Brammer A/S

Producent af procesanlæg: Brammer lever bedst op til vores krav

Del
Leverandør til fødevareindustrien har i et kvart århundrede holdt sig til Brammer A/S som leverandør af specialiserede gear til transportbånd.
Cabinplant laver produktionsanlæg til den internationale fødevareindustri. Til udvikling af anlæggene bruger Cabinplant gear og elektromotorer fra Brammer A/S. Foto: PR.
Cabinplant laver produktionsanlæg til den internationale fødevareindustri. Til udvikling af anlæggene bruger Cabinplant gear og elektromotorer fra Brammer A/S. Foto: PR.

Med Brammers indtog i Danmark i 2014 mangedobledes antallet af ydelser og produkter i forhold til det tidligere udvalg under forgængeren, Lönne Scandinavia. Virksomheden tilbyder nu alt fra komplette maskinløsninger til hvert eneste småprodukt, der er nødvendigt til vedligehold af et moderne produktionsapparat.

Mens produkter og løsninger målrettet MRO-markedet tiltrækker nye kunder, oplever Brammer stadig en stor loyalitet hos ”de gamle kunder”. En af disse er Cabinplant A/S, der fra Haarby på Fyn sælger produktionsanlæg til hele verdens fødevareindustri, og når det kommer til gear og motorer til drift af transportbånd, bruger virksomheden Brammer A/S som leverandør.  

– I midten af halvfemserne begyndte vi at købe italienske Hydro-Mec-gear hos en lokal forhandler. Det er vi blevet ved med siden da, selvom virksomheden blev opkøbt igen og igen og nu hedder Brammer. Vi leverer udelukkende til fødevareindustrien og har derfor nogle særlige krav til komponenterne. Skruer, bolte og hulaksler skal være rustfri, og smøringen skal være med en olie, der er fødevaregodkendt. De specielle krav kan Brammer opfylde til konkurrencedygtige priser, siger Ib Andersen, indkøbschef hos Cabinplant.

Cabinplant får leveret gear fra Brammer to gange ugentligt. Alle gear bliver inden levering sammenkoblet med Brammers egne motorer, så de er klar til anvendelse i forskellige typer transportbånd.

Gear til alle behov

For Brammer er gear og elektromotorer et vigtigt forretningsområde, og virksomheden leverer alle typer gearkasser til meget forskelligartede industrikunder. Med transmissioner fra verdens førende leverandører som Flender/Siemens, Bonfiglioli, Comer Industries, Watt, Bauer og altså Hydro-Mec er udvalget enormt.

– Fra indledende inspektion til endelig ibrugtagning kan vi løse ethvert gearkassebehov. Vi fokuserer på de nyeste produkter, der samtidig giver den højeste grad af energieffektivitet. Samarbejdet med Cabinplant har vi opbygget over mange år, og sådanne loyale kunder sætter vi stor pris på. Virksomheden aftager nogle specielle løsninger, som kan være svære at finde andre steder, forklarer Jan Lauritzen, administrerende direktør i Brammer.

Brammer har et specialiseret center for gearkassereparation, der ligeledes tilbyder specialdesignede gearkasseløsninger, herunder design og installation.

Nøgleord

Kontakter

Jan Lauritzen
CEO, Brammer A/S
(+45) 76 40 87 12
Jan.lauritzen@brammer.biz

Billeder

Cabinplant laver produktionsanlæg til den internationale fødevareindustri. Til udvikling af anlæggene bruger Cabinplant gear og elektromotorer fra Brammer A/S. Foto: PR.
Cabinplant laver produktionsanlæg til den internationale fødevareindustri. Til udvikling af anlæggene bruger Cabinplant gear og elektromotorer fra Brammer A/S. Foto: PR.
Download
Brammer leverer gear og motorer til Cabinplant to gange ugentligt. Foto: PR.
Brammer leverer gear og motorer til Cabinplant to gange ugentligt. Foto: PR.
Download
Gear og elektromotorer er en kernekompetence for Brammer, der kan levere transmissioner fra verdens førende leverandører. Foto: PR.
Gear og elektromotorer er en kernekompetence for Brammer, der kan levere transmissioner fra verdens førende leverandører. Foto: PR.
Download

Vedhæftede filer

Links

Information om Brammer A/S

Brammer A/S
Brammer A/S
Cedervej 2
8462 Harlev J

+45 76 408 700http://www.brammer.dk

Brammer A/S er med sit enorme produktsortiment den eneste europæiske totalleverandør til MRO-markedet. Der leveres fra moderne, højteknologiske distributionscentre lokalt på tværs af Europa, 24/7/365. Koncernens 3500 medarbejdere betjener mere end 100.000 kunder inden for alle industrisegmenter, og dens omfattende, paneuropæiske netværk dækker 22 lande. Brammer overtog i januar 2014 Lönne Scandinavia med selskaber i Danmark, Finland, Norge og Sverige, som ved indgangen til 2015 alle skiftede navn til Brammer. Det danske selskab, Brammer A/S, er beliggende i Harlev ved Aarhus. www.brammer.biz

Følg pressemeddelelser fra Brammer A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Brammer A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye