Prognose: Corona koster 100 milliarder kroner i tabt velstand i 2021

DANSK ØKONOMI

Selvom det lysner, vil dansk økonomi fortsat være mærket af coronakrisen de kommende år. Sådan lyder konklusionen i ny prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Prognosen peger på en forventet økonomisk fremgang i 2021, hvor bruttonationalproduktet vil være steget 1,7 procent sammenlignet med 2020. Dermed kommer BNP i år tilbage på niveauet før coronakrisen indtraf. Alligevel vil økonomien være langt fra den stigende kurve, som BNP fulgte før krisen.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forventer, at skaden, som corona har forvoldt, vil beløbe sig til et samlet velstandstab på cirka 100 milliarder kroner i hele 2021.

”Når bøgen om lidt springer ud, og hvis samfundet åbner som planlagt, forventer vi, at der er gode muligheder for lidt af et forårsboom. Men det kommer oven på en hård vinter med store nedlukninger af samfundet. Hvis vi ikke var blevet ramt af corona, ville BNP i 2021 være 100 milliarder kroner højere i forhold til det BNP-niveau, der nu er udsigt til,” siger cheføkonom Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Hvis genåbningen kan fortsætte, er der gode muligheder for positive vinde, der bringer en masse nye job med sig. Men hvis økonomien for alvor skal tilbage på sporet fra før coronakrisen, kræver det, at verdensøkonomien også kommer på benene igen, og virksomhederne har så meget tro på fremtiden, at de tør foretage de nødvendige investeringer,” siger Erik Bjørsted.

Bekymret for langtidsledighed

Coronakrisen har i løbet af det seneste år sat sit præg på beskæftigelsen, men en genåbning af samfundet vil sætte skub i jobskabelsen.

Ifølge prognosen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil beskæftigelsen i den private sektor være genoprettet i begyndelsen af 2022. Men det er ikke sikkert, at jobfesten vil være for alle.

”Under krisen er langtidsledigheden vokset med mere end 15.000 personer, og den kan sagtens fortsætte med at stige noget tid endnu,” siger Erik Bjørsted.

Man defineres som langtidsledig, når man har været ledig i 80 procent af tiden det seneste år. I starten af april viste tal, at antallet af langtidsledige var vokset 11 måneder i træk.

”Den stigende langtidsledighed, vi har set under krisen, kan udvikle sig til en alvorlig senfølge af krisen. Langtidsledige har ofte svært ved at slippe ud af ledighedskøen, og hvis vi ikke passer på, kan de langtidsledige med tiden miste tilknytningen til arbejdsmarkedet,” siger Erik Bjørsted.

”Det vil få store negative konsekvenser både for de ledige selv og for samfundsøkonomien, hvis flere mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Særligt ufaglærte ledige er farezonen for at ende som langtidsledige, hvis de ikke opkvalificerer sig. Derfor er det utroligt vigtigt, at arbejdsstyrken bliver klædt bedre på til fremtidens opgaver,” siger han.

BNP-prognose

• Uden coronakrisen ville BNP have været 100 milliarder kroner højere i 2021. Ifølge prognosen vil økonomien først være tilbage på den oprindelige vækstbane ved udgangen af 2023.

• Forventet BNP-vækst i 2021: 1,7 procent

• Forventet BNP-vækst i 2022: 4,1 procent

• Forventet BNP-vækst i 2023: 1,8 procent

• Prognosen for, hvordan dansk økonomi ville have klaret sig, hvis verden ikke var blevet ramt af en pandemi, er baseret på Finansministeriets 2025-fremskrivning i oktober 2019 lige før krisens udbrud.

Beskæftigelsesprognose

• Beskæftigelsen i den private sektor umiddelbart før coronakrisen: 2.184.000 personer

• Beskæftigelsen i den private sektor ved udgangen af 2020: 2.152.000 personer

• Forventet beskæftigelse i den private sektor i første kvartal 2022: 2.183.000 personer

Læs prognose