Lederne

PRM: Stor optimisme blandt ledere på sydjyske virksomheder

Del
Afdelingsformand for Lederne Sønderjylland Peter Martensen
Afdelingsformand for Lederne Sønderjylland Peter Martensen

Sommeren er kommet tidligt til Danmark i år – og det gode vejr i maj får nu følgeskab af sol over sydjysk erhvervsliv. En ny konjunkturundersøgelse fra Lederne tegner således billedet af et 2. halvår af 2018, der ifølge de lokale ledere vil blive særdeles godt for det private erhvervsliv i Sydjylland både når det gælder økonomi og beskæftigelse.

Ifølge konjunkturundersøgelsen, der er foretaget i samarbejde med analyseinstituttet YouGov, har hele 70 procent af lederne på de sydjyske virksomheder en forventning om, at omsætningen vil stige i det næste halve år. 21 procent kalkulerer med omtrent uændret omsætning, mens kun 9 procent af lederne tror, omsætningskurverne i den sydjyske virksomhed vil vende nedad i 2. halvår af 2018.

Tendensen er den samme, når det gælder virksomhedernes overskud. 59 procent af lederne i Sydjylland forventer, at overskuddet stiger i det næste halve år, mens 30 procent kalkulerer med uændret overskud. Optimismen ses også på eksportområdet. Her svarer over halvdelen af lederne, 57 procent, at der er stigninger i vente i 2. halvdel af 2018.

I forhold til beskæftigelsen er forventningen hos majoriteten af lederne i Sydjylland, at vi er på vej ind i et halvår med enten stigende eller uændret beskæftigelse. Blandt de 512 adspurgte lokale ledere kalkulerer 45 procent med, at det samlede antal af medarbejdere stiger det næste halve år, mens 45 procent tror, antallet af ansatte forbliver omtrent uændret. Kun 11 procent af lederne belaver sig på en nedgang i antallet af medarbejdere.

Afdelingsformanden for Lederne Sønderjylland Peter Martensen deler de positive forventninger til både økonomiske nøgletal og beskæftigelse i 2. halvår af 2018.

- Tallenes optimisme afspejler jo tydeligt, at vi er inde i en opsvingsperiode. Danfoss har rigtig flotte regnskaber for tiden, og det smitter af på de andre virksomheder i området. Når det går de store godt, går det også de små godt. De generelle positive tendenser, der er i samfundet for tiden, kan ses i virksomhedernes optimisme, siger Peter Martensen.

Ledernes konjunkturundersøgelse er baseret på svar fra 2.810 ledere, heraf 512 fra Sydjylland. Alle er ansat på virksomheder i den private sektor. Undersøgelsen i sin helhed offentliggøres i juni 2018.

Kontaktoplysninger:

Peter Martensen
Afdelingsformand
Lederne Sønderjylland
Tlf.: 5131 4733
E-mail: peter.martensen@lederne.dk

Karoline Bloch-Sørensen og Emilie Sølling Hansen
Pressemedarbejdere
Lederne
Tlf.: 3283 3456
E-mail: kbs@lederne.dk / esh@lederne.dk

Billeder

Afdelingsformand for Lederne Sønderjylland Peter Martensen
Afdelingsformand for Lederne Sønderjylland Peter Martensen
Download

Information om Lederne

Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S

3283 3283https://www.lederne.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lederne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lederne

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye