Østjysk Vinforsyning A/S

Professor: Iværksættere skal øge væksten med nye virksomheder

Del
Professor Anders Drejer mener modsat politikere, at flere iværksættere bør sælge virksomheden, når evnerne til at udvikle firmaet mangler. I stedet skal de fokusere på nye virksomheder, der vil øge væksten.
Peter Schaltz, der indtil 1. oktober driver Østjysk Vinforsyning, havde allerede lagt en exitplan, da han satte sig i ejerstolen for over 12 år siden. Nu overtager tre ledende medarbejdere vinforretningen, der er blandt landets største. Foto: Østjysk Vinforsyning.

Danmark er fyldt med iværksættere, der har gode forretningsidéer, men modsat de politiske intentioner om, at iværksættere skal vokse sig store, er det sjældent en god idé for grundlæggeren at drive og udvikle forretningen på den lange bane. Det mener professor Anders Drejer, der pointerer, at Danmark går glip af værdifuld vækst, fordi iværksættere bruger tiden forkert.

Lykken for mange iværksættere er at sætte nye virksomheder i spil, men ikke så meget at udvikle og køre driften af ældre, mere modne virksomheder. Det betyder, at virksomhederne ikke bliver drevet optimalt, og samtidig får iværksætterne ikke mulighed for at starte nye virksomheder, der ellers kan drive samfundsvæksten frem, fortæller Anders Drejer, der påpeger, at det er blandt SMV’er og iværksættere, at arbejdspladserne bliver skabt i Danmark.

Ifølge professoren er det allerede fra en virksomheds grundlæggelse en god idé, at iværksætteren har en klar exitstrategi. Det var netop, hvad Peter Schaltz, der driver Østjysk Vinforsyning, havde, da han satte sig i ejerstolen for over 12 år siden.

Jeg vidste allerede fra start, at jeg skulle sælge på et tidspunkt, og overdragelsen til tre ledende medarbejdere, der effektueres 1. oktober, har været undervejs i en del år. Det er vigtigt at involvere medarbejdere i driften løbende, fordi det samlet set motiverer mere og skaber de bedste resultater, mener Peter Schaltz, der også påpeger, at det er vigtigt, at den tidligere ledelse er helt ude af den operationelle ledelse af virksomheden, når den formelle overdragelse finder sted.   

Intern overtagelse med fordele

Ifølge Anders Drejer er det fornuftigt at sælge virksomheden til betroede medarbejdere. I hvert fald, hvis ejeren gerne ser virksomheden udvikle sig på den lange bane. – Ved en intern overtagelse kommer der nye øjne på forretningen, og da virksomheden stadig er ejerledet, er det ofte stadig forretningens langsigtede mål, der er for øje. Samtidig er det ofte også nemmere at holde en god motivation og stemning internt i organisationen, mens det åbenlyse minus er, at der ikke kan hentes de synergier og konkurrencefordele, der er mulighed for ved eksempelvis en konkurrentovertagelse.

Det er også en mulighed, at en kapitalfond køber virksomheden, men det er ofte med et kort sigte for øje, hvor bundlinjen skal forbedres for at gøre sig klar til salg uden at skele synderligt til udviklingen på langt sigt. Virksomheder er ofte mindre levedygtige, når kapitalfonde sælger igen, fortæller Anders Drejer.

Det er branchespecifikt hvilken overdragelsesform, der er bedst, men for især SMV’er er det ifølge professoren ofte mest hensigtsmæssigt at lave en intern overdragelse som i tilfældet med Østjysk Vinforsyning. De små virksomheder er ofte kendetegnet ved en stærk virksomhedskultur, hvor medarbejderne arbejder for fællesskabet, og det kan lide skade både ved overtagelse af en kapitalfond eller konkurrerende virksomhed.     

Peter Schaltz indtræder som menigt bestyrelsesmedlem hos Østjysk Vinforsyning og starter en ny virksomhed, Schaltz Firmagaver, hvor virksomhedsejeren i samarbejde med Østjysk Vinforsyning ser muligheder for et nyt koncept. 

Kontakter

Billeder

Peter Schaltz, der indtil 1. oktober driver Østjysk Vinforsyning, havde allerede lagt en exitplan, da han satte sig i ejerstolen for over 12 år siden. Nu overtager tre ledende medarbejdere vinforretningen, der er blandt landets største. Foto: Østjysk Vinforsyning.
Peter Schaltz, der indtil 1. oktober driver Østjysk Vinforsyning, havde allerede lagt en exitplan, da han satte sig i ejerstolen for over 12 år siden. Nu overtager tre ledende medarbejdere vinforretningen, der er blandt landets største. Foto: Østjysk Vinforsyning.
Download
Peter Schaltz indtræder som menigt bestyrelsesmedlem hos Østjysk Vinforsyning og starter en ny virksomhed, Schaltz Firmagaver, hvor virksomhedsejeren i samarbejde med Østjysk Vinforsyning ser muligheder for et nyt koncept. Foto: Østjysk Vinforsyning.

Information om Østjysk Vinforsyning A/S

Østjysk Vinforsyning A/S
Østjysk Vinforsyning A/S
Navervej 21
8382 Hinnerup

87 55 99 00

Østjysk Vinforsyning A/S er blandt landets største vinimportører og leverer alverdens vine til en bred kundeskare over hele Danmark, herunder både specialhandlen, restaurationssektoren og erhvervslivet. Virksomheden har også eksport til det svenske marked. www.vinforsyning.dk

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye