Lederne

PRM: Slip de offentlige ledere fri

Del
Formand hos Lederne, Svend Askær
Formand hos Lederne, Svend Askær

Det er på tide, at Lederne får deres egne aftaler og ikke står under samme overenskomster som deres ansatte, siger Ledernes formand, Svend Askær.

Som leder har man en særlig loyalitetsforpligtelse over for sin arbejdsgiver. Derfor bør de offentlige ledere ikke være organiseret i samme faglige organisation som deres medarbejdere.  Det siger Ledernes formand, Svend Askær, i en reaktion på anbefalingerne fra Ledelseskommissionen nedsat af regeringen.

- Ledere i den offentlige sektor skal derfor hurtigst muligt have egen forhandlingsret gennem en lederorganisation, der sikrer dem en uafhængig position i aftalesystemet. Sådan er forholdene i dag for ledere i den private sektor, mens de offentlige ledere typisk er medlem af samme organisation som deres medarbejdere, uddyber Svend Askær.  

Han mener, at politikerne kan lære af arbejdsgivere i det private, når det gælder forholdet til ledere.

- Politikere skal lære at tage deres arbejdsgiversansvar alvorligt og bakke deres ledere op. I det private er det utænkeligt, at ledere bliver undsagt af deres bestyrelse, men offentlige ledere må gang på gang opleve at blive undsagt af deres politikere, siger Svend Askær.

Generelt hilser Lederne anbefalingerne fra Ledelseskommissionen velkommen.

- Det er helt afgørende, at vi sikrer høj kvalitet i ledelsen af den offentlige sektor til glæde for borgere og virksomheder. Vi skylder hinanden som skatteydere, at de offentlige ressourcer udnyttes bedst mulig, siger Svend Askær.

Kontaktoplysninger:

Morten Bonde Pedersen
Pressekonsulent
Lederne
Tlf.: 2948 4086
E-mail: mpe@lederne.dk

Henrik Bach Mortensen
Direktør
Lederne
Tlf.: 2491 9957
E-mail: hmo@lederne.dk

Billeder

Formand hos Lederne, Svend Askær
Formand hos Lederne, Svend Askær
Download

Information om Lederne

Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S

3283 3283https://www.lederne.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lederne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lederne

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye