Mikonomi.dk

Professionshøjskolerne og erhvervsakademierne slår universiteterne på jobsikkerhed

Del
Med en lav bruttoledighed i de første to kvartaler efter endt uddannelse, slår uddannelserne udbudt på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne stort uddannelserne, som udbydes på de større universiteter.

En undersøgelse, foretaget af Mikonomi.dk, illustrerer de 10 mest søgte uddannelsers attraktivitet. Baseret på en række nøje udvalgte kriterier konkluderes det, at folkeskolelærer- og diplomingeniøruddannelsen er de to mest attraktive uddannelser. I den modsatte ende ligger derimod psykologi- og jurauddannelsen.

Lavest ledighed hos erhvervsakademier og professionshøjskoler

Ønsker du et job hurtigt efter endt uddannelse tyder det på, at erhvervsakademierne eller professionshøjskolerne er at foretrække. Blandt de 10 undersøgte uddannelser, er den gennemsnitlige bruttoledighed efter endt uddannelse for professionsbachelorerne 15,83%. For universitetsbachelorerne ligger dette tal derimod på 20,38%.

Specielt psykologiuddannelsen trækker gennemsnittet ned for universiteterne, da hele 27% af de studerende er ledige efter afsluttet uddannelse ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet. Derimod er sygeplejerskeuddannelsen, som tilbydes af diverse professionshøjskoler i Danmark, den store vinder, når det kommer til bruttoledigheden. Kun 6% er ledige i de to første kvartaler efter færdiggørelse af uddannelsen. Disse tal skyldes, ifølge dekan på det Sundhedsfaglige Fakultet på Københavns Professionshøjskole, at de sørger for, at de studerende lærer at benytte den lærte teori i praksis.

”På vores uddannelser gør vi en dyd ud af, at de studerende lærer at koble teori med praksis. Med en professionsbacheloruddannelse får de studerende både undervisning, hvor de fx lærer teorierne og metoderne inden for sygepleje, og de får samtidig mulighed for at prøve teorierne af i virkeligheden. Derfor er praktik (eller klinik, som det hedder inden for sygeplejerskeuddannelsen) en integreret del af alle professionsbacheloruddannelserne, og vores studerende er ude i virkeligheden ad flere omgange under deres studie. Det gør, at vores dimittender er godt rustet til at komme ud på arbejdsmarkedet, og det gør også, at aftagerne finder vores studerende attraktive. At vores uddannelser er dimensionerede, betyder desuden at vi har en tæt kontakt til aftagerne og er helt på linje med, hvor stort deres behov er. På den måde uddanner vi altid den rette mængde professionsbachelorer, og vi undgår at uddanne til arbejdsløshed,” fortæller Randi Brinckmann Wiencke, der er dekan på det Sundhedsfaglige Fakultet på Københavns Professionshøjskole.

Udover den lave bruttoledighed, udbydes de fleste af professionsbachelorerne også mange forskellige steder i Danmark, hvilket øger tilgængeligheden af disse. Ligeledes optages en stor andel af dem, der søger professionsbachelorerne som førsteprioritet. Hos de undersøgte uddannelser, optages i gennemsnit 78% af dem, der søger uddannelsen som førsteprioritet på professionsbachelorerne. Blandt universitetsbachelorerne er dette tal derimod 52%.

Højest løn hos universiteterne

Vælger man uddannelse udelukkende baseret på, hvor man tjener flest penge, vinder uddannelserne udbudt af universiteterne. Med en gennemsnitsløn på 42.765 kr. om måneden før skat, placerer medicinuddannelsen sig som den uddannelse med den højeste løn. Denne er stærkt efterfulgt af både jura-, civilingeniør- og psykologuddannelsen, der alle udbydes af de danske universiteter.

Uddannelser man muligvis bør undgå, hvis lønnen vægter højest, er derimod pædagog-, socialrådgiver-, og markedsføringsøkonomuddannelsen, som alle bliver udbudt på Danmarks erhvervsakademier og professionshøjskoler.

Næsten 55.000 søgte sidste år via kvote 2

Torsdag den 15. marts skal de studerende senest søge ind på deres videregående uddannelse, hvis de ønsker at søge gennem kvote 2. Sidste år søgte hele 54.375 personer gennem denne, og i alt var der mere end 90.000 ansøgere til de videregående uddannelser.

Læs mere om undersøgelsen her: Hvor attraktiv er din drømmeuddannelse?

Kontakter

For yderligere information: Camilla Kruuse, Communication Coordinator, tlf: +45 3841 0302, ck@mikonomi.dk.

Billeder

Links

Information om Mikonomi.dk

Mikonomi.dk
Mikonomi.dk
Høffdingsvej 34
2500 Valby

38 41 03 02https://www.mikonomi.dk/

Mikonomi.dk sammenligner priser på finansielle ydelser som lån, forsikringer og a-kasser. Mikonomi.dks formål er at give forbrugeren overblik over de billigste alternativer, så brugeren dermed sparer flest muligt penge. Det gøres opmærksom på, at Mikonomi.dk ikke har interesse i at fremme nogle af de nævnte aktører i denne historie.

Følg pressemeddelelser fra Mikonomi.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mikonomi.dk

Det koster i gennemsnit 11.240 kr. om måneden at bo i hus i Danmark30.10.2019 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Sammenligningstjenesten Mikonomi.dk har undersøgt, hvad det koster at bo i de forskellige kommuner. Undersøgelsen viser, at det i gennemsnit koster 11.240 kr. om måneden at bo i hus i Danmark. Det dyreste sted at bo er i Frederiksberg Kommune, hvor husejere har månedlige udgifter på mere end 30.000 kr. Den billigste kommune er derimod Lolland med udgifter på rundt regnet 5.000 kr. om måneden.

Benzin, diesel eller el - hvilken biltype er den mest økonomiske?19.9.2019 09:51:40 CEST | Pressemeddelelse

Mikonomi har foretaget en økonomisk sammenligning af de mest solgte biler i Danmark i 2019. Bilerne bliver undersøgt med udgangspunkt i fem forskellige punkter, og allerede fra start ligger elbilerne sig i front med en føring, som selv forhøjede afgifter og afviklede fradrag ikke kan ændre meget ved. Det eneste, der kan sætte en stopper for elbilerne nu, er distancen til den nærmeste ladestander.

Mere end 25.000 danskere brugte det blå sygesikringskort: Husk at forny kortet inden sommerferien18.6.2019 09:27:02 CEST | Pressemeddelelse

I 2017 benyttede i alt 25.287 danskere sig af det blå sygesikringskort. 82,5% af disse er anmodninger fra udlandet om betaling, fordi en dansk borger er blevet behandlet i udlandet uden selv at betale regningen, også kaldet en E125 form. De resterende 17,5% består derimod af E126 anmodninger, som er ansøgninger om refusion til Styrelsen for Patientsikkerhed fra en dansk borger, der er blevet behandlet i udlandet og selv har betalt.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye