Professor i evidens-baseret medicin og klinisk forskningsmetode på SDU
27.8.2020 13:30:58 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Asbjørn Hróbjartssons forskningsinteresse er evidensbaseret medicin, især kvalitet af klinisk forskning, fx randomiserede forsøg og systematiske oversigter. Han har fokuseret på betydningen af blinding i kliniske forsøg (dvs. forsøgsdeltageren må ikke have kendskab til hensigten med forsøget for at undgå forudindtagethed), selektiv rapportering af effektmål, placebo og interessekonflikter, men har også forsket bredere indenfor klinisk forskningsmetode, fx i diagnostiske tests, observatør-variation og retningslinjer for god videnskabelig rapportering. Mange forskningsprojekter har været rettet mod problemer indenfor intern medicin, ortopædkirurgi og almen praksis.
Asbjørn Hróbjartsson er læge fra Københavns Universitet i 1995. Han har en MPhil grad i medicinsk filosofi fra University of Glasgow fra 1992 og tog sin ph.d.-grad i 2001 med en afhandling om placebo. Han har skrevet 182 videnskabelige publikationer, hvoraf flere er bragt i toptidsskrifter som New England Journal of Medicine, Annals of Internal Medicine, JAMA og BMJ. Han har tidligere været tilknyttet Afdeling for Medicinsk Videnskabsteori ved Købehavns Universitet og Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet.
Han har interesse for videnskabelig formidling og publicering. Han er assisterende redaktør for Cochrane Methodology Review Group og tidligere ansvarshavende redaktør for Bibliotek for Læger og seniorredaktør for Cochranebiblioteket.
Internationalt forskningssamarbejde er også vigtigt for ham. Han er en af lederne af Cochrane Bias Methods Group, som rådgiver Cochranesamarbejdet i spørgsmål om fejlkilder i randomiserede kliniske forsøg og systematiske oversigter, og han har et tæt samarbejde med flere internationale forskningsgrupper, fx om redskaber til at vurdere risiko for bias og om rapporteringsvejledninger, både til randomiserede forsøg og til systematiske oversigter.
Asbjørn Hróbjartsson er gift med psykolog Clea Bruun Johansen og har to børn på 13 og 14 år. Han er glad for at løbe i Dyrehaven, spiller skak, når der er tid og har som regel gang i en bog.
Kontakter
Leder af SUND-Kommunikation Tomas Homburg
Mail: thomburg@health.sdu.dk
Mobil: +45 6011 3059
Syddansk Universitet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
www.sdu.dk
Billeder
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Danmarks eneste master i arbejdsmiljøledelse bliver nu endnu mere fleksibel23.3.2026 08:26:52 CET | Pressemeddelelse
Fremover bliver det endnu lettere at kombinere fuldtidsarbejde med masteruddannelsen i arbejdsmiljøledelse på SDU. For eksempel kan man tage uddannelsen over op til seks år, ligesom mere af undervisningen bliver virtuel.
Rune Lykkeberg og Finn Collin modtager filosofipriser20.3.2026 08:26:55 CET | Pressemeddelelse
Redaktør Rune Lykkeberg og professor Finn Collin modtager i dag Dansk Filosofisk Selskabs hæderspriser ved selskabets årsmøde i Aarhus.
SDU med i nyt globalt initiativ som vil gøre software og AI matematisk sikre19.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet og professor Fabrizio Montesi fra Centre for Formal Methods and Future Computing har ledende rolle i nyt internationalt initiativ, der placerer universitetet centralt i udviklingen af fremtidens fundament for software og kunstig intelligens. Projektet CSLib skal udvikle en fælles, formel infrastruktur til softwareudvikling.
Ny fellow på SDU bliver livline til lokaljournalistikken18.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
AI, ressourceknaphed og borgerinddragelse: Ny SDU-Fellow Kasper Frandsen skal gå lokaljournalistikken efter i sømmene og udvikle ny værktøjskasse med fremtidens redskaber.
SDU tester redningsdroner i Arktis18.3.2026 08:51:00 CET | Pressemeddelelse
Sammen med Alexandra Instituttet og Arktisk Kommando har droneforskere fra Syddansk Universitet testet droner til redningsaktioner i Grønland og indsamlet data til AI-modeller, der kan hjælpe med at lokalisere nødstedte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
