglært otte år efter afgang fra grundskolen.

• Der bør investeres i erhvervsuddannelserne med tre formål: at øge kvaliteten af undervisningen, at investere i tidssvarende udstyr samt at sænke frafaldet, der i dag er alt for højt.

Overblik: Så mange fra 2021-afgangsårgangen forventes at tage en erhvervsuddannelse i din kommune

Tabellen viser andelen af unge, der afsluttede 9. klasse i 2021, der forventes at have taget en erhvervsuddannelse otte år senere, det vil sige i 2029.

Kommune	Forventet andel af 2021-årgangen med en erhvervsuddannelse i 2029
Albertslund	15 pct.
Allerød	9 pct.
Assens	24 pct.
Ballerup	17 pct.
Billund	27 pct.
Bornholm	21 pct.
Brøndby	16 pct.
Brønderslev	24 pct.
Dragør	14 pct.
Egedal	16 pct.
Esbjerg	19 pct.
Fanø	18 pct.
Favrskov	19 pct.
Faxe	23 pct.
Fredensborg	9 pct.
Fredericia	19 pct.
Frederiksberg	8 pct.
Frederikshavn	24 pct.
Frederikssund	22 pct.
Furesø	9 pct.
Faaborg-Midtfyn	24 pct.
Gentofte	4 pct.
Gladsaxe	11 pct.
Glostrup	13 pct.
Greve	18 pct.
Gribskov	17 pct.
Guldborgsund	20 pct.
Haderslev	21 pct.
Halsnæs	22 pct.
Hedensted	25 pct.
Helsingør	12 pct.
Herlev	16 pct.
Herning	21 pct.
Hillerød	14 pct.
Hjørring	23 pct.
Holbæk	18 pct.
Holstebro	18 pct.
Horsens	19 pct.
Hvidovre	16 pct.
Høje-Taastrup	17 pct.
Hørsholm	7 pct.
Ikast-Brande	25 pct.
Ishøj	16 pct.
Jammerbugt	25 pct.
Kalundborg	26 pct.
Kerteminde	23 pct.
Kolding	17 pct.
København	10 pct.
Køge	20 pct.
Langeland	27 pct.
Lejre	19 pct.
Lemvig	29 pct.
Lolland	22 pct.
Lyngby-Taarbæk	7 pct.
Læsø	30 pct.
Mariagerfjord	22 pct.
Middelfart	21 pct.
Morsø	23 pct.
Norddjurs	25 pct.
Nordfyns	27 pct.
Nyborg	20 pct.
Næstved	20 pct.
Odder	18 pct.
Odense	15 pct.
Odsherred	25 pct.
Randers	22 pct.
Rebild	23 pct.
Ringkøbing-Skjern	23 pct.
Ringsted	21 pct.
Roskilde	14 pct.
Rudersdal	7 pct.
Rødovre	14 pct.
Samsø	22 pct.
Silkeborg	19 pct.
Skanderborg	16 pct.
Skive	24 pct.
Slagelse	21 pct.
Solrød	18 pct.
Sorø	22 pct.
Stevns	23 pct.
Struer	26 pct.
Svendborg	17 pct.
Syddjurs	20 pct.
Sønderborg	20 pct.
Thisted	21 pct.
Tønder	25 pct.
Tårnby	18 pct.
Vallensbæk	14 pct.
Varde	27 pct.
Vejen	25 pct.
Vejle	18 pct.
Vesthimmerlands	25 pct.
Viborg	22 pct.
Vordingborg	18 pct.
Ærø	22 pct.
Aabenraa	24 pct.
Aalborg	19 pct.
Aarhus	11 pct.

Kilde: AE pba. Profilmodellen udgivet af Børne- og Undervisningsministeriet

Læs analysen her