Professionshøjskolen UCCProfessionshøjskolen UCCProfessionshøjskolen UCC

Professionshøjskolen UCC i København etablerer ny uddannelsescampus på Carlsberg

Del
UCC og Udviklingsselskabet Carlsberg Byen PS har indgået et offentligt privat partnerskab om opførelsen af et nyt stort uddannelsesbyggeri i Carlsberg Byen i København på mere end 55.000 kvadratmeter i Carlsberg Byen i København.

UCC etablerer en ny attraktiv uddannelsescampus på mere end 55.000 kvadratmeter i Carlsberg Byen i København. Den nye uddannelsescampus bliver centralt placeret direkte ved den kommende Carlsberg S-togsstation.

Campus Carlsberg samler UCC’s uddannelser i et moderne flerfagligt uddannelses- og forskningsmiljø.  Mere end 10.000 studerende og omkring 800 medarbejdere vil få deres daglige gang på Campus Carlsberg.

UCC vil med campus i Carlsberg Byen etablere et stærkt og innovativt uddannelsesmiljø med klare visioner for fremtidens professionsbacheloruddannelser og for udviklingen af nye stærke fagmiljøer for lærer- og pædagoguddannelsen.  

Campus Carlsberg bliver et af Europas største uddannelses- og forskningsmiljøer på det pædagogiske område. Med et fremtidssikret studie- og undervisningsmiljø ønsker UCC at kunne tiltrække flere og kvalificerede studerende til bl.a. læreruddannelsen.

Etablering af UCC's campus i Carlsberg Byen igangsætter investeringer i udviklingen af det helt nye bykvarter i København, som selvstændigt vil bidrage til udvikling og vækst i hovedstadsregionen.

 "Campus Carlsberg er et uddannelsesprojekt af internationalt format og vil blive et nyt centrum for professionsbacheloruddannelser, for videreuddannelse og for udviklingen af forskningsbaseret viden" siger UCCs rektor Laust Joen Jakobsen.

Bestyrelsesformand for UCC Ove. E. Dalsgaard supplerer:

 "Med en attraktiv og bæredygtig uddannelsescampus i København vil UCC få de bedste betingelser for at realisere vores ambitiøse målsætninger for fremtidens uddannelser"

Folketingets Finansudvalg godkendte projektet på et møde den 6. december 2012.  Arbejdet med opførelsen af Campus Carlsberg går i gang nu og den vil stå klar til indflytning i 2016.

Læs mere:

http://campus.ucc.dk/campuskoebenhavn/

http://www.carlsbergbyen.dk/

Fakta om UCC

UCC udbyder syv professionsrettede mellemlange videregående uddannelser til lærer, pædagog, sygeplejerske, fysioterapeut, psykomotorisk terapeut, tegnsprogstolk og tekstilformidler. UCC har omkring 10.000 studerende. UCC er en af Danmarks største udbydere af efter-og videreuddannelse indenfor især skole-, institutions- og sundhedsområdet. UCC arbejder målrettet med udvikling og forskning og tilbyder uddannelses- og udviklingsforløb til fx skoler, institutioner, kommuner og virksomheder. UCC har mere end 1.000 ansatte og omsætter for ca. 750 mio.kr.

Fakta om aftalen med Udviklingsselskabet Carlsberg Byen

Aftalen mellem UCC og Udviklingsselskabet Carlsberg Byen PS sikrer privat investering i et offentligt uddannelsesbyggeri. Udviklingsselskabet har ansvar for byggeriets finansiering, mens UCC skal betale for at få stillet bygningen til rådighed. Aftalen indebærer, at Udviklingsselskabet Carlsberg Byen kan kræve, at UCC køber ejendommen for et på forhånd fastlagt kontantbeløb ved lejeaftalens udløb. Omvendt kan UCC kræve, at Udviklingsselskabet Carlsberg Byen sælger ejendommen for et på forhånd aftalt kontantbeløb ved lejeaftalens udløb. Udviklingsselskabet Carlsberg Byen PS skal bl.a.:

  • Opføre byggeriet i overensstemmelse med et fastlagt projektforslag med ansvar for design, projektering og anlæg.
  • Sikre den nødvendige finansiering.
  • stå som bygherre med dertil hørende ansvar.

Kontakter

Kontaktpersoner UCC
Rektor Laust Joen Jakobsen T: 4189 7007 eller E: ljj@ucc.dk
Bestyrelsesformand Ove E. Dalsgaard T: 2069 1200


Kontaktpersoner Udviklingsselskabet Carlsberg Byen
Adm. direktør Lars Holten, T: 40 50 62 74
Bestyrelsesformand Flemming Borreskov, T: 7011 6666

Information om Professionshøjskolen UCC

Professionshøjskolen UCC
Buddinge Hovedgade 80
2860 Søborg

3586 8510http://ucc.dk

Følg pressemeddelelser fra Professionshøjskolen UCC

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Professionshøjskolen UCC

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye