Baggrunden for den beslutning er, at sekretariatet vurderer, at det ikke har været muligt at løfte bevisbyrden tilstrækkeligt til at kunne indbringe sagen for Matchfixingnævnet med henblik på domsfældelse.

Det fremgår af matchfixinglovregulativets § 29, at det påhviler Matchfixingsekretariatet at bevise, at en overtrædelse af lovregulativet har fundet sted, og at kravet til bevisets styrke skal være større end den blotte sandsynlighedsovervægt. Matchfixingsekretariatet vurderer ikke, at indicierne i sagen giver beviset den styrke, som er nødvendig for at føre en sag hos Matchfixingnævnet.

Baggrunden for undersøgelsen var en debat om, hvorvidt SønderjyskE havde tabt kampen med vilje for at undgå en placering i Alka Superliga (7.-pladsen), som øgede risikoen for nedrykning.

”Matchfixing er en stor trussel mod idrættens væsen. Tilskuere skal kunne stole på, at der er tale om en ærlig kappestrid, når to hold mødes på banen – det er hele kernen i idrætten. Derfor var vi også forpligtet til at gå ind i sagen og lave en grundig undersøgelse, da der opstod debat om afviklingen af kampen mellem FC Midtjylland og SønderjyskE,” siger Poul Broberg, der er leder af DIF’s matchfixingsekretariat, og fortsætter.

”Konklusionen i forbindelse med undersøgelsen er dog, at det ikke har været muligt for sekretariatet at finde beviser, der med nødvendige styrke sandsynliggør, at der har fundet manipulation sted. Derfor vil sagen ikke blive indbragt for Matchfixingnævnet.”

Struktur gav vanskelig situation
Baggrunden for spekulationerne om eventuel matchfixing opstod på grund af en situation, hvor SønderjyskE med et nederlag kunne bringe sig markant længere væk fra det efterfølgende gruppespils to nederste pladser, hvor der er risiko for nedrykning.

”Der er ingen tvivl om, at den nuværende struktur i Alka Superliga har sat flere klubber, trænere og spillere i en vanskelig situation og skabt grobund for en uhensigtsmæssig diskussion om, hvorvidt det kunne betale sig at spille for at vinde. Sekretariatet skal derfor opfordre til, at ligastrukturen ændres på en sådan måde, at nederlag ikke kan medføre en sportslig fordel,” siger Poul Broberg.

Kritisabel kommunikation
I interviews inden og efter kampen gav spillere og ledere fra SønderjyskE tvetydige meldinger om, hvorvidt de ville spille for at vinde. Det samme gjorde sig gældende for klubbens kommunikation på dens officielle Twitter-profil.

”Matchfixinglovregulativet skal efterleves af klubberne. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt, hvis klubber, trænere eller spillere kommunikerer på en måde, så man kan få den opfattelse, at et forsætligt nederlag kan være acceptabelt. Klubber, særligt dem som står i den usædvanlige situation, hvor de kan profitere af at tabe, bør derfor i særlig høj grad sikre, at der ikke kan opstå tvivl om - hverken hos trænere, spillere eller offentligheden – hvorvidt man altid spiller for at vinde”, siger Poul Broberg.

Forhold angående matchfixing har en forældelsesfrist på 10 år. Det vil sige, at sagen principielt kan genoptages, såfremt sekretariatet skulle modtage yderligere oplysninger.

”I Matchfixingsekretariatet er vi taknemmelige for alle de oplysninger, vi modtager. Nogle gange modtager vi underretninger anonymt, og det sætter vi også pris på. Men oplysninger fra anonyme kilder kan ikke bruges i en nævnsbehandling, hvis disse kilder ikke er klar til at bryde anonymiteten. Derfor vil stærkt opfordre til, at man i sager om matchfixing vælger at stå frem med en eventuel viden”.

Konklusioner og indhold fra Matchfixingsekretariatets undersøgelse, der blandt andet involverede interviews med over 30 personer kan læses i det dokument, som er vedhæftet denne pressemeddelelse.

For kommentarer kontakt:
Poul Broberg, leder af Matchfixingsekretariatet i DIF, 51265552, pbr@dif.dk