Professor i sårbarhed på SDU
9.6.2020 09:11:33 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse

Dorthe Nielsen forventer med sin forskning under det nye professorat, i tæt samarbejde med klinisk praksis, at sætte fokus på sårbarhedsbegrebet inden for indvandrermedicin og geriatri. Hun vil arbejde på at etablere et nyt forskningscenter som vil have fokus på transkulturel-geriatri. Et center der forventes at bedrive forskning så pleje og behandling til udsatte og sårbare ældre sikres, og kompetencer blandt sundhedsprofessionelle øges, så ulighed i sundhed minimeres i udviklingen af supersygehuse og et konstant effektiviseret sundhedsvæsen.
Dorthe Nielsen er uddannet sygeplejerske i 1991 fra sygeplejeskolen i Odense. Hun har gennem sit arbejde som sygeplejerske altid haft fokus på kommunikation og omsorg til sårbare patienter og deres håndtering af kroniske lidelser i det daglige liv. Med fokus på dette gennemførte Dorthe Nielsen i 2005 den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse, cand. scient. san. på SDU.
I september 2010 forsvarede Dorthe Nielsen sin ph.d.-afhandling, som omhandlede patienters håndtering af livet med osteoporose (knogleskørhed); afhandlingen fokuserede på patientundervisning, patienters håndtering af medicinsk behandling, køn og patientperspektiver på det daglige liv. Hun blev i 2010 ansat som adjunkt på SDU med tilknytning til Indvandrermedicinsk Klinik, OUH. Her blev hendes forskningsområde mere målrettet sårbare patienter med anden etnisk baggrund.
Dorthe Nielsen har siden udført forskningsprojekter omkring tolkning, ældre og kommunikation samt udviklet uddannelsesprogrammer for andet sundhedsfagligt personale inden for tværkulturel sygepleje og indvandrermedicin. Hun har ligeledes afholdt talrige foredrag og arrangeret undervisning på både ph.d.- samt præ- og postgraduat niveau inden for feltet tværkulturel pleje og behandling.
Dorthe Nielsen var sammen med et stærkt kollegialt team med til at starte kandidatuddannelsen i klinisk sygepleje ved Syddansk Universitet som studieleder. Med stor succes kom uddannelsen i gang og er i dag et populært akademisk tilvalg blandt sygeplejersker.
Dorthe Nielsen har gennem årene etableret et stærkt Internationalt forskningsnetværk. Oktober 2019 blev hun udnævnt til Scholar inden for Transcultural Nursing Society TCNS. Desuden er hun bestyrelsesmedlem i Det Europæiske netværk European Trascultural Nursing Association, ETNA, og hun er bestyrelsesmedlem i det danske faglige selskab for tværkulturel sygepleje. De sidste to år har Dorthe desuden været associated editor i Journal of Transcultural Nursing. Desuden har Dorthe Nielsen et tæt samarbejde med forskere i Tanzania, Scotland og Norge
Privat bor hun sammen med sin mand, Lars på Nordfyn, ved Klintebjerg. Lars arbejder som selvstændig tømrer og bygningskonstruktør. Sammen har de tre børn, hvoraf den yngste søn Mikkel på 21 læser Global Management på SDU og bor i Odense, den ældste søn, Kasper på 29 år læser Geografi på Københavns universitet, og datteren Katrine på 27 er sygeplejerske på Skejby Hospital.
Kontakter
Til navneredaktionen:
Privatadressse: Klintebjergvej 105, 5450 Otterup
Mobilnr.: 27642890
Mail: dnielsen@health.sdu.dk
Billeder
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Når chefen spørger ChatGPT, hvem kan vi så stole på?12.11.2026 10:17:56 CET | Pressemeddelelse
Danmark er et af verdens mest tillidsfulde samfund. Men når chefer begynder at bruge kunstig intelligens til at træffe beslutninger, og medarbejdere overlader deres opgaver til AI, kan det udfordre tilliden på arbejdspladsen. Det advarer SDU-professor Alf Rehn om.
SDU skal lede stort EU-projekt om et langt og sundt arbejdsliv6.11.2026 09:54:34 CET | Pressemeddelelse
Mere end 35 millioner kroner fra EU skal finansiere et nyt stort forskningsprojekt med SDU i spidsen. Forskerne skal undersøge, hvad der får mennesker til at forlade arbejdsmarkedet før tid, og hvad der kan hjælpe dem med at blive gennem et langt arbejdsliv.
Martin Wirenfeldt Nielsen bliver klinisk professor i patologi og anatomi ved Esbjerg og Grindsted Sygehus og SDU5.11.2026 17:35:56 CET | Pressemeddelelse
Martin Wirenfeldt Nielsen tiltræder den 1. november 2026 som klinisk professor i patologi og anatomi ved Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet og Esbjerg og Grindsted Sygehus. Med professoratet vil han styrke forskningen i kræft.
Lars Hermann Tang udnævnt til professor i fysisk aktivitet og implementering3.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan sikrer vi, at fysisk aktivitet bliver en naturlig del af behandlingen af kronisk sygdom – og at flere patienter får gavn af den? Det er et centralt spørgsmål i Lars Hermann Tangs forskning. Han er nu udnævnt til professor ved Syddansk Universitet og Midt- og Vestsjællands Hospital.
Lægemiddel til ADHD kan måske mindske træthed hos patienter med blod- og lymfekræft2.11.2026 12:00:54 CET | Pressemeddelelse
Et dansk studie viser, at methylphenidat reducerede cancerrelateret træthed mere end placebo. Behandlingen blev undersøgt i perioder på seks uger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

