Lederne

PRM: Sydvestjyske ledere bliver klædt på til digital fremtid

Del
Thomas Terney, ekspert i kunstig intelligens og digital disruption
Thomas Terney, ekspert i kunstig intelligens og digital disruption

Digital transformation er den forandring, som forbindes med anvendelsen af digitale teknologier i alle aspekter af samfundet. Det er et begreb, der er forbundet til nye former for kreativitet og innovation, og er på den måde med til at forandre vores verden og den mpde, vi driver virksomhed på. Derfor inviterer Lederne Sydvestjylland til konference om digital transformation onsdag den 18. april i Musikhuset i Esbjerg. Her vil tre oplægsholdere bringe det digitale begreb ned i øjenhøjde og samtidig belyse, hvordan virksomheder kan tilpasse sig den nye virkelighed.

På konferencen kan deltagerne høre foredrag fra ekspert i kunstig intelligens og digital disruption Thomas Terney. Han vil guide deltagerne ind i den digitale æra og give rammerne for at forstå fremtiden og rollen som leder, medarbejder og privatperson.

Der vil også være oplæg fra direktør og ejer af Tokerød Plus, Harald Tokerød, som vil gøre det digitale menneskeligt ved at sætte abstrakte begreber ind i hverdagssituationer. Han vil desuden give oplysning til, hvordan den digitale transformation skal kunne tilpasses den enkelte organisation. Deltagerne kan endvidere møde den administrerende direktør i SE, Niels Duedahl, som vil komme ind på, hvordan SE/Stofa/Boxer koncernen har taget udfordringen med teknologi- og markedsforandringer op – især med hensyn til ledelse og virksomhedskulturen.

Afdelingsformand for Lederne Sydvestjylland Lars Møldrup glæder sig til at blive gjort klogere på lederes rolle i den digitale fremtid.

- Jeg glæder mig til en lærerig konference med et spændende tema, som indebærer mange interessante perspektiver. Den digitale fremtid byder på muligheder såvel som udfordringer og det er derfor vigtigt at tilegne sig viden om, hvordan man som leder håndterer digital transformation. Det digitale tema går godt i spænd med det potentiale og de udviklingsområder, der er i Esbjerg området for tiden, og det er derfor en oplagt mulighed for sydvestjyske ledere at blive gjort klogere på emnet, siger Lars Møldrup.

Konferencen finder sted i Musikhuset i Esbjerg, onsdag d. 18. april klokken 13-16:30. Konferencen er rettet mod ledere på alle niveauer, og både medlemmer og ikke-medlemmer af Lederne er velkomne. Tilmelding kan ske på www.lederne.dk/konferencer.

Kontaktoplysninger:

Lars Møldrup
Afdelingsformand
Lederne Sydvestjylland
Tlf. 75156875
E-mail:
lars.moeldrup@lederne.dk

Karoline Bloch-Sørensen & Emilie Sølling Hansen
Pressemedarbejdere
Lederne
Tlf. 3283 3436
E-mail
kbs@lederne.dk / esh@lederne.dk

Billeder

Thomas Terney, ekspert i kunstig intelligens og digital disruption
Thomas Terney, ekspert i kunstig intelligens og digital disruption
Download

Information om Lederne

Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S

3283 3283https://www.lederne.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lederne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lederne

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye