Professor i akutmedicin
1.10.2018 10:55:27 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse

Søren Mikkelsen skal som professor varetage forskningen indenfor den såkaldte præhospitale behandling i Region Syddanmark – altså behandlingen af patienter, der er på vej mod indlæggelse. Det skal ske ved at få etableret et forskningssamarbejde med alle ambulancetjenesterne i Region Syddanmark, de seks regionale akutlægebilsorganisationer samt alle regionens fælles akutmodtagelser.
Søren Mikkelsen har siden 2006 været leder af Lægeambulanceorganisationen i Odense. Hans forskningsinteresser indenfor det præhospitale område spænder vidt. I 2017 færdiggjorde han sin ph.d.-afhandling om lægelig præhospital behandling. Her kunne han påvise, at behov for akut lægelig præhospital behandling var forbundet med ikke alene en høj dødelighed umiddelbart efter hændelsen men også en meget forhøjet dødelighed i årene efter hændelsen. En forklaring kunne være, at nogle patienters kroniske sygdomme pludselig får så alvorlig en karakter, at de går fra at være blot et dagligt besvær, som ikke kræver hospitalsbehandling, til at være livstruende.
Han har blandt andet også deltaget i et projekt i samarbejde med to filosoffer fra Syddansk Universitet. Projektet viste, at på trods af at etiske overvejelser ganske givet spiller en stor rolle ved beslutninger om igangsætning eller afslutning af behandling af præhospitalt hjertestop, så er den skriftlige dokumentation af disse overvejelser ikke særlig omfattende. Dette fund har udløst et landsdækkende projekt, der skal undersøge præhospitale lægers etiske overvejelser i forbindelse med behandling af patienter med hjertestop udenfor hospital. Forskningen skal munde ud i en skabelon eller checkliste for etiske overvejelser, der skal inddrages i beslutningsprocesserne - eksempelvis om patienten på forhånd har fravalgt hjertestopbehandling.
Søren Mikkelsens forskningsinteresser omfatter også præhospital behandling udført af ambulancebehandlere. Blandt hans aktuelle forskningsprojekter er således projekter, hvor ambulancebehandlere oplæres i udvidede kompetencer for at kunne foretage tidlig opsporing af den medicinsk svært syge patient. Projekterne omfatter afprøvning af et særligt scoringssystem baseret på blodtryk, vejrtrækning og bevidsthedsniveau samt særlige blodprøver - med det formål at kunne finde patienter, hvor der er en begrundet formodning om behov for særlig hurtig transport ind til hospitalerne eller særlig hastende behandlingsbehov på hospitalerne.
Søren Mikkelsen er uddannet ved Københavns Universitet 1988. Uddannelsen som speciallæge i anæstesiologi er sket ved københavnske universitetshospitaler. Fra 1994 har han beskæftiget sig med lægelig præhospital behandling. Først under ansættelse som ambulancelæge ved Københavns Lægeambulance og som sagt fra 2006 som leder af Lægeambulanceorganisationen i Odense.
Han er gift med Anne, der også er læge. Der er tre børn i familien. De to ældste er flyttet hjemmefra. Den ene studerer til fysik- og teknologiingeniør på Syddansk Universitet. Den anden studerer medicin ved Syddansk Universitet. Den yngste går i gymnasiet i Odense.
Fritidsinteresserne spænder over klassisk musik, vandreture i alperne og Pyrenæerne og ishockey – både som aktiv deltager på et motionshold i Odense og som stævnelæge for Odenses professionelle ishockeyhold.
Nøgleord
Kontakter
Søren Mikkelsen
19.april 1962
Lindevej 41A
5250 Odense SV
Tel. 30 25 22 25
Mail: mikkelsen@dadlnet.dk
Billeder

Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Ny æresdoktor ved SDU forsker i juristers rolle og ansvar, når demokratiet er under pres9.10.2026 09:12:13 CEST | Pressemeddelelse
Professor Scott L. Cummings fra University of California, Los Angeles (UCLA) School of Law udnævnes til æresdoktor ved Syddansk Universitet. Han er internationalt anerkendt for sin forskning i juristers rolle og etiske ansvar for demokratiet og juridiske institutioners betydning for retsstaten, som han vil fortælle mere om, når han besøger SDU.
Nyuddannede sygeplejersker og jordemødre har mere langtidssygefravær7.10.2026 08:39:18 CEST | Pressemeddelelse
Hospitalsansatte sygeplejersker og jordemødre har allerede i de første år af arbejdslivet mere langtidssygefravær og flere diagnosticerede ryglidelser end jævnaldrende med samme uddannelsesniveau i andre brancher, viser et nyt studie fra Syddansk Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
De første trædesten til den kommende epx-uddannelse lægges24.9.2026 08:52:27 CEST | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet, VIA University College og Københavns Professionshøjskole har i partnerskab fået opgaven med at udvikle det taksonomiske og didaktiske grundlag for den nye ungdomsuddannelse epx. Partnerne skal udvikle en ny taksonomisk model for faglig progression og faglig mestring samt konkrete didaktiske principper, der kan understøtte læreplansudvikling og undervisning i den nye ungdomsuddannelse.
Nyt center vil sikre, at milliardinvesteringer i naturen virker22.9.2026 11:46:08 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er i fuld gang med en ambitiøs indsats for naturgenopretning. Nyt center får nu 50 mio. kr. fra Carlsbergfondet til at undersøge, hvad der virker, og hvordan naturen bedst kommer tilbage.
SFO’en er en vigtig arena for børns bevægelse22.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
77 pct. af de børn, der går i SFO, bevæger sig mindst tre dage om ugen i SFO-tiden. Men både andelen af børn, der går i SFO, og hvor ofte de bevæger sig der, varierer markant fra kommune til kommune. Samtidig oplever knap halvdelen af forældrene udfordringer med at støtte deres børn i at være fysisk aktive efter skoletid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
