Problemer i trafikken: Mange danskere ved ikke, hvad gult lys betyder

Grønt, gult, rødt. Hver dag kører danskere landet over gennem lyskryds, selvom signalet er skiftet fra grøn til gul. To ud af fem danskere kender nemlig ikke reglerne for gult lys i trafikken. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige.
Læser man i færdselsloven, er reglerne dog helt klare; gult lys betyder stop - fuldstændig på linje med rødt. Der er dog den undtagelse, at man som bilist skal fortsætte over for gult, hvis det skaber en farlig situation at bremse op.
”I forebyggelsen af skader og trafikulykker er det vigtigt, at alle trafikanter har styr på færdselsloven, og at vi overholder den. Det skaber farlige situationer, hvis ikke trafikanter er deres ansvar bevidst og sætter sig ind i de gældende regler og love,” siger direktør for Skade i Gjensidige, Henrik Sagild.
Det fører ofte til farlige situationer i trafikken, når danske bilister ikke overholder loven, og kører over for gult. Fire ud af ti danskere har ifølge Kantar Gallups undersøgelse oplevet farlige situationer i trafikken, fordi en anden bilist er kørt over for gult.
Kørsel for gult skaber farlige situationer
Det er afgørende for trafiksikkerheden, at vi kan regne med hinanden og ikke laver uventede handlinger. Desværre tror hver femte dansker ifølge undersøgelsen, at man aldrig må køre over for gult – en fejl der kan skabe farlige situationer i trafikken med uventede, hårde opbremsninger. For mange kunne måske fristes til at tro, at det bare vil være bedst at stoppe for gult hver gang. Men det kan også give problemer, lyder det fra Henrik Sagild:
”Selvom det naturligvis er fornuftigt at være forsigtig i trafikken, er det vigtigste altså, at vi overholder færdselsloven og følger de samme regler. Det betyder, at man som bilist skal vurdere, om det skaber en farlig situation at bremse op. Er det tilfældet, skal man selvfølgelig ikke udsætte sig selv og sine medtrafikanter for fare. Men kan man bremse uden at skabe problemer, skal man selvfølgelig gøre det og ikke køre over for gult,” siger Henrik Sagild.
Udover at udsætte sig selv og sine medtrafikanter for potentielt farlige situationer og ulykker, kan en tur over for gult også udløse en bøde på op til 1500 kr.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige i december 2020 blandt 1506 repræsentativt udvalgte danskere.
Hvornår må du køre over for gult i bil?
- Kun hvis jeg kan nå over inden det skifter til rødt 7%
- Hvis jeg når ind i lyskrydset mens det er gult 28%
- Hvis det skaber en farlig situation hvis jeg bremser 59%
- Hvis der er få eller ingen trafikanter i krydset 0%
- Man må aldrig køre over gult 20%
- Andet, notér 1%
- Ved ikke 4%
Har du oplevet farlige situationer i trafikken, fordi du eller en anden trafikant kørte over for gult?
- Ja, fordi jeg selv kørte over for gult 5%
- Ja, fordi en anden kørte over for gult 39%
- Nej 50%
- Ved ikke 9%
Nøgleord
Kontakter
Søren Moth FrederiksenKommunikationskonsulent
Tlf:41 77 50 18smf@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 3.700 medarbejdere, heraf 700 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 28 mia. NOK i 2019, mens forvaltningskapitalen udgjorde 112 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Danskerne glemmer at søge erstatningsferie11.9.2025 07:38:00 CEST | Pressemeddelelse
Efteråret er højsæson for sygdom, og det kan koste dyrebare feriedage. Alligevel glemmer langt de fleste danskere at søge erstatningsferie, når de bliver syge under ferien. Det viser en ny undersøgelse.
Håndhygiejnen halter: 6 ud af 10 oplever at andre springer håndvasken over9.9.2025 07:37:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom langt de fleste danskere siger, at de altid vasker hænder efter toiletbesøg, tyder virkeligheden på noget andet. 6 ud af 10 oplever nemlig, at andre ikke vasker hænder efter en tur på toilettet. Til gengæld svarer 9 ud af 10 at de altid vasker hænder efter toilettet. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige.
Farlig tendens: Stor stigning i sigtelser for besiddelse af lattergas3.9.2025 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste to år er der sket en voldsom stigning i antallet sigtelser for besiddelse af lattergas. Det viser nye tal, som Rigspolitiet har udleveret til Gjensidige. Den store udbredelse af lattergas kan få store konsekvenser både i trafikken og for ens egen sundhed, lyder advarslen fra to eksperter.
Gjensidige bliver ny forsikringspartner for TEKNIQ1.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gjensidige og TEKNIQ indgår et strategisk samarbejde om at tilbyde forsikringer til erhvervsorganisationens medlemmer.
Risiko for ulykker: Manglende afstand får bilister til at bremse28.8.2025 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Manglende afstand i trafikken er hvert år årsag til voldsomme ulykker, men alligevel siger knapt hver anden bilist, at de dagligt oplever folk der kører for tæt på dem. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum