Producentbetaling vil bremse den grønne omstilling
Forsyningstilsynet har endeligt godkendt Energinets metode for producentbetaling. Dermed bliver det markant dyrere at tilslutte vindmøller og solceller til elnettet. Det vil desværre bremse den grønne omstilling, mener Green Power Denmark.
En udvikler, som vil opføre et anlæg på for eksempel 250 MW, som bliver tilsluttet 400 kV-nettet, vil opleve, at omkostningerne stiger med knap 100 millioner kroner.
- Det er en voldsom stigning, og det vil helt sikkert være med til at bremse den grønne omstilling. Den nødvendige udbygning af vedvarende energi vil ikke alene blive forsinket men også unødvendigt dyr, siger Kamilla Thingvad, direktør for energiproduktion i Green Power Denmark.
Den nye metode for producentbetaling indebærer, at udviklerne blandt andet skal betale et tilslutningsbidrag på 328.000 kroner/MW, som skal bruges til at udbygge vores fælles kollektive eltransmissionsnet.
Green Power Denmark har både overfor Energinet og Forsyningstilsynet tydeliggjort, at vi ikke mener, at EU-retten tillader Energinet at opkræve dette tilslutningsbidrag. Derfor bør man undlade at opkræve omkostninger til det "nære net".
I sin endelige afgørelse skriver Forsyningstilsynet på trods af sin godkendelse af metoden, at: ”Tilsynet anerkender dog, at spørgsmålet er behæftet med nogen tvivl…”.
- Forsyningstilsynet anerkender, at der er tvivl om tilslutningsbidraget til det ”nære net”. Det kommer mildest talt bag på os, at man godkender den samlede tarifmodel, når der er tvivl, om tilslutningsbidraget kan være i strid med EU-retten, siger Kamilla Thingvad.
- Vi er ikke enige i afgørelsen og vil naturligvis se på, hvilke muligheder branchen har for at føre en eventuel retssag eller klagesag.
Allerede den 1. januar 2023 vil udviklere, som opstiller solceller og vindmøller, blive underlagt Energinets nye tarifmodel.
Nøgleord
Kontakter
Claus Kaae-NielsenSenior presserådgiver
Tlf:35 30 04 02Tlf:23 32 68 29ckn@greenpowerdenmark.dkLinks
Information om Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Green Power Denmark: Europa skal op i nyt grønt gear1.2.2023 13:28:07 CET | Pressemeddelelse
Europa-Kommissionen har fremlagt sit bud på en grøn industriplan, der skal sikre EU’s position i det globale grønne kapløb. Ifølge Green Power Denmark er det vigtigt med fælles europæiske løsninger, der blandt andet fremrykker investeringer i Power-to-X og sikrer hastighed i udbygning af vindmøller og solceller.
Indtægtsloft har aldrig været en god ide27.1.2023 08:43:19 CET | Pressemeddelelse
Der er ifølge regeringens lovforslag væsentligt færre penge at hente end forventet med EU-kommissionens loft over elproducenternes indtjening. Green Power Denmark mener, at loftet fra starten har været en dårlig ide og et skræmmeeksempel på paniklovgivning. Nu er det tid til at skabe sikkerhed om det, der skal løse energikrisen og sænke priserne: investeringer i vindmøller og solceller.
Green Power Denmark klager over millionregning til producenter af vedvarende energi19.1.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Green Power Denmark har klaget til Energiklagenævnet over Energinets metode for producentbetaling, som påfører udviklere af solcelle- og vindmølleparker ekstraudgifter på adskillige millioner kroner. Green Power Denmark mener, at metoden er i strid med EU-retten.
2022 blev et dyrt og vildt energiår, men strømmen var grønnere5.1.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ulykkerne stod i kø i 2022. Rusland gik i krig i Ukraine, og forsyningen af russisk naturgas til Europa blev kraftigt reduceret. Der manglede vand til vandkraftværkerne. Atomkraftværker i flere europæiske lande var lukket ned på grund af reparationer, eller fordi de manglede vand til køling, og prisen på træpiller gik gennem loftet. Mangel på energi førte til stærkt forhøjede priser på strøm, men en enkelt god nyhed står tilbage: Vores produktion af strøm belastede ikke klimaet mere, end den gjorde året før.
Det koster syv kroner at stege juleanden23.12.2022 13:41:11 CET | Pressemeddelelse
Det vil koste syv kroner i strøm at langtidsstege en and til julebordet i morgen aften. Det er omkring to kroner mindre end det kostede sidste år, viser beregninger fra Green Power Denmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum